ABC-leder dømt for drabsforsøg

by Junikredsen

A sadistic killer who cut up a man with a saw while he was alive is on the run after being allowed to go shopping. John “Ginger” Bowden, 51, was allowed the trip as part of his training for freedom…. Bowden’s suitability for parole was reviewed a year ago because of his contact with the group Anarchist Black Cross…”

I december 2009 omtalte vi her på Junikredsen hvorledes spansk politi havde anholdt anarkisten Tamara Hernández Heras som hovedmistænkt i sagen om en farlig brevbombe, der i oktober samme år var blevet sendt til en embedsmand i det spanske fængselsvæsen.

I september i år idømte retten i Barcelona Tamara Hernández otte års fængsel for drabsforsøg. Hun accepterede dommen.

Tamara Hernández er kendt som ledende figur i Anarchist Black Cross (ABC), en art hjælpeorganisation for dømte anarkister. Under sagen mod hende slog Anarchist Black Cross i en officiel udtalelse fast, at Hernández “has our unconditional support as much if she is the person responsible for the deeds of which they accuse her as if she isn’t.”

Tamara Hernández’ brevbombe, der indeholdt 50 gram sprængstof, blev ifølge myndighederne afsendt til støtte for en gammel vaneforbryder og anarkist, Amadeu Casellas.

Vaneforbryderen Amadeu Casellas.

Allerede i sin ungdom røg Casellas ind og ud af fængslet, indtil han i 1986 fik en dom på 37 års fængsel for røveri, vold og afpresning.

Under en udgang fra fængslet begik Amadeu Casellas i foråret 2006 røveri med en attrappistol og fik yderligere knap fem års fængsel. Alligevel blev han løsladt i marts 2010.

To måneder senere blev Casellas og hustru idømt tre og et halvt års fængsel for heroinsmugling.

Anarchist Black Cross opererer i flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

_