Gammel slagsbror død

I en ”videnskabelig” bog fra 1999 anbefalede René Karpantschof brugen af politisk vold:

Den politiske bevægelse kan.. stå overfor en situation, hvor den, hvis den undlader at gribe til fysiske midler, risikere en demobilisering p.g.a. mangelende håndgribelige resultater. Eller man risikerer at overlade initiativet til andre politiske kræfter. I en sådan situation forekommer det ganske rationelt at benytte militans som en taktisk betinget politisk ressource.

Lokale i Århus har tilsyneladende taget Karpantschofs voldsopfordring til sig. Presset på Enhedslistens gadekrigere i byen er ifølge Århus Stiftstidende i hvert fald nu så stort, at de flygter til København:

De venstreorienterede føler sig forfulgte og uden tilstrækkelig beskyttelse. Det har fået mange af dem til at opgive at anmelde overfald. I stedet flytter de til København, hvor de kan gå i fred på gaden.

Og så er hærværksbissen Martin Lindblom afgået ved døden. Uriasposten har historien om Berlingske Tidendes besynderligere glorificering af den gamle slagsbror, skrevet af en tidligere fælle fra den ekstremt voldelige Ryesgade-gruppe.

Køge 1997: Medlemmer af tæskeholdet Antifascistisk Aktion mandsopdækkes af politiet. Indsatsen koncentreres om den ekstremt aggressive Martin Lindblom.

Til undren for sin tatoverede livvagt (yderst t.v.), angriber Martin Lindblom en tilfældig tilskuer. En betjent fik ham dog hurtigt pacificeret.

Junikredsen har tidligere bl.a. afsløret, at På Facebook gemmer Lindblom sig bag manipulerede billeder af katte. Blandt ældre voldsautonome en indforstået henvisning til hans gamle dæknavn Martin Kat. Disse oplysninger bekræftes nu af René Karpantschof i en – stærkt følelsesladet – nekrolog.

Karpantschof bekræfter også Junikredsens oplysninger om, at Lindblom var et centralt medlem af Balder Johansens gamle tæskehold Antifascistisk Aktion.

Martin Lindblom døde af kræft. En sygdom, der forrige år også fik bugt med den PET-overvågede Erik Jensen fra Demos, tæskeholdets mangeårige medsammensvorne.

”Martin Kat” var kun et af Lindbloms mange dæknavne. Som leder af en kampagne for politimorderen Mumia Abu-Jamal i 1996 optrådte han i bl.a. TV3 som ”Martin Nielsen”. Et dæknavn, som Lindblom første gang brugte da han i 1995 begik et debatindlæg sammen med ”René Elley” – d.v.s René Karpantschof – afsendt fra Antifascistisk Aktions klublokaler på Nørrebro.

Martin Lindblom (t.h.) filmet 1994 i Antifascistisk Aktions daværende klublokaler på Nørrebro. Hans tro væbner Pelle Dragsted gør sit for at gemme sig.

Lindblom gav på vegne af det voldsautonome miljø flere gange interviews under eget fornavn, dog aldrig med billede. Når han som operativ leder af Johansens tæskehold maskeret udtalte sig til pressen, skete det under dæknavne såsom ”Kalle”, ”Christian” og ”Frede”.

Ligesom andre i Antifascistisk Aktion gemte Martin Lindblom sig også under navnet ”Anders Lind”. Et dæknavn, som tæskeholdet stadig anvender.

Den flere gange hærværksdømte Martin Lindblom (t.v.) i en noget særpræget forklædning 1996. Yderst til højre ses Frank Piasecki Poulsen, dømt for adskillige forhold og mistænkt for overfaldet på Pia Kjærsgaard i 1998. Ved hans side står afdøde Erik Jensen, den PET-overvågede og injuriedømte leder af Demos.

TV Stop 1999: Lindblom praler af Antifascistisk Aktions bedrifter under en voldelig demonstration i den by tyske Kiel. Med ryggen til ses Lars Grenaa, senere dømt for vold.

I levende live stod Martin Lindblom så vidt vides kun åbent frem ved en enkelt lejlighed. Det skete i forbindelse med et opreklameret interview med to af Blekingegadebandens medlemmer på Monsuns hjemmeside Modkraft. Efter Lindbloms død er der blevet offentliggjort flere idylliserede portrætter ham. Dette billede antyder måske bedst hans karakter.

Monsun blev stiftet i 2000. Samme år deltog Martin Lindblom i et overfald på en ”Blood and Honour”-tilhænger udenfor Københavns Byret. Sammen med Balder Johansen, Pelle Dragsted m.fl. trak han sig endegyldigt fra Antifascistisk Aktion efter skandalen med narko-ringen De Brune Bude i 2002.

Martin Lindblom viede sit liv til bekæmpelse af højredrejningen af samfundet. Han nåede lige akkurat at opleve Dansk Folkepartis vælgerfremgang i København – hvortil århusianske gadekrigere altså i dag søger tilflugt.

Afdøde Martin Lindblom (t.v.) deltog februar 2000 i et voldeligt overfald udenfor Københavns Byret, skulder ved skulder med en kendt hash-handler fra Christiania. Parret kom senere i konflikt over narko-ringe De Brune Bude, som hash-handleren drev sammen med andre medlemmer af Antifascistisk Aktion. Ifølge eget udsagn havde Lindblom iøvrigt selv syslet med hash-handel.

_

Topmedlem af Enhedslisten løj om udvisning

Nikolaj Viborg, instruktør af en propagandafilm om Ungdomshuset, gemte sig som gadekriger fra Baldersgade i 2002 under dæknavnet "Jens Larsen".

Den 15. oktober i år kunne dagbladet Politiken begejstret fortælle, at en 35-årig mand fra Nørrebro var blevet frikendt for vold mod politiet.

Ifølge mandens forsvarer var dommen i Københavns Byret

..velgørende, fordi den forklarer os alle sammen, at betjentene er almindelige mennesker, hvis vidneudsagn skal bedømmes på linje med alle andres. Og i det her tilfælde blev der ført tre vidner, som helt udsagde og næsten nedgjorde politiets udsagn.

Københavns Byret tillagde altså disse vidner større troværdighed end de betjente, der vidnede om den 35-åriges vold imod dem.

Gammel kending

Enhedslistens kampagneleder Thomas Bugge, tidl. Rød Ungdom og Globale Rødder.

Det ene vidne har formodentligt været identisk med den anonyme 27-årige kvinde, der til Politiken tidligere har hævdet, at hun overværede episoden. Den gang påstod hun bl.a., at den 35-årige umotiveret var blevet ”slået i hovedet med en knyttet næve” af en politibetjent. Den anonyme kvinde indrømmede dog også, at hun ”kendte den anholdte i forvejen”.

Det fremgår ingen steder af Politikens dækning, om forsvarets kronvidne også var ven med den voldstiltalte. I stedet beskriver man blot den pågældende Thomas Bugge som en jurist, der gik hjem ”og skrev sin forklaring om anholdelsen ned”.

Men Junikredsen kan i dag afsløre, at Thomas Bugge er et højt rangeret medlem af Enhedslisten. Som partiets kampagneleder er den påståede jurist ikke uvant med at styre pressen, og han har ved mindst én tidligere lejlighed medvirket til at vildlede offentligheden.

Rød Ungdom
Omkring 1995 blev Thomas Bugge som gymnasieelev i Hobro medlem af Rød Ungdom.

Rød Ungdom blev stiftet i 1993 af en udbrydergruppe fra Rebel, der i stedet for Enhedslisten svor troskab til partiet DKP/ml. Geografisk blev den nye organisations sværpunkter Randers og Århus, hvorfra skolede ungkommunister såsom Michael Rützou og den injuriedømte Mikkel Thorup begyndte en heftig hvervekampagne rettet mod skolebørn og gymnasieelever.

Thomas Bugge avancerede hurtigt i den kommunistiske organisation og blev i 1998 medlem af landsledelsen. Hans ekspertiseområde blev EU og han fulgte allerede i 1997 organisationens opfordring til at indmelde sig i ungdomsafdelingen af Folkebevægelsen mod EU. I 1999 blev Thomas Bugge kandidat for Liste N og er i dag også Enhedslistens EU-sekretær.

Voldelig organisation
Rød Ungdom afviste i sit program på det skarpeste enhver snak om demokrati:

Rød Ungdom har ingen illusioner om, at man kan stemme sig til socialisme igennem det parlamentariske system – det lovpriste demokrati vil længe før blive sat ud af funktion.

Med sin voldsomme retorik tiltrak Rød Ungdom da også adskillige voldsberedte unge mænd såsom Claus Pan Pedersen, Per Küpper og karateeksperten Anders Sehested, der lejlighedsvis optrådte som livvagt for Mikkel Thorup.

Alle kommer oprindeligt fra provinsen, men er i dag aktive på Nørrebro i København. Det samme gælder den homofile Mads Lodahl, der under dæknavnet ”Mads Clausen” i 2007 optrådte som talsmand for Ungdomshuset.

I Rød Ungdoms landsledelse sad Thomas Bugge også sammen med Lars Grenaa, der i 2003 blev idømt tre måneders fængsel for vold.

Fratages støtte
I 1997 fandt Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), at Rød Ungdom ikke var egnet til at modtage offentlig støtte, fordi kommunisterne ”ikke anerkender grundlovssikrede rettigheder som f.eks. stemmeretten og ytringsfriheden”.

DUF’s beslutning blev underkendt af Tipsungdomsnævnet, der hævede, at ”så længe foreningen ikke er kendt ulovlig i Danmark… kan vi ikke nægte dem tilskud.”

Sagen fik en journalist til at kigge nærmere på Rød Ungdoms hjemmeside. Han gjorde bl.a. følgende iagttagelse:

Det revolutionære budskab krydres på andre sider med billeder af en mand med en bombe i hånden, der studerer en bopælsliste over folketingsmedlemmer. Et tredje sted findes en tegneserie, hvor en nazist får kløvet hovedskallen med en økse…

Penge til tæskehold
Rød Ungdom blev tidligt medlem af Antiracistisk Netværk og gruppens medlemmer i København begyndte allerede i 1996 at deltage i tæskeholdet Antifascistisk Aktions aktiviteter.

I 1998 lagde Rød Ungdoms avis Lige Venstre af taktiske grunde afstand til et brutalt overfald på Pia Kjærsgaard i København. Avislederen medførte en skarp reaktion fra Antifascistisk Aktion, der bl.a. påpegede, at Rød Ungdom selv havde angrebet Kjærsgaards privathjem.

I et svar fra ”Rød Ungdoms centrale arbejdsgruppe” understregede man, at Rød Ungdom ikke kritiserede Antifascistisk Aktion og at avislederen ”afspejler redaktionens holdning og ikke landsorganisationens.”

Rød Ungdoms knæfald for Antifascistisk Aktion blev senere fulgt op med pengegaver til det københavnske tæskehold.

Globale Rødder
Efter en omvej til Århus flyttede Thomas Bugge omkring 2000 til København. Her blev han hurtigt en central skikkelse i Globale Rødder, en militant anti-EU-organisation stiftet af bl.a. Pelle Dragsted fra Antifascistisk Aktion.

Op til EU’s topmøde i København i 2002 blev det bl.a. afsløret, at Globale Rødder ville

.. kopiere den omstridte kommandocentral, som var en central del af de autonomes strategi under sidste års EU-topmøde i Göteborg, der kulminerede i blodige gadekampe mellem politi og demonstranter.

Globale Rødder planlagde også en større hærværksaktion mod EU-topmødets hjemmeside, men fik selv nedlagt sin side inden det kom så vidt.

Thomas Bugge optrådte i begge sager som bortforklarende talsmand for Globale Rødder.

Løj for pressen
Endnu inden de planlagte optøjer i København ledte Thomas Bugge i juni 2002 et hold danske gadekrigere, der skulle i aktion under Verdensbankens forskerkongres i Oslo.

Her skulle de på gaden med bl.a. en svensk venstrefløjsaktivist, der i sit hjemland var eftersøgt for mordbrand. Han blev dog pågrebet og udvist inden danskerne nåede frem.

Også de værste medlemmer af den danske bande blev pågrebet af norsk politi inden de fik lavet ulykker. Ni gadekrigere, deriblandt Thomas Bugge, blev anholdt fordi ”vi ikke vil have elementer ind i landet, som kan skabe uroligheder.”

”De ni er dømt for volds-, berigelses-, og narkokriminalitet”, forklarede norsk politi videre. Af ukendte grunde vurderede Udlændingedirektoratet i Norge alligevel, at Thomas Bugge og en aktivist fra TV-Stop ikke skulle udvises.

Thomas Bugge udnyttede sin nyfundne frihed til at lyve for dansk presse. Han påstod i strid med sandheden, at de udviste kun var ”dømt for ting som overtrædelse af politivedtægten. Og så var der folk, der er blevet frifundet ved retten.”

Thomas Bugge fortalte heller ikke, at norsk politi havde sigtet en af hans knivbevæbnede gadekrigere for ulovlig våbenbesiddelse.

Dansk presse borede ikke i gadekrigernes mange domme for vold, tyveri og narko. Man borede heller ikke i spørgsmålet om, hvilke domme Thomas Bugge selv havde med sig til Norge.

Bomber og narko
Blandt de udviste gadekrigere optrådte en vis Jens Larsen efterfølgende på TV-Stop som forfulgt uskyldighed.

Men Junikredsen kan afsløre, at ”Jens Larsen” var et dæknavn for Nikolaj Viborg, der som nyudklækket filminstruktør i 2008 begik propagandafilmen ”69” om det tidligere autonomhus på Københavns Jagtvej.

En gennemgående figur i Viborgs propagandafilm var Mads Lodahl, Thomas Bugges homofile klubkammerat fra Rød Ungdom.

Nikolaj Viborg havde i 2002 god grund til at gemme sig bag dæknavn. Han var som tidligere medlem af en voldelig BZ-bande i Svendborg blevet indrulleret i den hårdkogte Baldersgade-gruppe i København, der bl.a. syslede med bomber og narko-handel.

Løj Thomas Bugge igen?
Thomas Bugge har aldrig fortalt offentligheden sandheden om Nikolaj Viborg. Han har som ovenfor beskrevet tillige direkte løjet om deres anholdelse i Norge i 2002.

Det er derfor et åbent spørgsmål, om Thomas Bugge i Københavns Byret også løj om voldsepisoden på Blågårds Plads. Men Bugges rolle i sagen har givetvis øget hans status som kampagneleder for det lille Einheitspartei på Christiansborg.

_

Kilder:
Diverse numre af medlemsbladet ”Rød Ungdom”, der i strid med medieansvarsloven blev udgivet uden oplysninger om ansvarshavende redaktør.
Ni pågrepet på vei til demonstrasjon, VG Nett 24/6 ’02.
Danskere udvises af Norge, BT 24/6 ’02.
Danskere anholdt og udvist i Norge, BT 24/6 ’02.

Læs også
Modkraft-redaktør løj om dom

Højre-komplot var opspind

NEO NAZI PLOY TO FLOOD BRITAIN WITH GUNS AND EXPLOSIVES, skreg britisk presse i begyndelsen af juli i år.

Ifølge massemedierne havde politiets antiterrorenhed i West Yorkshire optrevlet ”a network of suspected far-right extremists with access to 300 weapons and 80 bombs”. Under en seks uger lang, hemmelig operation havde man stormet flere end tyve ejendomme, anholdt 32 personer og ”more arrests are imminent”.

Internationalt terror-netværk

Chief Constable Sir Norman Bettison, West Yorkshire.

Hos en af de anholdte havde politiet angiveligt fundet ”a British National Party membership card and other right-wing literature”. Sagen havde forbindelse til ”arrests in Europe, New Zealand and Australia”. ”Many of the guns were manufactured or reactivated, then sold over the internet to viewers of a right-wing website”, lød det fra politiet.

”It’s about internationalism, it about the internet fuelling hatred”, lød det alarmerende fra dagens helt, West Yorkshires politichef Norman Bettison. De anholdte ”were encouraging the manufacturing of pipe bombs and rocket launchers. They were providing armaments to right wing extremists”.

“The big bad wolf is still the Al- Qaeda threat. But my people are knocking over right-wing extremists quite regularly”, forsikrede politichef Bettison, “there is a growing right wing threat.”

Officielt billede af "Norman the Salesman", som Bettison er blevet døbt i pressen.

Norman the Salesman
“We have come to the conclusion that at worst Mr Bettison has not been as candid as the circumstances demanded from the outset or at best, has demonstrated a lack of judgement in not acquainting members fully about his background when asked.”

Sådan skrev to politikere i 1998, efter de havde været med til at ansætte Norman Bettison som chef for politikredsen Merseyside, der bl.a. omfatter Liverpool.

Baggrunden var, at Bettison havde skjult sin fortid som medlem af en kontroversiel efterforskningsenhed, der efter manges opfattelse havde forsøgt at bortvaske politiets medansvar for katastrofen i 1989 på Hillsborough Stadion. En ulykke, som kostede 96 Liverpool-fans livet.

Femten tusinde underskrifter blev afleveret i protest mod Bettisons udnævnelse og tre politikere trak sig i mistillid til hans person. I første omgang indgav Norman Bettison derfor sin opsigelse. ”Just as the Police Authority had listed candidates to succeed him, he withdrew it”, fortalte pressen senere.

Kamp mod wekipedia
Skandalen synes dog ikke at have skadet Bettisons karriere i britisk politi. Men i de senere år har han igen været centrum for kontrovers. Mod slutningen af 2006 bragte han sig i spil til den prestigefyldte stilling som chef for Scotland Yard. I den forbindelse kom det frem, at Chief Constable Sir Norman Bettison truede med sagsanlæg for at tilegne sig både løn og pension fra det offentlige, samtidig med at hans betjente skulle gå ned i løn.

Det blev også afsløret, at ”Norman the Salesman” havde beordret sine underordnede til at overvåge hans profil på wikipedia, slette negative kommentarer og ”make sure the words he wants are put on as soon as possible.”

”Image conscious” Norman Bettison trak sig i oktober 2008 som kandidat til posten som chef for Scotland Yard.

RBKA-aktivisten
Siden Norman Bettisons medieoptræden i juli har pressen ikke vist interesse for den påståede terror-sag fra West Yorkshire. Men sagens (anden) hovedperson, kan Junikredsen afsløre, er identisk med en vis Philip Luty.

Den 44-årige Philip A. Luty er en mindre berømthed i protestbevægelsen The Right to Keep And Bear Arms (RKBA), der mener, at statens afvæbning af sine borgere krænker grundliggende frihedsrettigheder såsom retten til selvforsvar.

I midten af 1990erne gennemførte man i Storbritannien en række voldsomme indgreb mod borgernes ret til at bære våben. I protest satte Philip Luty satte sig for at demonstrere, at enhver kriminel med hænderne skruet rigtigt på, selv kunne bygge sig et skydevåben af forhåndenværende materialer.

Fem år i fængsel
I billeder og tekst dokumenterede Luty sit håndværk i bogen Expedient Homemade Firearms. Den britiske stat slog hårdt ned på Luty’s protestaktion. I fem år sad han indespærret i et lukket statsfængsel, kategoriseret som særlig farlig fange. Han blev nægtet prøveløsladelse fordi Mr. Luty continues to maintain very strong views about UK gun laws to which he is opposed.

Philip A. Luty, kræftsyg RKBA-aktivist anholdt og fængslet i dybeste hemmelighed.

Efter sin løsladelse i 2003 oprettede Philip Luty hjemmesiden thehomegunsmith.com, devoted to the homemade gun and techniques of improvised firearm manufacture.

I 2004 udgav Philip Luty Expedient Homemade Firearms Vol. II, der ligesom den foregående bog kunne købes via hans hjemmeside.

Anholdt i hemmelighed
I februar 2005 blev Luty’s bror og 75-årige far anholdt af bevæbnet politi og sigtet for Conspiracy to Manufacture Firearms. Begge mænd blev efter få timer løsladt. De blev aldrig tiltalt for noget, men sigtelserne hænger dem efter sigende stadigt over hovedet.

I februar 2009 fik Philip A. Luty konstateret kræft. Den 22. maj blev han så i dybeste hemmelighed igen anholdt af de britiske myndigheder.

Sigtelserne
Philip Luty er sigtet efter en paragraf i den britiske terrorlov, der kan give op til ti års fængsel hvis man ”collects or makes a record of information of a kind likely to be useful to a person committing or preparing an act of terrorism”.

Det vides ikke om konkrete terrorister, f.eks. nogle af Storbritanniens mange jihad-grupper, har besøgt Luty´s hjemmeside eller købt hans bog. Det vides end ikke hvor han i øjeblikket sidder indespærret.

Det samme gælder sagens angiveligt anden anholdte, den 38-årige militærsamler Terry Gavan, der er sigtet for samme forbrydelse som Luty.

Ingen anholdelser
Nogle få RBKA-aktivister udenfor England, bl.a. Portugal, har på nettet berettet om, hvordan deres hjem er blevet ransaget fordi de har korresponderet med Luty. En brite kunne fortælle, at hans hjem var blevet stormet fordi han fire år tidligere havde downloaded nogle tekster fra Luty’s hjemmeside.

Men i modsætning til, hvad politichef Bettison påstod til pressen, så synes der ikke at have været nogen anholdelser udenfor Storbritannien.  ”West Yorkshire police had contacted local police some months ago asking them to investigate”, forlød det fra Australiens højeste politimyndighed; “Nothing came of it and there were no arrests”.

”This is not an extreme right investigation”
Det var Sir Norman Bettison personligt, der i forbindelse med den store våbenrazzia i år påstod til pressen, at man havde anholdt 32 personer alene i England.

Denne oplysning var ifølge West Yorkshires antiterrorenhed ikke sand. Man havde ”questioned” 32 personer, men altså kun anholdt to.

West Yorkshires antiterrorenhed måtte også gå i rette med Norman Bettisons udlægning af deres efterforskning. ”This is not an extreme right investigation”, fastslog en talsmand for enheden.

Denne oplysning stemmer da også med, at hverken Philip Luty eller Terry Gavan er kendt fra højreekstremistiske sammenhænge. Så vidt vides har de to sigtede heller ingen forbindelse til British National Party.

Advarsel fra Tyskland
Falske pressehistorier om vold og terror fra højrefløjen er efterhånden et ganske almindeligt fænomen. De ofte ganske usandsynlige historier bliver som regel blæst ukritisk (hvis ikke ligefrem begejstret) op af medierne, der efterfølgende kun modstræbende rapporterer om de faktiske resultater af politiets efterforskning.

Ser man bort fra sagen om den tyske politichef Alois Mannichl, så synes Norman Bettison at være den første ledende politimand, der selv direkte iscenesætter en højrehetz. Vi skal ikke her spekulere over motiverne bag Bettisons optræden. Ej heller om årsagen til mediernes tavshed om hans vilde påstande. Vi skal i stedet blot minde om, at bl.a. Mannichl-sagen har fået tysk politi til netop at advare mod mediernes og politikernes systematiske misbrug af de mange falske historier om højre-vold.

Et misbrug, man herhjemme genkender fra pressens dækning af eksempelvis den højredrejede hooligan-gruppe White Pride fra Århus. Med venstreekstremister fra Enhedslisten som eneste kilde beskylder medierne gruppen for politisk vold. Men man fortier ikke blot, at ingen fra White Pride nogensinde er blevet dømt for politisk motiveret vold; man underrapporterer oven i købet systematisk politiets skepsis overfor de af Enhedslisten plantede historier.

_ 

Relaterede artikler
Venstrevold avler højrevold
Heksejagt på højrevold
HTX-elev løj om overfald

Læs også
Dangerous Books
Flere våben på villavejene

Enhedslisten opstiller voldsautonome

Enhedslistens spidskandidat til det kommende kommunevalg i Horsens/Hedensted, voldstossen Jean-Martin Christensen.

To gamle kendinge fra Østjyllands voldsautonome miljø stiller nu op til kommunalvalget for Enhedslisten i Horsens og Hedensted.

Der er tale om Julie Aagaard Povlsen og Jean-Martin Rundstrøm Christensen. Sidstnævnte er opstillet som spidskandidat. Begge har i en årrække spillet centrale roller i det venstreradikale miljø i Østjylland.

Julie Povlsen
Julie Aagaard Povlsen har ved flere lejligheder optrådt i medierne som talskvinde for det berygtede Århus BZ og det autonome miljø.

Julie Aagaard Povlsen, byrådskandidat for Enhedslisten.

Særligt aktiv var hun i forbindelse med rydningen af ungdomshuset i København i 2007, hvor hun under overvågning af kampklædt politi med en megafon hidsigt styrede tropperne ved støttedemonstrationer i Århus.

Efter netop sådan en demonstration i marts 2007 udtalte hun blandt andet til pressen:

Vi fik sendt et budskab, og dette er kun begyndelsen. Hvis jeg var borgmester i Århus, ville jeg da tænke lidt over tingene efter at have set flere hundrede unge gå på gaden i samlet flok. Nu er det op til folk selv, hvad de vil lave resten af aftenen. Jeg vil ikke opfordre til vold, men jeg vil heller ikke opfordre til passiv protest.

Julie Povlsen er ofte med, hvor der sker noget. Den 7. januar 2008 stod en vred Julie Povlsen sammen med 3 andre kendte autonome anklaget for vold begået på musikcafeen i Århus marts 2007. En ung mand var blevet overfaldet, og havde overfor politiet udpeget de autonome som gerningsmænd. Alle tiltalte blev frikendt på grund af mangel på bevis.

Så sent som i 2008 arrangerede hun sammen sin eks-kæreste, Jesper Munk Jepsson fra tæskeholdet Jyske Antifacsiter, Århus BZ´s 1. maj demonstration. En demonstration, der udviklede sig til uroligheder og vold. Balladen endte 5. august samme år i retten, og Julie Povlsen vidnede her til fordel for Jepsson, der blev frikendt for vold, men straffet for ulovlig våbenbesiddelse.

Bøller fra tæskeholdet Antifascistisk Aktion, Århus 5. august 2008.

 Udenfor retsbygningen var der et stort opbud af autonome, blandt andet hjælpetropper fra det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion, der i dagens anledning fejdrede sig selv med et banner påtrykt “AFA”. Retssagen endte i øvrigt i ballade, da en flok af københavnerne forfulgte og smadrede en personbil, der havde sat et vidne af ved retten.

Jean-Martin “Jeaner” Christensen
Det autonome sammenrend udenfor retten talte også en sortklædt Jean-Martin Rundstrøm Christensen.

Jean-Martin Christensen (yderst t.v.) iført hættetrøje og kampstøvler.

Jean-Martin – eller ”Jeaner” som han kaldes i miljøet – er kontaktperson for Enhedslistens uofficielle ungdomsorganisation Socialistisk Ungdomsfront (SUF) i Horsens og omegn, og er nu altså udpeget som spidskandidat til kommunalvalget for Enhedslisten.

Jean-Martin har ved talrige lejligheder været på gaden, blandt andet i Århus sammen med personkredsen fra Aarhus Antifa/Jyske Antifascister og Århus BZ. Eksempelvis ved en uanmeldt, og dermed ulovlig, demonstration vendt mod foreningen SIAD på Rådhuspladsen i august 2008, og en demonstration for et nyt ungdomshus i december 2008. Denne demonstration endte med flaskekast mod politiet.

Jean-Martin Christensen er kendt som medlem af den løse gruppering ”Stiv Blok”, der betegner lokale autonome, der sætter en ære i at drikke sig sanseløst beruset til venstrefløjens forskellige arrangementer.

Jean-Martin Christensen har ofte været i konflikt med politiet. Han blev anholdt i forbindelse med en demonstration mod partiet DNSB i Kolding i august 2007, samt under erhvervslivets klimatopmøde i Bella Centeret i København maj 2009.

At Jean-Martin Christensen i det hele taget har et anstrengt forhold til lov og orden, bevidner et manifest som han publicerede på internettet i december 2007. Her skriver han blandt andet om, hvorfor han går ind for vold, hvorfor han tidligere har brudt loven og hvorfor han vil gøre det igen.

Opstillingen af Julie Aagaard Povlsen og Jean-Martin Rundstrøm Christensen dokumenterer endnu en gang, hvordan voldsreberedte autonome løbende rekrutteres til ledende poster i Enhedslisten. Kun tiden vil vise, om partiets to seneste rekrutter nu kan holde sig fra knophandsker og kampstøvler.

_

Læs også Enhedslisten belønner atter voldsautonom.

Alarm mod overbefolkning

Der er intet overbefolkningsproblem. Pæne mennesker taler kun om underudvikling. Hvis der alligevel er et overbefolkningsproblem, tier pæne mennesker stille om det. Hvis der trods alt er nogen som taler om et overbefolkningsproblem, bliver pæne mennesker forargede.

Social Demografi, tidsskriftet for Demografisk Råd og Selskab (DROS).

Sådan beskrev tidsskriftet Social Demografi i sit debutnummer i 1996 den officielle, FN-sanktionerede holdning til spørgsmålet om Jordens overbefolkning. Ifølge FN’s doktriner er der reelt ikke noget overbefolknings-problem. Alt kan løses ved at tage fra de rige og give til de fattige. Global socialisme, om man vil.

Men nu slår selv FN-ansatte alarm over bl.a. de sortes formeringsrate. Fithanegest Gebru fra FN Fødevareprogram siger, at alene i Etiopien skal 14 millioner have direkte fødevarehjælp i år for at overleve. Gebru, der selv er etiopier, er ikke i tvivl om årsagen:

I mit liv er befolkningen vokset fra 25 millioner til 85 millioner. Vi er simpelthen blevet for mange mennesker.

Fithanegest Gebrus modige konstatering støttes af hjælpeorganisationen Care, der påpeger, at Etiopiens folketal stiger til 120 millioner om blot femten år.

Også Worldwatch Institute advarer kraftigt mod overbefolkningen:

[V]i kan simpelthen ikke løse verdens miljø- og klimaproblemer, hvis verdens befolkning hvert år vokser med 79 millioner. Mange steder er befolkningsvæksten et langt større problem end klimaforandringerne…

Ingen af de tre organisationer giver dog konkrete anvisninger på, hvordan man får nedbragt antallet af mennesker på vores overbefolkede klode. Men det synes klart, at sådanne løsninger må forudsætte et opgør med den etiske socialismes primitive forestilling om undertrykkere og undertrykte. Eller som det blev udtrykt i en leder i Social Demografi:

Når Jordens befolkning skal stabiliseres, kan man ikke vedblivende bygge på, at den der er fattig også må være uskyldig og derfor i sin gode ret til at give fattigdommen videre til en stor børneflok uden tanke for børnenes tarv.

_

Alarm over befolkningstilvækst, Jyllandsposten 18.10.09.
Tidsskriftet Social Demografi blev udgivet af Demografisk Råd og Selskab.

Socialist dømt for grov vold

BZ-boss i Svendborg.

 Den 25-årige dansker Jacob Jonas Grandetoft blev i dag ved retten i Amsterdam idømt to års fængsel for grov vold.

Sammen med den 49-årige Carlo Laanstra gennembankede Jacob Grandetoft i september forrige år en 34-årig mand i den autonome cafe Vrankrijk i hjertet af Amsterdam. Under det interne opgør slog Grandetoft bl.a. den 34-årige ”Yougurt” gentagne gange i hovedet med et stoleben. Offeret er i dag hjerneskadet.

Jacob Jonas Grandetoft gjorde sig første gang bemærket da han i marts 2004 sammen med danske og tyske autonome drog bevæbnet til Fredericia for at banke unge medlemmer af Dansk Folkeparti.

Samme forår stod Jacob Grandetoft frem som BZ-boss i Svendborg, hvor han bl.a. arrangerede en såkaldt kulturfestival, der var et dække for en større BZ-aktion i byen. I forbindelse med den efterfølgende retssag afslørede pressen bl.a.:

Tre måneder inden Jacob Jonas Grandetoft blev anholdt 22. juli og nærmest måtte slæbes ud af det besatte hus, fandt politiet på hans bopæl forskellige jernrør med muffe samt andre effekter, der benyttes til produktion af rørbomber. Tingene lå gemt under en løs flise dækket af en gammel sofa på en overdækket terrasse i hjemmet. Ved samme lejlighed fandt politiassistenterne fem formodede slagvåben i Grandetofts hus, nemlig overklippede kabelstykker af længde og tyngde som en politistav.

Med sine sprængstoffer og knipler, samt tidligere domme for bl.a. hærværk og hæleri, blev den da 20-årige Jacob Grandetoft en efterspurgt taler ved Enhedslistens arrangementer. Dommene var heller ingen hindring for hans medlemskab af Socialistisk Ungdomsfront, partiets officielle samarbejdspartner.

Jacob Jonas Grandetoft brutale overfald forrige september fik Amsterdams borgmester til at love, at den berygtede cafe for autonome ville blive lukket. Det er stadig ikke sket.

_

Læs også
Twee jaar voor mishandeling Vrankrijk
BZ-boss i retten 

Folkemordsbenægter taber retssag

Stalin tryjkker hånd med nationalsocialisten Ribbentrop efter deres hemmelige deling af Polen i 1939.

En af historiens største folkemordere, den kommunistiske diktator Josef Stalin, har stadig sine tilbedere, bl.a. barnebarnet Jevgenij Djughasjvili.

I forsøg på at hvidvaske sin uhyggelige bedstefar anlagde Djughasjvili sag an mod den russiske avis Novaja Gazeta, fordi den havde stemplet Stalin som ”en blodtørstig kannibal”.

Stalins efterkommer ville konkret have tyrannen frikendt for Katyn-massakren i 1940, hvor kommunistiske indsatsgrupper myrdede 22,000 polske officerer, præster og intellektuelle.

Jevgenij Djughasjvili tabte i dag sagen mod Novaja Gazeta. Han kampagne støttes af dagbladet Politiken, der i sin dækning af sagen hævder, at folkemordsbenægteren ”har rejst tvivl” om Stalins massemord i 1940.

I Danmark videreføres Stalins ånd officielt af Arbejderpartiet Kommunisterne, der bl.a. tæller den dømte voldsmand Lars Grenaa, samt hans mor Dorte Grenaa.

_

Terrorist anholdt efter 41 år

Ifølge et kortfattet Ritzau-telegram i dagens aviser, er en eftersøgt flykaprer blevet anholdt i USA. Om sagen skriver Ritzau bl.a.

”Luis Armando Soltren blev anholdt i John F. Kennedy Internationale lufthavn i New York. Han er mistænkt for i november 1968 at være med til at kapre et Pan Am-fly på vej til Puerto Rico og tvunget flyet til Cuba, hvor han menes at have opholdt sig siden… Han menes sammen med tre andre at have kapret flyet. En af de fire blev frikendt, mens to andre blev idømt fængselsstraffe på 12 og 15 år for kapringen, viser retsdokumenter i sagen.”

Af uvisse grunde fortæller telegrambureauet ikke, at Luis Armando Pena Soltren var medlem af den lille marxistisk-leninistiske terrorgruppe Puerto Rican Movement for Liberation, der opererede fra en lejlighed i Harlem i New York.

Flykapringen blev udført af tre mænd og en kvinde. Terroristernes våben – pistoler og knive – blev smuglet ind i en pose bleer af kvinden, der bar et spædbarn på armen.

Jose Rafael Rios Cruz og Miguel Castro vendte i 1970erne tilbage til USA og tilstod begge deres rolle i sagen. Kvinden er så vidt vides aldrig blevet identificeret.

Terrorgruppens leder, Alejandro Figueroa, deltog ikke selv i kapringen af Pan Am-flyet og blev i 1969 frikendt for at have planlagt terrorhandlingen.

Luis Armando Pena Soltren har efter 41 år på Cuba tilsyneladende selv valgt at vende tilbage til USA.

Ifølge FBI giver Castros diktatur ly til 70 eftersøgte forbrydere.

_

Pelle Dragsted – skitse af en ekstremist

Pelle Dragsted som "Jesper", talsmand for Antifascistisk Aktion 1998.

”De bar hætter ligesom de autonome, da de sprang ud af varevognen. Jeg ser to mænd – også med hætter – kravle over hegnet ind til nazisterne. Kort efter er der noget, der brænder på taget. Fem-syv personer står med motorsave, der larmer voldsomt. Pludselig kommer min lille søn chokeret ned i køkkenet, og jeg skynder mig at trøste ham og tage ham op i seng igen. Vi er jo vant til, at når man ser hætteklædte foran nazi-huset, så skal man ikke gå ud”.

Sådan forklarede et vidne i retten i Roskilde hvordan hun oplevede angrebet den 21. december 1999 på DNSB-lederen Jonni Hansens privathjem i Greve. Efter Hansens berømte påkørsel af de maskerede bøller iagttog genboen følgende:

”Da jeg kigger ud ad vinduet igen, er der vild tumult og råben. Det var ligesom ved et bankkup. Og den sidste person havde svært ved at komme ind i kassevognen og lukke døren, inden de stak af”.

I retten kommer det frem, at gerningsstedet efterfølgende flød med slagvåben og sorte hætter. Det kommer ligeledes frem, at seks af bøllerne blev pågrebet med våben på sig.

Det bevæbnede tæskehold blev ledet af bl.a. den muskelsvære Ole Søborg fra Fagforeninger Mod Racisme. Også et højtrangerende medlem af Antifascistisk Aktion blev sigtet i sagen: Pelle Dragsted fra tæskeholdets Sct. Hansgade-gruppe.

Afsløret af video
Den 18. maj 2002 fejrer Antifascistisk Aktion sit tiårsjubilæum med en fest i Ungdomshuset. Ifølge den omstridte sociolog René Karpantschof, der pendler mellem Københavns Universitet og Martin Lindbloms Monsun, så blev Antifascistisk Aktion egentligt stiftet på et større møde i weekenden 4.-6. september 1992.

Men datoen 18. maj har stor symbolværdi for Antifascistisk Aktion, for den markerer dagen for tæskeholdets demonstration i 1993, der iværksatte de indtil da groveste optøjer i efterkrigstidens Danmark (kun overgået af Ungdomshus-optøjerne i 2007).

Pelle Dragsted (t.v.), ubestridt talsmand i Antifascistisk Aktions propagandavideo 2002.

Torsdag den 23. maj 2002 bliver en propagandavideo for Antifascistisk Aktion vist på den venstreekstreme lokalstation TV Stop i København. Ifølge foromtalen er videoen fremstillet af TV Stop som led i fejringen af Antifascistisk Aktion. I videoen optræder en maskeret mand som ubestridt repræsentant for Antifascistisk Aktion.

Pelle Dragsted begynder i 2006 at træde offentligt frem som international sekretær for Enhedslisten. Samme år begynder han også flere steder på internettet at blive udpeget som medlem af Antifascistisk Aktion.

I marts 2007 bliver TV Stops propagandavideo lagt på youtube.com. Talsmandens maskering er ikke bedre end at han hurtigt bliver identificeret som Enhedslistens Pelle Dragsted.

Frem i pressen
I august i år lykkes det en journalist fra Ekstra Bladet at komme tæt på Kirkeasyls magtfulde pressegruppe. Han afslører, at Pelle Dragsted spiller en væsentlig rolle i organisationen. Lørdag den 26. september 2009 sætter BT så omsider spot på Pelle Dragsteds forbindelse til Antifascistisk Aktion (artiklen er ikke online, men kan læses i uddrag på bloggen Uriasposten).

BT’s hovedhistorie er Dragsteds deltagelse i Antifascistisk Aktions hærværk mod Sandholmlejren i 1998, samt hans optræden i tæskeholdets propagandavideo.

Lyver i interview
Set med Junikredsens øjne bringer BT ikke meget nyt for dagen. I juni i år omtalte vi Pelle Dragsteds hærværk og tidlig september betegnede vi ham som ”tidligere medlem” af Antifascistisk Aktion.

BT’s noget overfladiske research gør da også, at avisen ikke er i stand til at forholde Pelle Dragsted de usandheder, der ses i hans forklaring til avisen.

Dragsted hævder bl.a. til BT, at han trak sig fra Antifascistisk Aktion i 2002, efter at have ”været aktiv i ni år.” I den famøse propagandavideo fortæller Dragsted, at han var med til at starte tæskeholdet. Som nævnt blev Antifascistisk Aktion stiftet i 1992. Pelle Dragsted har altså været medlem af den københavnske voldsgruppe i mindst ti år.

Med sin løgn forsøger Pelle Dragsted tydeligvis at sløre hvor tæt han faktisk var involveret i Antifascistisk Aktion. Også påstanden om, at han trak sig fra tæskeholdet i 2002 kan derfor være løgn. I hvert fald er det påfaldende, at Dragsted vælger nøjagtigt samme år som BT’s dokumentation strækker sig til.

Pæn familie
Pelle Dragsted kommer af en pæn middelklassefamilie og er et produkt af den såkaldte bløde opdragelse, hvor krav og konsekvens til børn er uhørt. Han gennemførte aldrig en uddannelse, hvilket i mange år trods alt bekymrede hans familie en del.

I stedet kastede han sig allerede i barneårene ud i politisk ekstremisme. Nedenfor følger en kronologisk skitse over nogle af Pelle Dragsteds lovlige og ulovlige aktiviteter; miljøet han færdes i og de personer han omgiver sig med.

1990
Den 16. marts bliver et lovligt offentligt møde i Vesterbro Kulturhus fysisk forhindret af autonome fra bl.a. Christiania og en BZ-fæstning på Østerbro. Aktionen ledes personligt af Erik Jensen fra Demos.

Erik Jensen, midtfor i sort læderjakke, dirigerer BZere, marts 1990.

Ifølge PET-kommissionens rapport bind 10, side 427, blev Erik Jensen allerede i 1989 udpeget af PET som den, der ”suverænt har bestemt, om BZ.ere [sic.] skulle deltage i et eller andet”.

På siderne 202-203 i PET-rapportens bind 11 beskrives Jensens aktion på Vesterbro kort. Omtalen er ledsaget af et billede fra blokaden. I forreste front ser man Pelle Dragsted, 14-årig gadekriger i Jensens Fællesinitiativet Mod Racisme.

14-årige Pelle Dragsted som talsmand for Børnemagt.

Pelle Dragsted er rekrutteret via Børnemagt, der holder til på Christiania. I Børnemagt bliver han, efter eget udsagn, ven med den noget ældre Benjamin Christian Schou, der under et slagsmål med politiet nytårsnat 1991/92 bliver svært hjerneskadet.

1992
Sammen med bl.a. Balder Johansen og Martin Lindblom stifter Pelle Dragsted tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

1993
Børnemagt opretter Børnehuset i Sankt Peders Stræde (lukket 2003). Ifølge en anonym talsmand ”fungerer Børnehuset som indslusning til det autonome miljø.”

1994
Hele Antifascistisk Aktions hårde kerne anholdes i november i en bus spækket med våben, på vej til Jonni Hansens privathjem i Greve. Blandt de anholdte er Martin Lindblom, Camilla Esser, Hasse Holst, Balder Johansen, hans unge kæreste Maria Pagels, samt Christian Zwettler, der i 1993 blev idømt tre års fængsel for væbnet røveri. Yngste mand er Pelle Dragsted.

1995
På vegne af ’Foreningen Børnehuset’ søger Pelle Dragsted om kommunalt tilskud til Børnehuset. Blandt husets øvrige beboere er en vis Jan Mølskov Justesen, der i 2003 idømmes knap to års fængsel for brandstiftelse.

Samme år begynder Pelle Dragsted at skrive under dæknavnet ”Pelle Jensen” for gruppen Internationalt Forum. Blandt gruppens prominente medlemmer ses den ekstremt pressesky Torkil Lauesen, der i 1991 blev idømt ti års fængsel for røveri af særlig farlig karakter.

1996
Pelle Dragsted begynder at skrive under eget navn i Gaia, Internationalt Forums blad.

Janne Tynell, Dragsteds senere kæreste, bliver medlem af Gaia’s redaktion, der bl.a. tæller Torkil Lauesen og Hasse Holst fra Antifascistisk Aktion.

1997
Danske autonome drager i juni til Holland for at deltage i anti-EU optøjer. 27 anholdes præventivt og udvises, blandt dem den nu 22-årige Pelle Dragsted. Andre anholdte er:

Ulrik Sebastian Kohl (straffes 2009 seks måneder betinget fængsel for terror-støtte)
Claus ’Svende’ Svendsen
Maria Pagels
Jørn Damgaard
Pernille Rosenkrantz-Theil

Præventiv anholdelse var den gang ikke tilladt og de anholdte får efterfølgende tilkendt en erstatning på ti tusinde kroner hver. Pernille Rosenkrantz-Theil deler beløbet ligeligt mellem Enhedslisten og Antifascistisk Aktion.

Pelle Dragsted er på dette tidspunkt medlem af Antifascistisk Aktions Baldersgade-gruppe. I et interview til Politiken samme år erkender en anonym talsmand for gruppen, at ”jeg ville føle mig åndssvag, hvis jeg skulle stille mig op og argumentere for min sag på lovlig vis.”

Blandt gruppens 14 medlemmer finder man, udover Pelle Dragsted, bl.a.

Henrik ”Hønse” Axelsen
Kasper Scheel
Torsten Geertz-Hansen
Maria Gerhardt Lorenzen
Morten Høj
Stinne Lyager Bech

Ligesom Pelle Dragsted er Stinne Lyager Bech meget aktiv i Torkil Lauesens organisation. Hun er i dag prominent medlem af Amnesty International’s danske afdeling.

Antifascistisk Aktion fejrer sit femårs jubilæum med en lille foto-bog. Tæskeholdet sværger at forfølge en nystiftet, erklæret dansksindet studenterorganisation, Dansk Forums Studentergruppe.

1998
Pelle Dragsted fraflytter Baldersgade og bliver medlem af Sct. Hansgade-gruppen, der ledes af Lars Holm Jørgensen, en nær ven af René Karpantschof og Martin Lindblom.

I marts måned pågribes Dragsted sammen med bl.a. Martin Lindblom, i færd med at begå hærværk mod Sandholmlejren. Pernille Rosenkrantz-Theil optræder som talsmand for aktionen. Enhedslistens folketingskandidat hævder, at hun ikke kendte til planerne om hærværk.

Pelle Dragsted (t.v.) og Martin Lindblom anholdes på fersk gerning, Sandholmlejren 1998.

Omkring dette tidspunkt er Rosenkrantz-Theil medlem af Fælledvej-gruppen. Et andet medlem af gruppen er Jakob Engelund Sanvig fra den yderst voldelige gruppe Rebel.

I maj optræder Pelle Dragsted første gang offentligt, dog formummet bag solbriller, som talsmand for Antifascistisk Aktion. Ved siden af sine skriverier i Gaia begynder han at forsøge sig som læserbrevsskribent i pressen.

1999
I februar deltager Pelle Dragsted i et voldeligt overfald på en gruppe universitetsstuderende fra Dansk Forums Studentergruppe (DFS). Dragsted pågribes og sigtes angiveligt for overtrædelse af politivedtægten.

I november afbryder autonome DFS’ vælgermøde på Københavns Universitet med trusler om vold. Blandt de indtrængende er brandstifteren Jan Mølskov Justensen.

I december deltager Pelle Dragsted i et mislykket angreb på Jonni Hansens privathjem. Seks venstrefløjsbøller kvæstes af DNSB-lederen, der resolut kører sin bil ind i den tyve mands store bevæbnede gruppe. Dragsted pågribes angiveligt i besiddelse af slagvåben.

Sct. Hansgade-gruppen får et nyt medlem, Kristian Munk fra Rebel, der hurtigt bliver indrulleret i Antifascistisk Aktion.

Brandstifteren Jan Mølskov Justensen på Københavns Universitet.

Ca. 2000
Pelle Dragsted bliver medlem af Amicisvej-gruppen på Frederiksberg, hvor Janne Tynell og Hasse Holst i forvejen er aktive. Også Kasper Scheel og Torsten Geertz-Hansen fra den gamle Baldersgade-gruppe flytter ind.

Med bistand fra Amicisvej-gruppen iværksætter Kristian Munk og Jakob Engelund Sanvig, i miljøet kendt som ”Munne”, en række brandattentater. Sanvig dømmes i 2002 halvandet års fængsel i sagen. Munk forsøger sig ved Højesteret og dømmes året efter til tre års fængsel.

2001
Den 16. maj deltager Pelle Dragsted i mindre demonstration foran Jonni Hansens privathjem i Greve. Han filmes i selskab med Frank Aaen fra Enhedslisten. Adrian Frank, medlem af Antifascistisk Aktion og gammel ven af Balder Johansen, leder demonstrationens vagtkorps. Frank er tillige medlem af Demos, og demonstrationen besøges af Erik Jensens højre hånd, Petter Sommerfelt.

Efter optøjerne i Gøteborg i juni stifter bl.a. Pelle Dragsted Globale Rødder. Han bliver medlem af redaktionen på Gaia. En post han beholder frem til i hvert fald 2005. Andre redaktionsmedlemmer er Torkil Lauesen, Stinne Lyager Bech og Dragsteds kæreste, Janne Tynell.

Janne Tynell begynder tillige at skrive for dagbladet Information. Hun bruger sin nyfundne respektabilitet til i en større artikel at fremstille Kristian Munk – under dæknavnet ”Anders” – som forfulgt uskyldighed, fordi pressen har skrevet om hans aktiviteter.

2002

Voldsmateriale fra Rebel.

Globale Rødder præsenteres for offentligheden med et stort interview i Gaia med Anders Hassing, foretaget af Janne Tynell.

Pelle Dragsted står senere på året frem som talsmand for organisationen. Det samme gør Claus Pan Pedersen, tidligere medlem af Rød Ungdom. Som kandidat for Enhedslisten fastslår han i 2005, at han støtter Ungdomshuset ”uanset hvilke midler de skulle finde på at gribe til og under hvilke forhold”.

2003
På Christiansborg bliver statsministeren og udenrigsministeren overfaldet af to medlemmer af Globale Rødder. Lars Grenaa idømmes tre måneders fængsel for overfaldet. Rune Eltard-Sørensen, der er tiltalt for et lignende overfald på en borgmester, straffes med fire måneders fængsel.

Selv om gerningsmændene stod på Pernille Rosenkrantz-Theils gæsteliste og blev lukket ind på Christiansborg af hendes sekretær, så nægter hun at have haft kendskab til planerne om et legemsangreb. Ingen er opmærksom på, at Rune Eltard-Sørensen og Pernille Rosenkrantz-Theil begge er tidligere medlemmer af voldsgruppen Rebel.

Det omtales heller ikke, at den tidligere TV Stop-aktivist Lars Grenaa var involveret i en episode i 1997, hvor medlemmer af Rød Ungdom trængte ind på Pia Kjærsgaards ejendom, skreg ukvemsord og ’heilede’. En fax med instruktioner til gruppen var sendt fra Enhedslistens kontor på Christiansborg.

Pernille Rosenkrantz-Theil støtter begejstret Grenaas og Eltard-Sørensens vold. ”Jeg kunne have gjort det selv”, udtaler hun umiddelbart efter overfaldene. Udtalelsen presser Enhedslisten til at tage skarpt afstand fra Globale Rødders vold og banke Rosenkrantz-Theil på plads. Da det kommer frem, at hun talte med Lars Grenaa kort før de to overfald, hævder Pernille Rosenkrantz-Theil til pressen at ”han hel bevidst er gået efter at fælde mig.”

Sagens udvikling bliver mødt med vrede i Globale Rødder. ”Den måde de har banket hende på plads på er rent meningstyranni”, udtaler Claus Pan Pedersen. Sagen får også Pelle Dragsted til for første gang at stå offentligt frem som medlem af Enhedslisten.

Det sker i et åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil, underskrevet af 32 medlemmer af Enhedslisten. I brevet står der bl.a. direkte anført, at ”I medierne hedder det sig, at du er alene og isoleret med din holdning til aktionen. Det er du måske også i Folketinget – men det er du ikke blandt Enhedslistens græsrødder.”

Blandt Dragsteds medunderskrivere er den voldsberedte Claus Pan Pedersen, samt bl.a.

Asger H. Pedersen. Forretningsfører Monsun.
Jutta Kuchenbecker. Bestyrelsesmedlem i Monsun.
Mikkel Skov Petersen: Stifter af Monsuns hjemmeside Modkraft.
Sven Gårn Hansen. Redaktør af Modkraft.

Ved samme lejlighed trådte også Jesper Lund, gammelt medlem af Antifascistisk Aktion, frem som medlem af Enhedslisten. Han har tidligere udtalt, at han godt kunne finde på at bruge våben i sin kamp mod samfundet.

Pelle Dragsted som sortklædt gadekriger i Antifascistisk Aktion.

2004
Pelle Dragsted og Claus Pan Pedersen kaster sig ud i opbygningen af Piratgruppen, hvis erklærede formål er at ”støtte alle dem som i modstrid mod herskende opfattelser om ophavsret kopierer og spreder kultur frit.”

Man ”arbejder ikke selv med piratkopiering”, hævder Piratgruppen. Rygter i miljøet vil dog vide, at man via enkeltpersoner i Piratgruppen kan komme i kontakt med Antifascistisk Aktion, der angiveligt er blevet storudbyder af piratkopierede programmer.

Janne Tynell forsvinder fra Gaia. Hun dukker senere op som redaktør på Monsuns hjemmeside.

2005 – i dag
Pelle Dragsted optræder skiftevis som repræsentant for Globale Rødder og Piratgruppen, indtil han i 2006 bliver international sekretær for Enhedslistens folketingsgruppe. Her arbejder han tæt sammen med især Frank Aaen.

Under skandalen i 2007 om Enhedslistens opstilling af muslimen Asmaa Abdol-Hamid, stiller Pelle Dragsted sig betingelsesløs på islamistens side. Hans ønske er at ”se et tørklæde på Folketingets talerstol”.

Det samme ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil. Bl.a. i vrede over partiets optræden under Asmaa-skandalen forlader hun i 2008 Enhedslisten. Hun bliver i stedet medlem af Socialdemokraterne. Pernille Rosenkrantz-Theil har stadig ikke taget afstand fra overfaldene på Christiansborg i 2003

Pelle Dragsted skifter titlen som sekretær ud med pressemedarbejder og bliver medansvarlig for Enhedslistens hjemmeside. I samme periode bliver Simon Shine, stifteren af Anarkistisk Debatforum, webmaster for partiet. Linda Hansen fra Monsun bliver redaktør af partiets medlemsblad.

Janne Tynell forsvinder diskret fra redaktørposten på Modkraft. Hun er i dag pressemedarbejder i Red Barnet.

Janne Tynell og Pelle Dragsted bor stadig på Amicisvej sammen med bl.a. Kasper Scheel, Hasse Holst og Torsten Geertz-Hansen fra Antifascistisk Aktion.

_

Til denne artikel er bl.a. brugt følgende kilder:

Klar til nye kampe, Jyllandsposten 30.08.1994.
Den politiske vold, Politiken 05.01.1997.
Autonome overfaldt højreorienterede aktivister, 14.02.1999.
Demonstranter vinder sag, Ekstra Bladet 22.06.1999.
Jonnis ofre, BT 23.02.2000.
Mellem sofa og vold, Information 10.12.2002.
Jeg kunne have gjort det selv, BT 19.03.2003.
Rosenkrantz talte med attentatsfolk, BT 21.03.2003.

Er din præst ukristelig?

I forbindelse med mediecirkusset omkring de afviste asylansøgere i Brorsons Kirke på Nørrebro, har en del præster benyttet lejligheden til at blande religion og politik sammen. Ifølge dem står Bibelen – eller rettere sagt bestemte afsnit i Bibelen – over lands lov og ret.

Mange af disse præster har organiseret sig i en pressionsgruppe, som man kalder Præsteinitiativet.

Præsteinitiativer blev stiftet i december 2006, hvor tre præster – Bodil Hindsholm Hansen, Knud Erik Lægsgaard og Helle Myken – opfordrede til, at danske præster brugte de kommende julemesser til at agitere imod dansk udlændingepolitik. I sin opfordring skrev man direkte:

Det er den politik (og ikke islam), der er en fare for vores identitet som danskere, og i sidste ende vil undergrave vores samfund.’

Præsternes sammenblanding af politik og religion er som bekendt i strid med Martin Luthers lære, som den danske folkekirke ifølge Grundloven hviler på.

Ca. 200 danske præster viste sig lydhøre overfor det ukristeligt pro-muslimske budskab og brugte efterfølgende deres skatteyderbetalte prædikestole til at agitere for slap kontrol af asylanter. En enkelt præst – Georg Klinting fra Krogsbølle Sogn – gik så vidt, at hans biskop måtte give ham en påtale.

I sommeren 2006 skal Præsteinitiativet have rundet de 300 medlemmer. I 2008 var medlemstallet igen nede på omkring 200, der så til gengæld bakkede op om de venstreekstreme, der under navnet Luk Lejren stormede Sandholmlejren den 25. oktober 2008. Et angreb, der resulterede i 46 anholdte.

Senest har Præsteinitiativet gjort sig bemærket med en støtteerklæring til Kirkeasyl, der er en videreførelse af Luk Lejren. Af underskriftslisten fremgår det, at Præsteinitiativet i dag øjensynligt kun har 112 medlemmer.

Junikredsen har nedenunder ordnet navnene på de ukristelige præster i alfabetisk rækkefølge så du som læser bedre kan se, om din skattebetalte præst i virkeligheden er politisk aktivist:

Birte Andersen, Lundehus Kirke.
Ann Sofi Lægsgaard Andersen, Jerslev-Hellum-Mylund, Aalborg Stift.
Steen Andreassen, Silkeborg.
Rudolph Arendt, Sct. Jhannes, Århus.
Aage Augustinus, højskoleforstander, Rude Strand.
Margrete Auken, Frederiksberg Kirke.
Annette Bennedsgaard, Gellerup, Århus.
Finn S. Basnov, Baptistpræst, Holbæk.
Inger Hjuler Bergeon, Odense Valgmenighed.
Finn Bergerud, Fåborg-Årre, Varde.
Per Bohlbro, Grønnevang Kirke, Hillerød.
Gustav Bonnevie, Boholte Kirke, Køge.
Anne Boye, hospitals- og sognepræst, Præstevang Kirke, Hillerød.
Jens Christensen, Baptistpræst, Århus.
Jørgen Flemming Christensen, provst, Hillerød Provsti.
Søren Tholstrup Christensen, Hvam-Hvilsom, Viborg Stift.
Henrik Christiansen, biskop em. Aalborg.
Jonna Dalsgaard, Sct. Anna Kirke, Kbh.
Eskil Dickmeiss, Ledøje Smørum, Helsingør Stift.
Carsten H. Dybkjær, Hesselager, Fyns Stift.
Torben Ebbesen, Ullerød Kirke, Hillerød.
Thyge Enevoldsen, Grønnevang Kirke, Hillerød.
Niels Nymann Eriksen, Indvandrerpræst, Vesterbro.
Finn Feilan, Hansted-Klitmøller.
Thomas Felter, Vesterbølle.
Jens Fischer-Nielsen, sognepræst Kvaglund Kirke, Esbjerg.
Michael Foersom, Gloslunde, Lolland-Falsters Stift.
Erik Fonsbøll, Føns-Ørslev-Udby-Husby, provst for Middelfart Provsti.
Peter Friis-Nielsen, præst og fotograf.
Niels Førgaard, Lyngby Sogn, Århus Stift.
Stephen Egede Glahn, pastor em. Humlebæk.
Søren P. Grarup, Silkeborg Baptistkirke.
Vibeke Gregersen, tidl. Sognepræst.
Birgitte Grøn, Frederiksborg Slots Sogn.
Ejnar Grønlund, Brovst Kirke.
Asbjørn Hansen, Hjembæk-Svinninge, Roskilde Stift.
Keld Balmer Hansen, Østrup-Skeby, Fyns Stift.
Leif Bork Hansen, Lyngby.
Bodil Hindsholm Hansen, Udbyneder-Kastbjerg.
Hans Jacob Hansen, Budolfi Sogn, Aalborg.
Birgit Hasselager, Søborg Sogn, provst for Frederiksværk Provsti.
Ib Skotte Henriksen, Nørholm Sogn, Aalborg Stift.
Lone Hindø, Trige, Ølsted, Spørring, Århus Stift.
Elin Hjuler-Sørensen, Farup og Sct. Catharinæ, Ribe.
Bjarke Weise Hugger, Skovby-Ore og Guldbjerg, Fyns Stift.
Bent Hylleberg, studieleder, Tølløse.
Henrik Højlund, Løsning-Korning.
Hanne Jul Jakobsen, Møllevang, Århus.
Ivan L. Jakobsen, Frederiksværk-Vinderød.
Lise Aare Jensen, Vemmelev, Roskilde Stift.
Ole Cæsar Jensen, Hillerød Kirke.
Bjarne Nederby Jessen, best.medlem i Kirkernes Integrationstjeneste.
Niels-Jørgen Jørgensen, Birkerød.
Ole Jørgensen, generalsekr. Dansk Missionsråd.
Annette Laage Jørgensen, pastor em. Vanløse.
Ib Ehlers Jørgensen, Mørkhøj,
Ingeborg Kaels, Spentrup-Gassum.
Frederikke Kjeldsen, Ibsker-Svaneke.
Anne Røndal Kjeldsen, Engesvang, Viborg Stift.
Nikolaj Kjærby Johansen, Husum Sogn, Brønshøj.
Astrid Klostergaard, Sdr. og Nr. Onsild.
Ida Kongsbak, Avedøre, Hvidovre.
Karen Marianne Kristensen, Norddjurs Valgmenighed.
Leif Kristiansen, sogne- og arresthuspræst, Silkeborg.
Hanne-Birgitte Kristiansen, Tørring Kirke.
Marianne Larsen, Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde, Odense.
Svend Erik Larsen, Ansgars Kirken, Aalborg.
Jørgen Børglum Larsen, Fredens Kirke, Svendborg.
Jesper Hougaard Larsen, Flygtninge- og indvandrerpræst/ Odense Domkirke.
Jørgen Lasgaard, Sct. Pauls Kirke og Kirkens Korshær, Århus.
Ib Lauritsen, Præstevang Kirke-Hillerød Hospital.
Egon Lausen, Kerte-Tanderup, Fyns Stift.
Mark Lewis, Metodistkirken.
Peter Lodberg, lektor, Aarhus Universitet.
Carl Lomholt, pens. fængselspræst, Horsens.
Jesper Lundegård, Vrå Baptistkirke.
Ole Lundegaard, Baptistkirken, Herlev.
Hanne Lundsgaard, Tjæreby-Alsønderup Sogne, Hillerød.
Knud Erik Lægsgaard, Mariager.
Knud Ove Mandrup, Grønbæk, Århus Stift.
Lars Mandrup, Risskov Kirke, Århus.
Kirsten Mangor, pastor em. Boulstrup, Odder.
Benny Birk Mortensen, fængselspræst, Anstalten v. Herstedvester.
Helle Myken, Falslev-Vindblæs.
Esther Nielsen, Lynge-Ugerløse og Engholm Sogne, Helsingør Stift.
Torben Nielsen, Skjoldhøj Sogn, Århus.
Arne Kiel Nielsen, Nørre Snede og Hampen.
Jakob Fløe Nielsen, Rødding Lihme, provst for Salling Provsti.
Knud Ochsner, pastor em. Egå, Århus.
Lise Palstrøm, Samsø.
Susanne Voss Pedersen, Anna Sogn, Nørrebro.
Edith Paulsen, pastor em., Hobro.
Olav Poulsen, Sct. Nicolaj Tjenesten, Kirkens Korshær.
Lissi Rasmussen, dr. theol. stiftspræst, Kbh.
Jakob M. Rønnow, Vangede Kirke.
Bente Rosenkrantz, Smidstrup-Skærup, Haderslev Stift.
Rie Schwartzbach, Nordrupøster-Farendløse, Roskilde Stift.
Ida Secher, Frederiksborg Slotskirke, Hillerød.
Søren Sievers, Frederiksberg Kirke.
Christen Staghøj Sinding, Studenterpræst.
Jan Stolt, pastor em. Næstved.
Dorthe Rebsdorf Sørensen, Skanderborg.
Peter Hansen Tast, Voerladegård, Skanderborg.
Susanne Fabritius de Tengnagel, Køge Kirke.
Esben Thusgård, Hobro Kirke.
Birgitte Thyssen, Mørkhøj Kirke, Helsingør Stift.
Michael Thomsen, Skævinge-Lille Lyngby, Helsingør Stift.
Margrethe Tranberg, Timotheus Kirken, Valby.
Niels Tvilling, Skt. Johannes Kirke, Kbh.
Orla Villekjær, Sønder Felding.
Erhard Schulte Westenberg, Toksværd-Holme Olstrup, Roskilde Stift.
Henrik Winther-Nielsen, Frederiksborg Slots Sogn, Helsingør Stift.