Junikredsen

Research – Formidling – Opinion

37 års fængsel til anarkister

Den 19. juli 2011 blev seks anarkister fra terrorgruppen Synomosia Pyrinon tis Fotias (SPF) dømt ved retten i Athen for at have sendt en række brevbomber til politikere og ambassader.

SPF har siden 2008 stået bag stribevis af bombeattentater i Grækenland, bl.a. mod tidligere ministre såsom Anastasios Papaligouras, Panagiotis Chinofotis  og Louka Katseli, og mod et konservativt medlem af Europaparlamentet, Marietta Giannakou.

De græske anarkister optrappede i november 2010 deres terrorkampagne med en række attentater mod udenlandske ambassader og brevbomber til Tysklands kansler Angela Merkel, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, Italiens præsident Silvio Berlusconi og Europakommissionens formand Jose Manuel Barroso.

Ved retten i Athen blev terrorgruppens to hovedmænd, Haralambos Hatzimihelakis og Panayiotis Argyros, hver idømt 37 års fængsel. Georges Karayannides, bandens ældste medlem, fik 20 år. Panayotas Massouras og Alexandros Mitroussias blev hver dømt knap tolv års fængsel. Det samme fik terrorgruppens eneste kvindelige medlem, Konstantina Karakatsani, mens Emmanuel Yiospas slap med knap tre år for indbrud, tyveri og dokumentfalsk.

Blot tre dage efter terrordommene i Grækenland, blev tre anarkister hver dømt knap fire års fængsel ved retten i Bellinzona, Schweiz. Costantino Ragusa, Silvia Guerin and Luca Bernasconi blev pågrebet forrige år i en bil fuld af sprængstoffer og dømt for at ville sprænge et forskningscenter i luften.

Den første juni i år sprængte den chilenske anarkist Luciano Schuffeneger hænderne af sig selv, da han forsøgte at bombe en bank.

Dansk presse har så vidt vides ikke omtalt nogen af ovenstående historier.

_

ORG??

Det regeringsfjendtlige dagblad Politiken mener, at man er kommet på sporet af en hemmelig forening ved navn ORG. Foreningen, der angiveligt har eksisteret i tyve år, er baseret i Århus og forholder sig kritisk til masseindvandring. Foreningen bliver derfor af Politiken beskyldt for at “have stået  bag grupper som Dansk Front (nu lukket), Vederfølner med forbindelse til hooligangruppen White Pride, og lokallisten Århus Mod Moskeen”.

Dog vedgår Politiken, at dokumentationen bag bladets historie er tilrettelagt af en gruppe IT-kriminelle, der under navnet Redox selv skjuler sig for offentligheden.

ORG beskyldes også af Politiken for at have opbygget et kartotek, kaldet ‘Den store Hukommelse’, over landsskadelig virksomhed. I den forbindelse skriver Politiken bl.a.:

“I 2009 blev overvågningen udvidet med fotografering af modstandere på den yderste venstrefløj… Billederne var ikke kun til ORG’s eget brug: »Billederne skal stilles frit til rådighed for alle aktører i den nationale kamp, herunder selvfølgelig ORG – men også Vederfølner, DDF, Junikredsen, Trykkefrihedsselskabet m.fl.«, skrev formanden.
Vederfølner er en højreradikal ungdomsforening delvis styret af ORG-medlemmer, DDF er Den Danske Forening, hvor ORG-medlemmer udgør et flertal i bestyrelsen, Junikredsen er et højreradikalt website. Politiken er ikke bekendt med formelle bånd mellem ORG og Trykkefrihedsselskabet.”

Her på Junikredsen er vi ikke bekendt med, at vi nogensinde skulle have modtaget noget fra ORG. En forening, som vi ikke tidligere har hørt om, ligesom vi heller aldrig har hørt om kartoteket ‘Den store Hukommelse’.

Politikens nære samarbejdspartner, hackergruppen Redox, har også tidligere påstået at en bestemt, nu tidligere politibetjent arbejdede for Junikredsen. Vi afviste gruppens udokumenterede påstand og kan i dag konstatere, at ifølge Politiken var betjenten områdeleder for ORG.

_

Mount Carmel – Amerikas Utøya

Mount Carmel holocaust

Ifølge de norske myndigheder blev otte mennesker dræbt af Anders Breiviks bombe i Oslo. Senere samme dag ombragte han med pistolskud 69 ud af 600 socialister, der – bl.a. under parolen ”Boykot Israel” – var samlet til politisk træf på øen Utøya.

Ene mand lykkedes det altså den 32-årige Breivik at begå et massemord af nogenlunde samme omfang som det, Clinton-regeringen begik mod kirkesamfundet Branch Davidian, en udløber af Syvende Dags Adventisterne, for hen ved tyve år siden.

Det i dag næsten glemte massemord fandt sted den 19. april 1993 på Mount Carmel, få kilometer nordøst for byen Waco i delstaten Texas. I en senere regeringsrapport blev massakren retfærdiggjort som et led i en “historic, well-established and well-defended government interest in prohibiting and breaking up all organized groups that sought to arm or fortify themselves”. Og en anden rapport fastslog, at “History has shown that groups that seek to withdraw from the dominant culture seldom act on their beliefs that the endtime has come unless provoked.”

De føderale myndigheder vidste altså hvad de gjorde, da man, bag et dække af falske beskyldninger mod Branch Davidian for bl.a. børnemishandling og narkofremstilling, den 28. februar 1993 første gang angreb Mount Carmel. Svært bevæbnede agenter fra Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms (ATF) myrdede seks af menighedens medlemmer, inden Branch Davidian efter en hård ildkamp fik drevet angriberne tilbage.

Efter denne blodtud trak regeringen i Washington ATF ud af kampen. I stedet indsatte man FBI’s paramilitære Hostage Rescue Team (HRT), specialtrænet til missionen af den amerikanske hærs Grønne Baretter. Blandt disse stormtropper, der nu omringede Mount Carmel, fandt man HRT’s mest frygtede medlem, den skydegale orientaler Lon Horiuchi, der ved Ruby Ridge blot seks måneder tidligere myrdede Vicky Weaver, mor til fire og amerikansk dissident.

Vicki Weaver med datteren Sara.

HRT lagde en jernring omkring Mount Carmel, bl.a. for at afskære menigheden fra kontakt med pressen. Derfor kunne myndighederne frit indbilde offentligheden, at Branch Davidian havde taget gidsler og at børn blev seksuelt misbrugt på Mount Carmel.

HRT omringede ikke blot stedet med kampvogne og panserkøretøjer. Også kæmpemæssige højtalere pegede direkte mod Mount Carmel og hver nat drønede ”recordings of jet planes, pop music, chanting and the screams of rabbits being slaughtered” mod menigheden. Ud over søvn blev Mount Carmels forsvarer også berøvet mad og vand, samt adgang til elektricitet.

Under vejledning af deres spirituelle leder, David Koresh, udholdt Branch Davidian gennem 51 dage den umenneskelige belejring. Kort før det endelige holocaust den 19. april 1993 fremkom Herb Brin, avisredaktør og tidligere hemmelig agent for den magtfulde jødiske organisation Anti-Defamation League (ADL), med en forbløffende afsløring, ”U.S. and Texas authorities have precise documentation (from ADL, of course) on the Branch Davidian”.

På den for Branch Davidian så skæbnesvangre dag rykkede tanks frem og beskød Mount Carmel med brændbare tåregasgranater. I den efterfølgende ildstorm omkom 74 mennesker.

Myndighederne, der i alt altså dræbte 80 medlemmer af Branch Davidian, frikendte efterfølgende sig selv. I stedet fik menigheden skylden for branden og man idømte ni af Mount Carmels forsvarer hårde fængselsstraffe.

Nordmanden Anders Breiviks yngste offer skal være blevet fjorten år. På Mount Carmel blev 20 børn under denne alder brændt ihjel. Deres navne var

Chanel Andrade (1)
Cyrus Koresh (8)
Star Koresh (6)
Bobbie Lane Koresh (2)
Dayland Gent (3)
Page Gent (1)
Lisa Martin (13)
Crystal Martinez (3)
Isaiah Martinez (4)
Joseph Martinez (8)
Abigail Martinez (11)
Audrey Martinez (13)
Melissa Morrison (6)
Mayanah Schneider (2)
Startle Summers (1)
Rachel Sylvia (12)
Hollywood Sylvia (1)
Serenity Jones (4)
Chica Jones (2)
Little One Jones (2)

Den 17-årige Aisha Gyrfas Summers og den 24-årige Nicole Gent Little var begge gravide, da de blev brændt ihjel på Mount Carmel.

_

Vor indre fjende

En ung nordmand griber på egen hånd til våben mod dem, som han opfatter som de hovedskyldige bag konstruktionen af Norge som del af Eurabia, og straks overfalder magtfulde kulturmarxister alt og alle, der offentligt har advaret mod bevidst opløsning af Europa.

Mens krudtrøgen langsomt letter kan vi anbefale dokumentarfilmen The Third Jihad, der skildrer muslimernes civilisationskrig mod også USA:

_

Fremgang for Dansk Folkeparti

Ifølge Jyllandsposten stormer Dansk Folkeparti frem i en ny meningsmåling:

“I en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, går Dansk Folkeparti frem fra 12,0 procent af stemmerne for to uger siden til hele 15,2 procent i dag.
Det skyldes markante udmeldinger i sagen om grænsekontrol, siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær.
– Det her er en debat, som på alle måder passer Dansk Folkeparti godt. I Danmark forsvarer Dansk Folkeparti den jævne dansker mod eliten, og internationalt er det kampen for det lille Danmark mod de store lande og EU, siger Niels Krause-Kjær.”

… og det er jo så sandt som det er sagt.

_

Venstreekstremister dømt fængsel

Onsdag blev to ledende venstreekstremister idømt to måneders ubetinget fængsel for opfordring til vold mod politiet. Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen fra Climate Justice Action stod i december 2009 i spidsen for et masseangreb på danske betjente. Politiken skriver:

“De to kvinder blev i byretten idømt hver fire måneders betinget fængsel for at have anstiftet vold og uro mod politiet og for forsøg på ulovlig indtrængning, da de fra ladet af en lastvogn dirigerede en demonstration foran Bella Center. Landsretten har skærpet dommen og idømt kvinderne en ubetinget fængselsstraf. Ifølge Ritzau skal de nu afsone to måneder bag tremmer.”

Ifølge DR Online truer de to venstreekstremister med at anke deres voldsdom til Højesteret.

_

Læs også:
Klimabøller dømt for vold

Ledende systemkritikere til møde i Danmark

Ifølge Altermedia blev der i weekenden den 28.—29. maj afholdt et seminar med titlen ”Revolt against Civilisation” her i Danmark med deltagelse af kendte systemkritikere fra ind- og udland. Junikredsen giver i det følgende en præsentation af deltagerne, samt af deres væsentligste værker.

Hovedattraktionen synes at have været den verdenskendte amerikaner David Duke, forfatter til bl.a. My Awakening (1998) og Jewish Supremacism (2003), samt en lang række videoforedrag, der kan findes på hans hjemmeside www.davidduke.com.

Som ganske ung stiftede David Duke den ikke-voldelige organisation Knights of The Ku Klux Klan, der skulle kæmpe for hvides rettigheder i hans hjemstat Louisiana. Senere blev Duke som republikansk kandidat valgt til sin hjemstats lokalparlament, hvor han sad en enkelt periode.

I 1991 stillede David Duke op til guvernørvalget i Louisiana, hvor han tabte til Edwin Edwards, en ”minority-friendly” og gennemkorrupt levebrødspolitiker, der havde massemedierne, Det hvide Hus og samtlige jødiske organisationer i USA bag sig. Alligevel vandt David Duke med 55% flertallet af de hvide stemmer.

Som politiker og formidler forsøger David Duke fredeligt at påvirke den offentlige mening i USA. Over for sig har han en formidabel modstander:

”[Frank] Salter estimates that Jews control approximately 26 percent of the ”cybernetic resources” of the United states (i.e., resources as measured by representation in key areas such as government, media, finance, academia, corporations, and entertainment.”

Ordene er skrevet af Kevin MacDonald, professor i udviklingspsykologi ved universitetet i Californien og i dag formodentligt verdens førende ekspert i jødespørgsmålet. MacDonalds mest kendte værk er uden tvivl The Culture of Critique fra 1998, hvorfra ovenstående citat er hentet, men også monografien Understanding Jewish Influence (2004) er i dag fast læsning blandt mange, der vil forstå den nuværende samfundsudvikling i USA.

Kevin MacDonald er medlem af The Charles Martel Society og redigerer selskabets magasin Occidental Quarterly, samt dets nyhedsportal Occidental Observer. MacDonald driver tillige en personlig blog og en faglig hjemmeside.

The Culture of Critique er desværre ikke oversat til dansk, men blev i 2006 fremragende oversat til svensk, hvor den bærer titlen Kulturkrikken. Og netop i år har forlaget Vermod and Vermod genudgivet Lothrop Stoddards Revolt Against Civilisation.The Menace of The Under-Man, bearbejdet af Kevin MacDonald.

De fleste kender sikkert Lothrop Stoddard for bogen The Rising Tide of Color, men hans demokratikritik i Revolt Against Civilisation forekommer for en moderne læser mere tidsløs, og derfor mere vedkommende, end Stoddards profetiske, men også meget tidsbundne, advarsel mod uhæmmet indvandring til USA.

Revolt Against Civilisation, der uden tvivl er ophav til titlen på det just afholdte seminar, kan med fordel krydslæses med Gassets senere demokratikritik Revolt of The Masses. Man vil dermed iagttage en markant forskel på liberal kritik af massedemokrati (pessimisme) og etnokonservatismens kritik (kampberedthed).

For nylig har professor Kevin MacDonald også fundet tid til at skrive forord til bogen Postmortem Report: Cultural Examinations from Postmodernity, en samling essays af kroat-amerikaneren Tomislav Sunić.

Også Sunić, der sammen med bl.a. Kevin MacDonald forrige år stiftede partiet American Third Position, gæstede forrige weekends seminar i Danmark. Tomislav Sunić, der er politolog og tidligere diplomat, udgav allerede i 1990 Against Democracy and Equality, der stadig er den fineste introduktion på markedet til den franskinspirerede ’ny højre’-bevægelse. Et andet hovedværk er Homo Americanus: Child of The Postmodern Age fra 2007, hvori Tomislav Sunić bl.a. trækker paralleller mellem på den ene side forholdene i Østeuropa under den kommunistiske besættelse, og USA og det amerikaniserede Vesteuropa på den anden side.

Den indisk-fødte idéhistoriker Alexander Jacob er en lidenskabelig kender af tysk åndshistorie og bl.a. kendt for sin meget vidende artikelrække i The Scopion om mellemkrigstidens såkaldte konservative revolutionære. En uensartet intellektuel bevægelse, hvortil han regner skikkelser såsom Spengler, Sombart, Moeller van den Bruck og Edgar Julius Jung.

Som formidler af idéer har Alexander Jacob ikke blot oversat og kommenteret Jungs omfattende demokratikritik Die Herrschaft der Minderwertigen , men også Eugen Dührings Die Judenfrage . Som økonom tog Dühring i 1870erne modigt kampen op mod marxisternes voksende indflydelse på det tyske socialdemokrati, som han senere kaldte en ”judaisering” af partiet. Ledende jøder i SPD råbte op til deres guru i London, Karl Marx, der fik sin trofaste ikke-jøde, rigmandssønnen Friedrich Engels, til at rette en række grovmundede angreb på Dühring i SPD’s avis, der havde jøden Wilhelm Liebknecht ved roret. Engels’ artikler blev senere samlet i pamfletten Anti-Dühring, der helt frem til omkring 1960 udgjorde SPD’s ideologiske grundlag.

Siden 1960erne har en lang række fremtrædende jøder såsom Richard Lewontin, Steven Rose, Stephen Jay Gould, Richard Levins, Jerry Hirsch og Barry Mehler med metoder, som Eugen Dühring hundred år tidligere blev offer for, angrebet moderne intelligensforskning. Dette fører os frem til den ene af seminariet Revolt Against Civilization’s to danske deltagere, udviklingspsykologen Helmuth Nyborg.

Helmuth Nyborg er, sammen med historikeren Bent Jensen, formentligt den mest forhadte videnskabsmand blandt den nuværende samfundselite. I sit hovedværk Hormoner, Køn og Samfund fremlagde Nyborg i 1997 bl.a. overbevisende dokumentation for, at forskelle i intelligens er medfødte, hvilket selvsagt taler den herskende ideologi- egalitarisme – midt imod.

Senere har Helmuth Nyborg også advaret mod samfundets stigende fordummelse som følge af lavintelligente menneskers højere formeringsrate og systematisk menneskeimport fra lavintelligente lande. Som straf blev Nyborg suspenderet fra sin stilling og anklaget for videnskabelig uredelighed. I 2007 blev han pure frifundet af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, men universitetet nægter stadig Helmuth Nyborg oprejsning.

Det afholdte seminars anden dansker – og sjette og sidste deltager – var filologen Christian Lindtner. Han er ekspert i oldindiske sprog og Lindtners studier ledte ham for nogle år siden til at mene, at kristendommen er ”judaiseret buddhisme”.

Ifølge en artikel på Dansk Selskab for Fri Historieforskning mener Lindtner i dag, at kristendommen er ”et sammensurium af græsk og buddhistisk mytologi” og at Bibelen i virkeligheden er en numerologisk kodebog.

Christian Lindtner er også kendt for at mene, at der ikke findes bevis for, at der var gaskamre i det tyskdrevne lejrkompleks Auschwitz- Birkenau, eller bevis for, at flere end ca. 80,000 omkom i lejren.

Sådanne stærke meninger har haft sin pris for Christian Lindtner. Antallet i Danmark af eksperter i oldindiske tekster meget få og antallet af jobs endnu færre. Da forlaget Spektrum i 1990erne søsatte projektet Verdensreligionernes Hovedværker, valgte man Lindtner til at oversætte og tilrettelægge en række buddhistiske tekster. Efter udgivelsen i 1998 af Hinayana og Mahayana gik Lindtners faglige rivaler, opmuntret af den jødiske religionshistoriker Mikael Rothstein, i aktion mod Spektrum. Forlaget kastede hurtigt håndklædet i ringen, fratog Christian Lindtner en række planlagte opgaver og gav dem til hans rivaler.

Alligevel krævede Rothsteins lille klike, at Spektrum trak Lindtners værker tilbage. Forlaget nedsatte derfor en ekspertgruppe til at kulegrave Hinayana og Mahayana for ”en tilstrækkelig fejlmængde”, der kunne retfærdiggøre det rabiate krav. Christian Lindtners arbejde blev aldrig trukket tilbage.

_