Enhedslistens Per Clausen grebet i løgn

Junikredsen har tidligere afsløret, hvordan Enhedslistens Per Clausen bragte sig i strid med sandheden, da han i februar i år offentligt beskrev indholdet af en mail som ”en meget direkte trussel” mod sig.

Vi kan i dag afsløre, at Enhedslistens gruppeformand efterfølgende har direkte løjet om Østjyllands Politi, samt indgivet en falsk klage til Ombudsmanden.

Baggrund
Som en udløber af Enhedslistens mangeårige konflikt i Århus med AGF’s hooligangruppe White Pride, har det lille ekstremistparti efterhånden også fået sig rodet ud i åben krig med Østjyllands Politi, som man gennem tiden har beskyldt for alt fra inkompetence og smøl til nu senest vildledning og løgn.

Enhedslistens nyeste konflikt i Århus er foreløbigt kulmineret med en klage til Folketingets Ombudsmand. Partiet med de tætte relationer til bl.a. tæskeholdet Antifascistisk Aktion kræver, at Ombudsmanden iværksætter en undersøgelse af Østjyllands Politi.

Clausens påstande
Det skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse, dateret 1. juli i år og forfattet af Per Clausen og Pelle Dragsted.

Pelle Dragsted, ”pressemedarbejder” for Enhedslistens folketingsgruppe, var i mange år ledende medlem af Antifascistisk Aktion. Han er ligesom Per Clausen tidligere dømt for hærværk.

Ifølge de to hærværksdømte Enhedsliste-medlemmer drejer klagen sig om

.. omfattende hærværkssag i 2008, hvor Enhedslisten fik ruderne knust fem gange på kort tid. Her pågreb politiet tidligt syv navngivne nynazister fra White Pride på flugt fra gerningsstedet. Men man undlod at anholde dem, og helt uforståeligt blev de ikke engang afhørt. I modstrid med sandheden benægtede politiet overfor pressen ydermere, at de pågrebne personer tilhørte højrefløjen.

Per Clausen, der formodentligt lægger navn til klagen, stiller sig i pressemeddelelsen an som uforstående offer:

Jeg forstår ikke, hvorfor politiet benægter, at det var syv nynazister man fangede lige efter hærværket mod Enhedslisten. Og at de aldrig er blevet afhørt, er da helt ufatteligt, udtaler Enhedslistens Per Clausen, som er valgt i Århus. – Én ting er, at nynazister formentlig stod bag organiseret politisk hærværk. Men det er da helt ude i hegnet, at de selv kan læse i avisen, at politiet – mod bedre vidende – frikender dem, slutter Per Clausen.

Ifølge Per Clausen og Pelle Dragsted har Østjyllands Politi altså i to tilfælde bevidst løjet overfor pressen. Politiet har i modstrid med sandheden benægtet, at man pågreb syv navngivne nynazister fra White Pride, og politiet har mod bedre vidende frikendt dem for organiseret politisk hærværk.

Men hvem lyver? Politiet eller Enhedslisten?

Falske beskyldninger
Det gør Enhedslisten naturligvis. Episoden med de syv ”nynazister” fandt sted den 25. januar 2008. Dagen efter bragte dagbladet Jyllandsposten et interview med en ledende politimand om episoden. Under rubrik-overskriften Syv anholdt kunne avisen bl.a. fortælle:

Politiet var hurtigt fremme og optog jagten på en gruppe, som flygtede mod Botanisk Have. Her lykkedes det med hjælp fra politihunde at anholde syv personer. De blev afhørt og sigtet, men efterfølgende løsladt. John Jacobsen kan ikke oplyse, om der er personsammenfald med tidligere episoder.

I deres pressemeddelelse fremsætter Per Clausen og Pelle Dragsted altså beviseligt fire klare usandheder om Østjyllands Politi:

1)      Det er usandt, at politiet ikke anholdt gruppen (der oven i købet blev sigtet.)

2)      Det er usandt, at politiet ikke afhørte gruppen.

3)      Det er usandt, at politiet frikendte gruppen for hærværk.

4)      Det er usandt, at politiet benægtede, at gruppen var ”nynazister”.

Interviewet i Jyllandsposten beviser altså kort og godt, at Enhedslisten og Per Clausen bevidst fremsætter ikke mindre end fire falske beskyldninger mod Østjyllands Politi for at lyve.

Bagvaskelse – overlagt løgn – er som udgangspunkt en alvorlig sag, der ifølge straffelovens paragraf 268 kan give op til 2 års fængsel. Videre kan det ifølge samme lovs paragraf 165 give op til 6 måneders fængsel at indgive ”falske klagemål” til offentlige myndigheder.

_

Trusler og spin

I februar i år hævdede Enhedslistens gruppeformand Per Clausen, at han var blevet truet i en mail, fordi han havde kaldt justitsminister Brian Mikkelsen (K) i samråd i Folketingets retsudvalg i kølvandet på flere eksempler på politisk vold i Århus.

Når jeg tager denne sag alvorligt, er det, fordi de højreekstreme kræfter i Århus har vist, at de ikke bare truer med vold, de bruger vold, udtalte Per Clausen, der efter eget udsagn selv er dømt for hærværk.

Mailen blev modtaget fredag den 12. februar. Ifølge Per Clausen indeholdt den en meget konkret trussel. Alligevel ventede han til søndag med at politianmelde sagen. Det var tilsyneladende vigtigere at få historien i lørdagens formiddagsaviser.

Den følgende torsdag blev fem somaliere anholdt for dødstrusler mod Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard. Allerede samme dag beklagede Per Clausen sig i pressen over, at statsministeren ikke også udtalte sig om Clausens ”dødstrussel”.

Per Clausen fortalte derimod aldrig offentligheden, at han nogle dage efter at have modtaget mailen, modtog en mail med en klar undskyldning for truslerne. Denne oplysning kom først frem under sagen mod en yngre kvinde fra Ålborg, der i juni måned blev dømt 30 dages fængsel for den famøse mail.

Under sagen mod den unge kvinde, der vedgik at have skrevet de to mails, kom det også frem at Per Clausen ikke var blevet truet personligt. Mailens ordlyd var Lorte Enhedslisten Håber satme at I bliver slået ihjel én for én, og jeg skal nok deltage aktivt.

I modsætning til hvad Per Clausen i februar påstod til pressen, så var der altså heller ikke tale om en konkret trussel, ligesom intet i mailen kunne give redelig anledning til at kæde den sammen med Clausens påståede møde med justitsministeren i Folketingets retsudvalg.

I september 2007 blev et medlem af Antiracistisk Netværk idømt to måneders ubetinget fængsel for dødstrusler mod daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

_

Læs også:
Politiet bekræfter dusør på Pia Kjærsgaard
Kvinde dømt for at tilsvine Pia Kjærsgaard
Esbjergenser dømt for at håne Pia K.

Antifascistisk Aktion vil ny bandekrig

Den kendte blog-redaktørog historiker Kim Møller fra Uriasposten blev lørdag den 6. februar slået ned i Århus. Overfaldet skete i forbindelse med en demonstration afholdt af ”Good Night White Pride-kampagnen” (herefter GNWP), der ifølge Danmarks Nationale Front reelt er et dække for det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion.

Om overfaldet fortæller Kim Møller bl.a.:

Jeg ligger ned, og forsøger at beskytte hovedet, mens tre eller flere sparker mig samtidig. Udover læsioner i hovedbunden fra flaskeslag, har jeg en del blå mærker, særligt på højre arm som jeg parerede med. Min makker, der fik værre flaskeslag, løb nogle meter væk, men fik også direkte spark i ansigtet. Han måtte efterfølgende sys tre steder i hovedbunden.

Under overfaldet råbte en af dem, at de skulle have fat i kameraet. Jeg holdt fast, men valgte at slippe efter nogle sekunder. Det blev senere fundet kastet henad asfalten.

Overfaldet blev i høje tonet rost af Enhedslistens byrådskandidat for Sønderborg Kommune, den tidligere SF’er Per Jensen:

På en forespørgsel fra 180grader.dk lagde formanden for Enhedslistens folketingsgruppe, Per Clausen, officiel afstand til Per Jensens holdninger, hvorefter byrådskandidaten med øjeblikkelig virkning udmeldte sig af det lille ekstremistparti:

Enhedslistens rolle
Ifølge Monsuns voldsdømte skribent Rune Eltard-Sørensen er GNWP-kampagnen et nybrud i forhold til tidligere, hvor Anti-racistisk Netværk, som består af blandt andet Enhedslisten og Kommunistisk Parti, har tegnet det anti-racistiske arbejde i byen med en klar ikke-volds-strategi.

Til 180grader.dk hævder Per Clausen da også, at Enhedslisten ikke støttede GNWP-gruppens demonstration i lørdags:

Når det nu handler om den konkrete demonstration i lørdags, så er det faktisk ingen tilfældighed, at vi ikke var medarrangør af den. Det havde vi helt bevidst valgt ikke at være, fordi vi mente, at de holdninger, man havde valgt at give udtryk for, nok ikke var vores.

Per Clausen afslutter, Det er sådan jeg har forstået det på vores afdeling i Århus, som har truffet beslutningen om ikke at være med.

Men ifølge en tidligere udtalelse til dagbladet Politiken fra GNWP-gruppens talsmand, Felix Andersen, blev demonstrationen støttet af en række politiske foreninger og organisationer. Både medlemmer fra Enhedslisten, Socialistisk Ungdomsfront og Kommunistisk parti.

Felix Andersens udtalelse bekræftes bl.a. af, at GNWP-gruppens officielle hjemmeside drives fra Enhedslistens lokaler i Svendborg:

De modstridende udtalelser skal formentligt forstås således, at officielt samarbejder Enhedslisten som parti ikke med den nye voldsgruppe, men uofficielt har partiets medlemmer – så længe de ikke skejer ud som nu tidligere byrådskandidat Per Jensen – tilladelse til at støtte den.

Ydermere har Antifascistisk Aktion via Enhedslistens gamle dækorganisation Antiracistisk Netværk indkaldt til demonstration i Århus i dag onsdag. Indkaldelsen er udsendt via tæskeholdets hjemmeside og er vendt imod ”nazivold”, fordi to GNWP-medlemmer har fået bank.

Det skal blive interessant at se, om Antifascistisk Aktion har kuppet Antiracistisk Netværk, eller om Enhedslisten spiller dobbeltspil.

Gammelt dæknavn
I forbindelse med nedbankningen af Kim Møller støvede Antifascistisk Aktion et gammelt, velkendt dæknavn af. Det drejer sig om ”Anders Lind”, der til medierne påstod, at tæskeholdet ikke havde overfaldet blog-redaktøren. ”Anders Lind” kan som dæknavn føres tilbage til nu afdøde Martin ”Kat” Lindblom, der i 1993 stiftede Antifascistisk Aktion sammen med Balder Johansen, der i dag driver firmaet Logik & Co.

Martin Lindblom forklædt som "Anders Lind", København 1996.

I en periode optrådte parret ”Maria Jensen og Anders Lind” som tæskeholdets faste talspersoner. ”Maria Jensen” var med sikkerhed identisk med Balder Johansens mangeårige samleverske, Maria Pagels, og Balder Johansen var formodentligt den gang stemmen bag ”Anders Lind”.

Balder Bergman Johansen under en aktion i TV-byen 1999.

Maria Sønnøve Pagels, Balder Johansens samleverske, deltog i samme aktion og blev ligeledes anholdt.

For nogle år siden begyndte ”Anders Lind” i pressen at blive beskrevet som en mand noget yngre end Balder Johansen og Martin Lindblom. I dag bruges dæknavnet heller ikke kun i forbindelse med Antifascistisk Aktion, men også i forbindelse med gruppen Antifascistisk Cultureclub, der netop drives af yngre aktivister som Jacob Neerbek og Jonas Anton Voss.

Taktisk afvisning?
Ifølge dagbladet Politiken kan Århus Politi ikke sige noget om, hvorvidt Kim Møllers overfaldsmænd var højreradikale eller venstreradikale. På det venstreekstreme mødested Anarkistisk Forum indrømmer man dog, at gerningsmændene var GNWP-demonstranter. Ligeledes benægter ”Anders Lind” til Politiken da heller ikke dette forhold, men påstår altså blot, at gerningsmændene ikke er medlemmer af hans tæskehold.

Som vi skal se nedenunder, så dominerede Antifascistisk Aktions medlemmer og medløbere massivt GNWP-demonstrationen, så alene på den baggrund er der en høj sandsynlighed for, at ”Anders Lind” taler usandt. Dertil skal lægges, at det københavnske tæskehold kun yderst sjælden frabeder sig skylden for konkrete voldelige overgreb mod venstrefløjens kritikere og modstandere.

Faktisk har Antifascistisk Aktion kun ved tre tidligere lejligheder direkte afvist at være involveret. Det drejer sig om en kraftig brevbombe sendt til DNSB-lederen Jonni Hansen i 1995, overfaldet på Pia Kjærsgaard i 1998 og optrevlingen af narko-ringen De Brune Bude i 2002. Altså tre sager, der ligesom overfaldet på blog-redaktøren Kim Møller vakte harme og forargelse i brede kredse.

Men det måske mest overbevisende argument for, at aktivisten bag ”Anders Lind” løj er det faktum, at blog-redaktøren blev slået ned med Faxe Kondi-glasflasker, samt de billeder som den lokale forening Vederfølner har lagt på sin hjemmeside. Det lykkedes nemlig Vederfølner at filme Antifascistisk Aktions ankomst til Århus. Af disse billeder fremgår det, at tæskeholdet kort efter ankomsten bevæbnede sine medlemmer og medløbere med… Faxe Kondi-glasflakser.

Styret udefra
Danmarks Nationale Front vurderer som nævnt, at GNWP-kampagnen er Antifascistisk Aktions forsøg på at etablere sig i Aarhus. Dette forhold synes der i virkeligheden ikke at være synderlig tvivl om:

GNWP-kampagnen skulle angiveligt været et lokalt århusiansk initiativ. Men som nævnt er gruppens nødtørftige hjemmeside registret fra Enhedslistens lokaler i Svendborg og den er i skrivende stund ikke blevet opdateret siden december. I stedet kan man på Monsuns hjemmesider Modkraft og Redox f.eks. læse fyldige beretninger fra lørdagens begivenheder.

GNWP's nødtørftige hjemmeside per 10. februar 2010.

Monsuns lokaler på Nørrebrogade hvorfra hjemmesiderne Modkraft og Redox drives.

Men de ubestridt hyppigste opdateringer omkring GNWP-kampagnen ses på Antifascistisk Aktions hjemmeside i København:

1. januar: ”Kampagne kickstartet i Århus”.
5. januar: ”Århusianere: Vi vil skabe en velorganiseret antifascistisk bevægelse””.
10. januar: ”GNWP-kampagnen på gaden i Århus”.
11. januar: ”AFA-bustur til Århus 6. februar”.
20. januar: ”Travl uge i Århus”.
24. januar: GNWP-uddeling i Viby”.
3. februar: ”Fest for tolerance og respekt – lørdag i Århus”.
3. februar: ”Tre dage til Århus –demonstration”.
7. februar: ”Succesfuld demonstration nazivold i nat”.
7. februar: ”Reportage – Århus tur-retur”.
9. februar: ”Manifestation mod nazivold i morgen i Århus”.
10. februar: ”Foto og video fra demonstrationen”.

(Den af tæskeholdet annoncerede fest blev aflyst, angiveligt fordi velmenende borgere få dage for inden oplyste udlejeren om hvem man udlejede til.)

Det er altså tydeligvis Antifascistisk Aktion i København, der styrer informationsstrømmen omkring den påstået lokale GNWP-kampagne.

GNWP udtalte til Politiken, at man forventede op mod tusind deltagere til demonstrationen. Man hævdede bagefter, at der havde været 500. Som sædvanligt afviger venstrefløjens tal med både en faktor 2 og 3 fra politiets tal, der i dette tilfælde svingede fra 200 til 250 deltagere.

Derimod er alle kilder enige om, at 150 af demonstrationens deltagere var fragtet til Århus fra København af Antifascistisk Aktion. D.v.s, at et sted mellem 60 og 75 procent af deltagerne i den lille demonstration beviseligt slet ikke hørte til i Århus, men var rekrutteret fra det betændte miljø i København.

Styringen fra København indikeres også af, at den lokale talsmand, unge Felix Andersen, pludseligt blev udskiftet med talsmanden ”Mads Kering”. ”Mads Kering” er et ordspil på ’maskering’ og blev af københavnske autonome første gang brugt som dæknavn i 1994, hvor man fra Demos udsendte det selvforherligende skrift ”De Autonome”. Dæknavnet er senere blevet brugt i forbindelse med bl.a. Ungdomshuset, Antifascistisk Aktion og et nu lukket tidsskrift.

I hvis interesse?
Men udover at pege på konkrete indikatorer for, at GNWP-kampagnen i Århus styres af et københavnsk tæskehold, så kan man også spørge om, hvem der har en interesse i at få bandekrigen mellem højre- og venstreradikale til at blusse op igen. Alle parter er nemlig enige om, at der længe har været stille om gruppen White Pride, ligesom ingen ser tegn på, at gruppen planlægger et comeback eller lignende.

Selv på Antifascistisk Aktions hjemmeside kan man i de iscenesatte interviews ikke henvise til noget bedre end at roen i Århus er en ”vinterpause” og en ”illusion”, samt henvise til nogle påståede overfald, som offentligheden ikke hører om.

Den sidste påstand synes at være opfundet til lejligheden. Den yderste venstrefløj i Århus er netop kendt for at råbe op i pressen om White Pride hver gang en venstreekstremist har været involveret i en voldsepisode, uanset om episoden i øvrigt havde det fjerneste med politik at gøre. Det gælder f.eks. Enhedslistens Peter Hegner Bonfils’ slagsmål med autonome udenfor ’Fristedet’ i 2008.

I andre tilfælde har man bragt historier til torvs, såsom Sarah Victoria Bruuns, hvor den påståede vold formentligt slet ikke har fundet sted.

Det lyder altså ganske usandsynligt, at venstrefløjen i Århus er udsat for vold, som man ikke går til pressen med. På Anarkistisk Debatforum bestrides Antifascistisk Aktions påstande da også klart af en århusiansk aktivist:

Aktivisten Chris’ fremstilling bekræftes af debatsidens redaktør, Rasmus Pinnerup:

Det svage fremmøde til GNWP-demonstrationen i lørdags tyder da også på, at mange lokale venstreorienterede ikke forstår eller er enige i Antifascistisk Aktions beslutning om at genstarte bandekrigen.

Men samlet omkring de to venner Peter Hegner Bonfils og Lasse Poelman finder man en gruppe fortrinsvis yngre mænd, kendt under navnet Århus Antifa, der i dag har fundet identitet, status og indflydelse som venstrefløjens selvbestaltede beskyttere. De har ingen interesse i vanlig politik, men dyrker gadekrig, slagsmål og antifascisme som livsstil.

Som tidligere dokumenteret af pressen, så forsøger denne gruppe at kontrollere den øvrige venstrefløj gennem en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der retfærdiggøres med påstanden om en truende voldelig højrefløj.

Uden dette fjendebillede ville gruppen reelt være uden betydning og uden indflydelse blandt moderate venstreorienterede.

I København har Antifascistisk Aktion naturligvis præcis det samme problem som Århus Antifa. Samtidig har tæskeholdet efter de seneste små ti års generationsskifte har vanskeligt ved at etablerer sig med den vægt, som Antifascistisk Aktion havde under Balder Johansens og Martin Lindbloms ledelse.

Det store og det lille tæskehold i henholdsvis København og Århus har altså en fælles interesse i, at få den gamle bandekrig mod højrefløjen i gang igen.

Lørdag nat fik to GNWP-aktivister bank i Århus midtby. Enten har de venstreorienterede brandstiftere altså fået fremprovokeret hvad man ville. Eller også er nogen blevet meget vrede over det meningsløse overfald på blog-redaktøren Kim Møller.

Efterskrift: Hadsk personhetz
I forsøg på at retfærdiggøre deres rå overfald på Kim Møller har Antifascistisk Aktion medløbere i det århusianske venstremiljø startet en voldsom og ekstrem hadefuld personhetz mod ham. Vi bringer her et udpluk og tilbageviser nedenunder en løgn, der åbenbart florerer i det betændte miljø.

Kim Møller og Uriaposten har aldrig givet noget som helst til Junikredsen, hverken dokumenter eller andet Denne usandhed bliver formentlig via Redox udspredt fra Monsun, der også udspredte løgnen om, at politibetjenten Peter Ulrik Jensen har videregivet informationer fra politiets registre til Junikredsen.

Når sandheden skal siges, så har Uriasposten tværtimod plukket et billede eller to herfra. Det under vi gerne Danmarks mest læste politisk blog.

_

Læs også
Venstrevold avler højrevold
Mediesyndikatet Monsun Aps.

HTX-elev løj om overfald

I forlængelse af Junikredsens artikel om forstyrrede unge kvinders opspind om højre-vold i Tyskland, bringer vi her historien om en lignende sag fra Danmark.

Enhedslistens pressemeddelelse
Onsdag den 1. oktober 2008 hævdede det lille venstreekstreme parti Enhedslisten i en pressemeddelelse, at en af dets kvindelige folketingskandidater var blevet slået ned på åben gade i Århus af “højreekstremist”. Ifølge den anonyme kvindes forklaring fandt overfaldet sted natten til søndag den 28. september, altså fire dage tidligere. Det nærmere hændelsesforløb blev beskrevet således:

“På vej fra Vesterbro Torv ad Vester Allé gik vedkommende forbi en ung mand, der var i færd med at hænge klistermærker med højreekstreme budskaber op. Vedkommende ser på manden, der pludselig aggressivt råber antisemitiske skældsord ad hende for derefter at tildele hende slag i ansigtet.”

Mystiske sår
Det påståede overfald, der naturligvis fik rig omtale af pressen, blev debatteret indgående på den kendte blog Uriasposten, hvor mange læsere fandt historien utroværdig. Man påpegede bl.a., at der hverken var signalement af gerningsmanden eller vidner til episoden.

Men det var især folketingskandidatens ejendommelige læsioner som bekræftede mange i, at hendes historie var opspind. Ifølge politikerens forklaring til flere medier pådrog hun sig skader i ansigtet fordi hun “røg direkte i asfalten” efter et påstået slag bagfra. Men de skader hun fremviste for pressen, stemte ikke med den type hudafskrabning, der almindeligvis kaldes ‘asfalteksem’, og som de fleste på et eller andet tidspunkt har haft erfaring med.

En tilsyneladende medicinsk kyndig læser blandede sig i debatten på Uriasposten. Analysen (nr. 168 i tråden) af sårene fortjener at blive læst i sin helhed. Her vil vi nøjes med at gengive konklusionen:

“Hvis hendes læsioner skulle have været opstået som angivet, så skulle hun have landet på to høje sten med lille diameter hver især, for at skåne resten af ansigtet for læsioner. Retsmedicinere siger sjældent noget med sikkerhed, men angiver sandsynligheder, og en retsmediciner ville sige, at det er MEGET USANDSYNELIG at skaderne skulle være opstået som angivet, med andre ord LYVER ofret.”

Ligesom andre læsere hældede medicineren til, at folketingskandidatens små cirkelrunde læsioner skyldes børnesår eller anden infektion.

Modstridende forklaring
Børnesår var måske ikke et dårligt gæt. Det viste sig nemlig, at sagens hovedperson var den 19-årige HTX-elev Sarah Victoria Bruun, der tidligere havde været tiltalt for groft hærværk.

Officielt billede af Sarah Victoria Bruun.

Torsdag den 2.oktober fortæller Bruun sin historie til formiddagsavisen BT og  gratisavisen Urban. Her fortæller hun samstemmende:

“”Jeg var på vej til fest, da jeg så en mand stå og sætte klistermærker op. Da jeg så, at det var en nazi-mærkat, lavede jeg en eller anden grimasse og gik videre. Jeg gik tre-fire skridt, og så blev jeg ramt af et hårdt slag bagfra. Jeg røg direkte i asfalten”… Da hun lå på jorden, blev der råbt ad hende. “Jeg hørte ham sige: “Det er din egen skyld, Sarah”, og han sagde også “Jøde”.”

Bruun hævdede altså om torsdagen, at hun først blev slået ned bagfra og derefter udsat for tilråb. Denne forklaring er i klar modstrid med fremstillingen i Enhedslisten pressemeddelelse dagen før. Her blev Bruun tværtimod først udsat for tilråb og dernæst ramt af “slag i ansigtet”.

Bruun skifter forklaring
I et interview til Jyllandsposten dagen efter, fredag den 3. oktober, skifter Sarah Victoria Bruun forklaring. Nu bliver hun, i overensstemmelse med Enhedslistens pressemeddelelse, først tilråbt og dernæst slået i ansigtet.

Da Bruun i denne version af sagen samtidig nøje præciserer, at hun blev ramt af ét slag, så kan det på forhånd udelukkes, at hun blev ramt af slag både forfra og bagfra. Begge hendes historier kan altså umuligt være sande. Dermed står det fast, at Sarah Victoria Bruun har afgivet mindst én falsk forklaring. Mindst én løgn.

Men i modsætning til både onsdagens og torsdagens versioner, så hævder Bruun ikke længere, at den påståede gerningsmand tiltalte hende ved navn. Hun fastholder, at hun blev kaldt jøde og hævder, at hun er halvjøde. Men “Om der er en sammenhæng, ved jeg ikke”, fordi ” Det kan også være, at det bare er brugt som skældsord”.

I fredagens interview kommer det omsider frem, at Sarah Victoria Bruun lørdag nat var beruset. Gerningsmanden har hun aldrig set før og det påståede klistermærke, der skulle have udløst episoden, kan hun heller ikke beskrive nærmere. Østjyllands Politi kan “ikke sige, om Enhedslisten har ret i sin antagelse om politisk vold.”

Siden er der ikke kommet nyt i sagen.

Hvem løj for hvem?
Vi har altså tre forskellige forklaringer om det påståede overfald på Sarah Victoria Bruun. Den første blev forfattet til medierne af Enhedslisten, de to næste fortalt til journalister af Bruun personligt. I sine første interviews kommer hun med en forklaring, der direkte strider mod Enhedslistens pressemeddelelse. Først i anden runde begynder Bruuns historie at stemme med Enhedslistens.

Hvad eller hvem fik Bruun til at ændre forklaring? Ja, det kan man jo kun gætte på. Men enten løj Bruun for både Enhedslisten og offentligheden. Eller også løj Enhedslisten for offentligheden, og pressede eller lokkede den 19-årige Bruun til at støtte sin løgn.

Udnyttet af Enhedslisten
I hvert fald kan man konstatere, at den 19-årige Bruun lige fra historiens begyndelse blev mandsopdækket af Enhedslistens mediepolitiske ordfører, 54-årige Per Clausen, der omgående hævdede, at motivet til det påståede overfald var, at Bruun var folketingskandidat for hans parti.

Per Clausens påstand kan afvises som det pure opspind. For det første har Sarah Victoria Bruun aldrig selv påstået, at hendes kandidatur spillede den fjerneste rolle omkring det påståede overfald. For det andet har Bruun som nævnt senere indrømmet, at hun ikke har belæg for at påstå, at den påståede gerningsmand overhovedet anede hvem hun var.

Per Clausen hævdede også, at AGFs højredrejede hooligans, White Pride, stod bag det påståede overfald. Heller ikke denne påstand er der det fjerneste belæg for i Bruuns skiftende forklaringer.

Som led i sin velkendte bandekrig mod White Pride misbrugte Enhedslisten altså Sarah Victoria Bruuns historie. Men gik Enhedslisten også så vidt, at man direkte beløj sit unge partimedlem?

Martin Lindbloms citatfusk
Det er der faktisk meget, der tyder på. Lad os gå tilbage til onsdag den 1. oktober, hvor offentligheden første gang hører om sagen i en pressemeddelelse fra Enhedslisten. Heri optræder Sarah Victoria Bruun som nævnt anonymt.

Men allerede samme dag afsløres hendes identitet på Monsuns hjemmeside, Modkraft. Artiklen var begået af Martin Lindblom fra tæskeholdet Antifascistisk Aktion, og udformet som et referat af Enhedslistens pressemeddelelse. Læseren blev ikke oplyst om, hvorfra Lindblom kender identiteten på det påståede offer. Læseren forledes derfor til at tro, i strid med sandheden, at oplysningen stammer fra den refererede pressemeddelelse.

I sin artikel anfører Martin Lindblom også, “Han tiltalte mig som om, han vidste hvem jeg var, og kaldte mig jøde og lignende, udtaler Sarah Victoria Bruun i en pressemeddelelse.” Men Lindbloms citat er et direkte falsum. I Enhedslistens pressemeddelelse står der anført, “De tiltalte mig som om, de vidste hvem jeg var, og kaldte mig jøde og lignende” (red.fremh.)

Hvorfor begår Martin Lindblom, der ellers er kendt for ihærdige forsøg på at forsvare en journalistisk integritet, et så åbenlyst citatfusk?

Hvem lyver denne gang?
Lad os først slå fast, at vi ikke tror på, at Martin Lindblom, der som prominent medlem af tæskeholdet Antifascistisk Aktion selv gemmer sig bag masker og dæknavne, ville røbe Sarah Victoria Bruuns identitet uden hendes tilsagn. Tværtimod tror vi, at Lindblom var i direkte eller indirekte kontakt med Bruun inden han begik sin historie. For det andet er det en kendsgerning, at trods Bruuns skiftende forklaringer, så er det kun i Enhedslistens pressemeddelelse, at der optræder flere gerningsmænd.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at Bruun oprindeligt også løj om antallet af gerningsmænd. Men alt i alt tror vi, at Martin Lindblom med sit citatfusk har fat i sandheden. Nemlig, at Sarah Victoria Bruun aldrig har påstået, at der var mere end én gerningsmand.

Meget taler altså for, at løgneren i dette tilfælde er Enhedslisten. Dermed rejser der sig også et spørgsmål om, hvorvidt det var Enhedslisten eller Bruun, der oprindeligt ønskede hun skulle holdes væk fra offentligheden. I hvert fald kan man konstatere, at Sarah Victoria Bruun både før og efter onsdag den 1. oktober 2008 ikke har haft spor imod at optræde i pressen.

Enhedslistens løgnekampagne
Som det fremgår af Per Clausens udtalelser i såvel Enhedslistens pressemeddelelse som til Jyllandsposten dagen efter, så ville Enhedslisten gerne bruge Sarah Victoria Bruuns historie som påskud for at inddrage justitsministeren i partiets bandekrig mod White Pride.

I Jyllandsposten drager Per Clausen tillige en direkte parallel mellem Bruuns historie og et meget omtalt gruppeoverfald på en af partiets berygtede gadekrigere fra Antiracistisk Netværk nogle måneder før. Fem unge medlemmer af White Pride tilstod og modtog milde domme for den spontane afklapsning. Domstolens afgørelse blev mødt med raseri af Enhedslisten, ikke mindst fordi retten klart afviste partiets skrål i pressen om politisk vold.

Man begynder altså at kunne skimte Enhedslistens motiv til at belyve den unge Bruun. Man lægger hende falske ord i munden for at give hendes historie en fernis af sådanne gruppeoverfald, som offentligheden i forvejen, ikke mindst takket være partiets egen propaganda, forbinder White Pride med. Dermed kan det påståede overfald på Bruun indgå i Enhedslistens tilbagevendende hetz mod AGFs hooligans for politisk vold.

Lukket miljø
Det skal understreges, at vi naturligvis ikke med bestemthed ved, om det var Enhedslisten eller Sarah Victoria Bruun, der løj om antallet gerningsmænd. Vi ved heller ikke hvorfor Martin Lindblom citatfuskede med Enhedslisten pressemeddelelse i stedet for ærligt at henvise til egen research.

Var det sygelig trang til opmærksomhed, der drev Sarah Victoria Bruun ud i løgn? Eller blev hun som brik i et politisk spil kynisk udnyttet?

Svarene på disse spørgsmål skal søges indenfor Enhedslistens lukkede miljø. I dag er kun unge Bruun grebet i direkte løgn. Det vil nok aldrig blive opklaret, om ældre og mere erfarne undergrundsaktivister gik fri på hendes bekostning.

__

 Den 10. marts i år aflagde Sarah Victoria Bruun Junikredsen et besøg. Til brug for denne artikel stillede vi hende nogle afklarende spørgsmål:

 1) Hvordan pådrog du dig præcist dine sår?
2) Hvem andre end dig har set det påståede klistermærke? Og kan de i give fald heller ikke huske det?
3) Hvor mange genstande havde du faktisk drukket op til episoden?

 HTX-eleven vendte aldrig tilbage…