Junikredsen

Research – Formidling – Opinion

Tag: Monsun

Byggeleder styrede skinheads

På baggrund af afsløringer bragt af den kendte blog Uriasposten, kan Junikredsen i dag fortælle historien om, hvordan Balder Johansen, daglig leder af det fondsejede byggefirma Logik & Co., i årevis har brugt farlige voldsmænd – såkaldte sharpskins – som gadekrigere i sit tæskehold ’Antifascistisk Aktion’.

Onsdag den 12. januar i år anholdt bevæbnet politi en påstået talsmand for Danmarks Nationale Front (D.N.F.) på hans bopæl i Nordsjælland. Myndighederne ledte angiveligt efter våben, men fandt ikke noget nævneværdigt. I stedet konfiskerede man under stor dramatik nogle kemikalier, den 43-årige anholdte angiveligt havde stående i sin kælder.

Forhadt af venstrefløjen
Ifølge D.N.F. var disse kemikalier, som myndighederne i øvrigt ikke ville oplyse noget om, dog kun ”rengøringsmidler, der kan findes i enhver almindelig husholdning.” Ikke desto mindre blev den 43-årige varetægtsfængslet for fjorten dage, sigtet for ”forsøg på fremstilling af en eller flere bomber eller eksplosiver”.

Den 43-årige mand er en af de mest forhadte skikkelser på den yderste venstrefløj. Han var i en lang periode centralt placeret i Københavns voldsautonome bevægelse omkring Balder Bergman Johansen, men valgte for seks-syv år siden at vende ryggen til sine ekstremist-venner på det yderste venstre.

Det er i hvert fald hvad Mediesyndikatet Monsun, under sit dæknavn ’Researchkollektivet Redox’, hævder. Fra sine lokaler på Nørrebrogade i København påstår man også, at den 43-årige lod sig debriefe i forbindelse med sin afhopning og at hans intime viden om bl.a. Balder Johansen er videregivet i Xerxes-rapporten.

Balder Johansen har gennem det fondsejede firma Logik & Co. i flere år arbejdet hårdt på at oparbejde en respektabel facade og han ses nu lejlighedsvis i selskab med samfundets spidser. Johansens voldsomme ambitioner trues dog af offentlighedens begyndende kendskab til hans voldelige fortid og forbindelser.

Hos Monsun har overvågning, chikane og hetz mod Johansens nu 43-årige tidligere kampfælle derfor længe haft topprioritet. I forbindelse med anholdelsen i onsdags var virksomheden da også hurtig til at offentliggøre både hans navn, billede og privatadresse på internettet.

Redox-håndlangeren
Sådanne typiske venstrefløjsmetoder fandt dog anstændigvis ikke genklang hos det store flertal af danske massemedier. Men på Ekstra Bladet valgte en vis Jan Søgaard side og gengav kritikløst bl.a. venstreekstremisternes personfølsomme oplysninger om den sigtede 43-årig.

Jan Søgaard var i mange år kriminalreporter hos konkurrenten B.T. Her kom han i foråret 2000 på sporet af, at den i offentligheden endnu ukendte Balder Johansen var andet end blot byggeleder i venstrefløjsvirksomheden Egen Vinding og Datter, hvorfra Logik & Co. senere blev udskilt.

I en afslørende artikel om den yderste venstrefløjs snuskede forretningsmetoder fortalte Jan Søgaard den gang bl.a.:

”Balder Johansen arbejder for firmaet “Egen Vinding & Datter” med hovedsæde i Ringsted. Han har ifølge B.T.s kilder i ca. to årtier været med i det autonome miljø og regnes i dag for en af miljøets anonyme “generaler” og strateger. Han har flere gange været anholdt under uroligheder i København, senest nytårsaften.”

Men derefter lod den erfarne kriminalreporter stifteren af tæskeholdet ’Antifascistisk Aktion’ (AFA) slippe af krogen. Måske opdagede han, at Balder Johansen har en pengestærk herre i ryggen, nemlig den kendte fondsrytter Knud Foldschack.

Uriaspostens afsløring
På Uriasposten rettede man den 13. januar kritisk lys på Ekstra Bladets politisk farvede dækning af sagen fra Nordsjælland. ”Ekstra Bladet med de venstreradikale – mod de højreradikale”, lød den nøgterne sammenfatning fra landets mest indflydelsesrige blog.

Til illustration af den herskende dobbeltmoral på Ekstra Bladet påpegede Uriasposten, hvordan medierne gennem ti år har hemmeligholdt identiteten på den mand, der i sommeren 2002 af en enig landsret fik stadfæstet sin dom på et års fængsel i en meget omtalt sag om grov, politisk vold:

”Et af de mest brutale politiske attentater herhjemme fandt sted på Vesterbro den 5. maj 2001. Ekstra Bladet beskrev det dengang, som ”et renlivet likvideringsforsøg”, da 4-5 autonome overfaldt nationalsocialisten Thomas Derry Nakaba, på vej hjem fra et fitnesscenter. Det lykkedes kun politiet at få dømt den ene, men selvom der ikke er navneforbud, har gerningsmandens identitet ikke været oplyst af et eneste medie. Heller ikke Ekstra Bladet.”

Uriasposten satte derefter navn på voldsmanden.

Søn af antisemit
Lennart Wulf Eichberg er søn af den i Danmark bosatte tyske sociolog Henning Eichberg og broder til komponisten Søren Nils Eichberg. Mens sidstnævnte efter alt at dømme er upolitisk, optræder Henning Eichberg i Danmark som typisk venstreorienteret akademiker, der f.eks. skælder ud over ”højreregeringens destruktionspolitik” fordi hans bevilling i 2003 blev sløjfet.

Men ifølge Institute for Global Jewish Affairs er Henning Eichberg i virkeligheden “the most important theorist of the right wing extremist New Right in Germany”; en “soft core” holocaustbenægter, der udspreder “a special kind of secondary anti-Semitism”.

Det vides ikke hvilken indflydelse Henning Eichbergs specielle form for jødehad har haft på sønnens udvikling til politisk ekstremist. Det kan dog konstateres, at mindst en af Lennart Eichbergs senere førerskikkelser offentligt har benægtet Israels eksistensret.

Husadvokat for tæskehold
Da Lennart Eichberg i 2001 blev dømt i Københavns Byret, kunne dagbladet Politiken fra retssalen bl.a. berette:

Efter domsafsigelsen stod faderen og stirrede frem for sig, mens den 25-årige i et hjørne hviskede med sin forsvarer, Hanne Reumert.”

Lennart Eichberg blev som den eneste dømt for attentatet mod det tidligere DNSB-medlem. Men yderligere to venstreekstremister var sigtet i sagen. Den ene ville pressen kun beskrive som ”en mand først i tyverne”. Tæskeholdets chauffør blev derimod lidt mere udførligt beskrevet som en ”23-årig kvinde med irakisk baggrund”.

Da den arabiske kvinde blev fremstillet i Dommervagten, observerede en journalist fra Politiken følgende optrin:

”En ung mand går baglæns ud af retslokalet, mens han holder et stykke papir op i luften. Han vil have pigens opmærksomhed, inden han forlader Dommervagten. Han råber hendes navn og peger på sit hjemmelavede skilt. »Advokat Hanne Reumert«, står der på papiret. Pigen skal bede om at få Hanne Reumert som advokat. Det er hans besked.”

Hanne Reumert havde travlt i 2001. Hun forsvarede samme år andre medlemmer af ’Antifascistisk Aktion’, der havde dannet banden ’HomoAktion’. Terrorcellens syv medlemmer stod tiltalt for en række brandattentater. Tre blev frikendt, heriblandt den homofile kvinde Ditte Løjborg. Andre fire blev dømt, bl.a. Esben Plenge og bandens leder Kristian Munk.

Samme år tabte Hanne Reumert en sag i Pressenævnet, da hun på vegne af Kristian Munk beklagede sig over, at en avis havde omtalt Munks deltagelse i urolighederne i Göteborg, hans deltagelse i uroligheder på Nørrebro og hans deltagelse i aktionen [hærværk & brandstiftelse] mod det tidligere halmværk i Brønderslev”.

Efter sin løsladelse slog Esben Plenge og andre AFA-medlemmer sig sammen i narko-ringen ’De brune Bude’. Bandens hovedmænd blev senere forsvaret af Hanne Reumert.

Forrige år anholdt PET et andet AFA-medlem, der i skrivende stund er sigtet for grov vold, dataindbrud og støtte til en terrororganisation. Kort efter sin anholdelse krævede A.R. sin beskikkede advokat udskiftet med Hanne Reumert.

Panik i Trollhättan
I modsætning til flere af sine medsammensvorne i ’HomoAktion’, så var Ditte Løjborg allerede midt i 1990erne et kendt ansigt i Københavns voldsautonome miljø. Hun var således med, da ’Antifascistisk Aktion’ i august 1996 drog til den svenske by Trollhättan for at iscenesætte, hvad Leif Thomsen, ekspert i politisk ekstremisme, rammende har betegnet som venstrefløjens ”postmoderne panikscener”.

Begivenhederne i Trollhättan lørdag den 17. august 1996 blev en af de mere pinlige episoder i ’Antifascistisk Aktions’ voldelige historie.

Ganske vist begyndte den anmeldte Hess-demonstration rodet og småkaotisk, men da disciplinerede aktivister fra ‘Nationalsocialistisk Front’ (N.S.F.) tog tøjlerne, udviklede arrangementet sig til en større propagandasejr for denne relativt nye gruppe. Svenske venstreekstremister skrev senere:

Bilder på dem spreds via media över hela landet och det blev ett uppsving med medlemsansökningar till organisationen. Lokalavdelningar började växta upp som svampar ur marken. nsf hade nu etablerat sig som det seriösa organiserade nazistiska alternativet.”

Mens talstærkt politi ud på aftenen eskortede ’Antifascistisk Aktion’ ud af Trollhättan, deltog omkring 200 tilfredse højreradikale i en koncert med det svenske orkester Svastika, der i 1994 gav koncert i Danmark.

Bombefund
Mod sædvane var styrkeforholdet i Trollhättan mellem højre- og venstreradikale rimeligt jævnbyrdigt. I stedet for at søge nærkamp med sine forhadte modstandere, så valgte ’Antifascistisk Aktion’, sammen med svenske og norske ligesindede, derfor mindre risikable slagsmål i byens parkanlæg med svensk politi.

Her blev tæskeholdets indsats hæmmet af en anden faktor. Svensk politi havde nært kendskab til AFA-medlemmernes forkærlighed for bomber og sprængstoffer. F.eks. havde man under uroligheder i Göteborg i 1993 fundet en ét kilo tung, livsfarlig sprængladning i et af deres køretøjer.

Svensk politi tog derfor ingen chancer, men foretog tidligt en grundig ransagning af de danske køretøjer i Trollhättan. Politiets vagtsomhed gav i uhyggelig grad pote. Man beslaglagde i alt 18 bomber. ’Antifascistisk Aktion’ stod derfor uden sine livsfarlige favoritvåben under dagens gadekamp mod ordensmagten.

Men fra Danmark havde der faktisk været nye bomber på vej.

”De folk er farlige”
Mens ’Antifascistisk Aktion’ tumlede rundt med politiet i Trollhättan, blev fire yngre mænd samme dag stoppet på motorvejen ved Rønnede på Sjælland. I deres bil fandt man store mængder af ”køller og sprængstoffer”. Alle fire var tavse som østers og blev derfor varetægtsfængslet.

Dansk presse interesserede sig ikke synderligt for sagen. Men en enkelt avis berettede dog bl.a.:

”Hvad de unge mennesker skulle bruge deres slagkraftige våbenarsenal til, har politiet ikke fået at vide. En teori går ud på, at de fire unge, der kørte i nordgående retning, da de blev stoppet, var på vej til Trollhättan i Sverige.”

Politiets teori blev senere på året bekræftet i et brev, afsendt fra et sted i det danske fængselsvæsen. Her havde brevskriveren stiftet bekendtskab med de anholdte mænd fra Rønnede, og vedkommende kunne bl.a. fortælle:

”Dem der blev stoppet på vej til Sverige, var nogle sharpskins, der har tilholdssted i København, Nørrebro. Flere af dem har gået i samme skole, men jeg regner med at alle kender hinanden fra skoletiden. De er alle sammen kronraget, går rundt i sorte adidasbukser, med hvide striber, som kendetegner de typer.”

De tre af mændene identificerede brevskriveren dernæst som Sebastian Østergaard Truelsen, Daniel Saginarlo Mikkelsen og Michael Andersen. Brevet sluttes med følgende advarsel:

”De folk er farlige. De skal stoppes før noget går galt.”

Desværre lyttede ingen for alvor til denne advarsel; bandens fjerde medlem var den senere så rottweiler-glade voldsmand fra Vesterbro, Lennart Wulf Eichberg.

Anholdt med Balder
Brevet fra efteråret 1996 bekræfter altså i og for sig de oplysninger, der står anført i den 8-9 år senere ’Xerxes-rapport’. Men faktisk er Balder Bergman Johansen ved mindst en lejlighed blevet anholdt i selskab med Lennart Eichberg og hans kronragede venner ”Seb” og ”Pikken”.

Det skete natten til den 1. november 1994, hvor politiet pågreb en maskeret Balder Johansen i færd med at angribe DNSB’s hovedkvarter i Greve.

Med sig havde ”Generalen” hele sit tæskehold på knap 40 medlemmer. Mange var bevæbnede og i deres bus fandt politiet store mængder af ”jernrør, slangebøsser og trækøller”. Et arsenal, som det purunge AFA-medlem Melanie Wange Larsson tog skylden for.

Det gjorde hun måske fordi Stephan Klinthøj Rasmussen og Christian Zwettler i forvejen var dømt for væbnet bankrøveri. Balder Johansens højre hånd, Martin Lindblom, var med sine tidligere domme for groft hærværk sikkert heller ikke villig til tage skraldet.

Det var Martin Lindblom, der få år før sin død sprang ud som eksistensretsbenægter.

Enhedslistens Pelle Dragsted tager i dag afstand fra sin voldelige fortid, så lad os ikke hvile for meget ved ham.

Politiet anholdt også Maria Sønnøve Pagels, der som ”Generalens” faste og ganske unge sengekammerat hurtigt var kommet til tops i hans tæskehold. Alderen har dog ikke gjort Maria Pagels klogere, for så sent som 2005 blev hun igen pågrebet af politiet.

Flere andre anholdte end Lennart Wulf Eichberg havde prominente aner på den yderste venstrefløj. Således blev også en søn af 68-veteranerne Bente Hansen og Benny Holst ført væk i håndjern den nat i Greve.

_

Reklamer

Venstrefløj forsvarer tæskehold

I kølvandet på PET’s anholdelse af et topmedlem af både tæskeholdet Antifascistisk Aktion (AFA) og den private efterretningstjeneste Redox, er den yderste venstrefløj som forventet gået til modangreb i pressen.

Blandt sine voldelige aktiviteter støtter AFA politimorderen Mumia Abu-Jamal, der efter en nylig kendelse i den amerikanske højesteret formentligt snart kan henrettes.

Svækket forening
Flere gamle kendinge er i den forbindelse trukket af stald og siger det de skal. Det drejer sig bl.a. om efterlønsmodtageren Petter Sommerfelt fra Foreningen Demos, der ifølge et universitetsspeciale er et tilholds- og informationssted for den autonome gruppe ”Anti Fascistisk Aktion”

Sådan er det dog ikke længere. Som tidligere beskrevet af Junikredsen, så er Petter Sommerfelts forening i dag kørt bagud af dansen som den yderste venstrefløjs private efterretningstjeneste. Redox og Demos ”kan overhovedet ikke sammen”, som en kilde udtrykke det, og AFA vil i dag kun samarbejde med Redox. 

Her skal det indskydes, at ifølge Junikredsens oplysninger, så drives den private efterretningstjeneste Redox fra Mediesyndikatet Monsuns lokaler på Nørrebro, hvorfra hjemmesiden Modkraft også drives. 

Fjendskabet mellem Monsun/Redox og Demos bekræftes af, at ’Demos Nyhedsbrev’ ikke længere trykkes af Monsun, ligesom bladet omvendt heller ikke længere reklamerer for virksomheden. 

Petter Sommerfelt har altså behov for at profilere ikke blot sin forening, men også sig selv som den nye leder af Demos efter alfa-hannen Erik Jensens død i 2008. Det forsøger Sommerfelt så at gøre i forbindelse med PET’s seneste sag mod det yderste venstre. 

Petter på overdrevet
Til Ritzaus Bureau hævder Petter Sommerfelt bl.a., at Demos kan udpege, hvem der står bag volden (fra højre, forstås). Til Information påstår han, at Demos viderebringer informationer om kriminelle sammenhænge på højrefløjen.

Petter Sommerfelt på gaden 2009.

Men Petter Sommerfelts flyvske påstande holder naturligvis ikke stik. En gennemgang af Demos’ egne skrifter viser, at de såkaldte afsløringer aldrig har ført til andet end enkelte sigtelser (men så vidt vides ikke domme) for brud på racismeparagraffen. 

Petter Sommerfelts lyst til at overdrive ikke blot Demos’, men også sin egen betydning, fremgår af førnævnte artikel i Information. Heri hævder Sommerfelt, at han ved hjælp af en enkelt søgning på sit eget navn på den højreorienterede blog ‘Junikredsen’, [kan] læse en god del om hans arbejde, liv og færden. 

Denne påstand er som sagt også mildest talt overdrevet. Om Petter Sommerfeldt har vi i artiklen AFA-bagmand død blot skrevet, at han formodentligt skulle videreføre Demos efter Erik Jensens død. 

I artiklen Demos-fascister omtaler vi en injuriesag, som Demos for nylig tabte mod et medlem af Dansk Folkeparti, der havde fastslået, at Sommerfelts forening opfører sig som fascister ved at bruge vold som politisk middel. Her nævner vi kort, at Sommerfelt (og Jensen) tidligere selv er dømt for injurier. 

I Pelle Dragsted – skitse af en ekstremist nævner vi i forbifarten, at Petter Sommerfelt i 2001 demonstrerede skulder ved skulder med den daværende leder af AFA-tæskeholdet. 

Mere opmærksomhed har Petter Sommerfelt tidligere ikke fået fra vores side. 

Autonom praktikant
Informations ukritiske interview med den aldrende gadeaktivist Petter Sommerfelt blev begået af journalistpraktikanten Sofie Tholl. 

Hun er samtidig tilknyttet en homofil redaktionsgruppe på den autonome hjemmeside Modkraft. Trods fjendskabet mellem Monsun og Demos burde Sofie Tholl kunne stave Petter Sommerfelts navn korrekt. Det gør hun, ifølge Demos’ egne udgivelser, ikke. 

I Monsuns homofile redaktionsgruppe finder man også Mads Ted Drud-Jensen. Han har en nær fortid som medlem af AFA’s hemmelige terrorcelle ’Homo Aktion’, der i sommeren 2000 begik en række brandattentater mod privathjem tilhørende Udlændingestyrelsens ansatte.

På Information informerer man ikke læserne om Sofie Tholls AFA-relationer.

Den 22. marts begik Sofie Tholl i Information da også et større ukritisk interview med ”Kristoffer” fra AFA, der ugen før var blevet interviewet lige så ukritisk af Politikens Bo Maltesen og Claus Blok Thomsen. 

Det var ”Kristoffer”, der ubehjælpsomt hævdede til Politiken, at han var tilbøjelig til at svare nej på spørgsmålet om AFA bruger vold. 

I Sofie Tholls bløde hænder får AFA, ganske som i Politiken, lov til blot at gentage hvad gruppen allerede skrev i en pressemeddelelse kort efter, at PET havde sigtet deres topmedlem A.C. for terror-støtte på grund af hans medlemskab af gruppen. 

Ifølge netmagasinet sappho.dk har hverken Tholl eller Informations redaktør ønsket at svare på kritik af hendes anstrengelser i bladet. I stedet har Sofie Tholl diskret ændret sin profil på Facebook, så hun ikke længere fremtræder maskeret og aggressiv. 

Den verdensberømte Mikkel Kessler.

Rune Eltard-Sørensen
Sofie Tholl er ikke den eneste Modkraft-aktivist, der som praktikant har fundet vej til de mere almindelige medier. I november 2007 kunne boksekyndige læsere af Søndagsavisen med undren læse, at man på internettet kunne se Joe Calzaghe slå Martin Kasler i verdensmesterskabet boksning natten til søndag.

Artiklen var begået af praktikanten Rune Eltard-Sørensen, en berygtet voldsdømt Monsun-aktivist. 

Venlige læsere gjorde Eltard-Sørensen opmærksom på, at Calzaghe selvfølgelig havde mødt Mikkel Kessler, daværende verdensmester i supermellemvægtsboksning. 

Martin Kasler, derimod, er en tidligere højreaktivist, der stadig lægges for had af det yderste venstre. Tak… for at gøre mig opmærksom på fejlen. Det er hermed rettet, skrev Eltard-Sørensen – og omdøbte den danske bokser til Mikkel Kassler… 

AFA-pressemand
Rune Eltard-Sørensens besættelse af Martin Kaslers person fik ham på Søndagsavisen til at begå en række pinlige fejl. Da han efterfølgende blev ansat hos Dansk Journalistforbund, misbrugte han bevidst sin stilling til at lægge hindringer i vejen for to kolleger, der forsøgte at kaste lys over bandekrigen i Århus mellem White Pride på den ene side, og Enhedslisten og omegn på den anden. 

Den sagnomspundne Martin Kasler.

Om deres oplevelser med den ekstreme venstrefløj skrev de to journalister senere bl.a.:

Det føles, som om den sprække, der havde åbnet sig i miljøet, krampagtigt lukker om sig selv og bliver til en hård knude. Lidt den samme følelse, som vi begynder at få i maven. Vi spørger Lukas, hvem hans kontaktperson i ARN-Århus er. Svaret får os til at spærre øjnene op. »Han hedder Rune inde på Anarcho-foraet (Anarkistisk Debatforum, red.), og det nummer, han ringede fra, var 33428000, Danmarks Journalistforbund,« skriver Lukas. Rune er altså ansat af vores fagforbund og får løn for at varetage vores interesser, men kvitterer ved at bruge forbundets telefon til at ringe til vores kilder og fortælle dem, at de ikke kan stole på journalister

Rune Eltard-Sørensens optræden skal ses i lyset af, at han ifølge Junikredsens kilder er Monsuns ankermand i Redox-projektet, og han skal samtidig være den som skriver flere af AFA’s pressemeddelelser.

“Anders Lind” bekræftes
Den 10. februar i år dokumenterede vi her på Junikredsen, at AFA’s talsmand Anders Lind som sådan ikke eksisterer, men er et gammelt dæknavn som først blev brugt ca. 1995 af Martin Lindblom, og siden formodentligt også af Balder Johansen og Pelle Dragsted.

Den 1. marts skriver Rune Eltard-Sørensen på Modkraft, at ”Anders Lind” er et opdigtet navn. Talsmandens identitet er kendt af Modkrafts redaktion. Vi skal derfor understrege, at dette er første gang man fra den yderste venstrefløj offentligt vedgår, at ”Anders Lind” er en opdigtet person. Og Junikredsen tager i al ubeskedenhed æren for at have presset de rabiate kræfter til denne indrømmelse. 

Den voldsdømte Rune Eltard.

 Modtræk fra Modkraft
På den yderste venstrefløj frygter man med rette, at sagen mod det fremtrædende AFA/Redox-medlem, der også er sigtet for flere tilfælde af vold og grov vold, atter vil understrege, at venstrefløjen står bag hovedparten af den politiske vold i Danmark. 

Som Junikredsen tidligere har påpeget, så vil venstrefløjen hellere end gerne tæppebombe sine modstandere med tal – altså lige indtil de reelle tal for venstrefløjens vold er på bordet. Fra dette tidspunkt vil venstrefløjen undvige reel debat om voldens omfang og i stedet forsøge at bortforklare sin vold med, at højrefløjens vold var værre

Præcis denne taktik forsøger Modkraft, samtidig med Sofie Tholls ageren i Information, sig med. Som sandhedsvidner har man indkaldt to gamle kendinge, Sarah Victoria Bruun og René Elley Karpantschof. 

For nogle år siden forsøgte René Karpantschof sig faktisk med netop ovenfor beskrevne venstrefløjstaktik, men opnåede den gang ikke andet end at en opvakt avislæser kunne påpege, at hans retorik var identisk med retorikken i en anonym artikel i Propaganda (et autonomt og ligeledes anonymt tidsskrift, der gik ind i samme periode hvor folk som René Karpantschof og Martin Lindblom begyndte at vove sig ud i offentligheden under eget navn.) 

Typisk Karpantschof
Som Monsun-relateret har René Karpantschof i øjeblikket ikke samme behov som Petter Sommerfelt for at markere sin egen personlige betydning. Under klimatopmødets uroligheder i december blev han tværtimod fotograferet i klassisk alfahan-positur, omgivet af unge beundrere. 

Som belæg for højre-voldens angiveligt grovere karakter henviser Karpantschof til et enkelt, nyligt tilfælde i Århus, hvor en gadekriger fra AFA’s GNWP-kampagne fik alvorlige klø kort efter, at man havde overfaldet webredaktøren Kim Møller. Karpantschof nævner selvsagt ikke, at en god ven af Kim Møller også måtte indlægges på hospitalet efter flere voldsomme spark i hovedet. 

René Karpantschof har tillige forsøgt at bestride PET’s udsagn om, at den politiske vold er steget markant de senere år. Den var kun steget ”en smule”, hævdede han – typisk dog uden at dokumentere sin påstand. 

Man mindes altså endnu en gang den fremtrædende tyske historiker Norbert Götz’ ord om den eksterne lektors videnskabelighed: 

Karpantschof does not try scientifically to evaluate the social movements of the Neo-Nazis and the anti-fascists… but sticks to platitudes on a crypto political level. 

Sarah Bruuns besværligheder
På Modkraft trækkes Enhedslistens Sarah Victoria Bruun frem som eksempel på et offer for højre-vold. Det lykkedes dog blot det ”fremtrædende medlem af Enhedslisten” igen at kompromittere sig selv. 

Om det påståede overfald hævder Sarah Victoria Bruun i dag: 

De kendte mit navn og vidste, uden at jeg forstår hvorfra, at min far var jøde. 

Men i forbindelse med det påståede overfald i september 2008, gav Sarah Bruun en detaljeret beskrivelse af episoden til BT og Urban. Til begge aviser forklarede hun samstemmende, at: 

Jeg var på vej til fest, da jeg så en mand stå og sætte klistermærker op. Da jeg så, at det var en nazi-mærkat, lavede jeg en eller anden grimasse og gik videre. Jeg gik tre-fire skridt, og så blev jeg ramt af et hårdt slag bagfra. Jeg røg direkte i asfalten… Jeg hørte ham sige: “Det er din egen skyld, Sarah”, og han sagde også “Jøde”. 

I et mere kritisk interview dagen efter i Jyllandsposten, hævdede venstrefløjspolitikeren heller ikke længere, at hun var blevet tiltalt med navn. I stedet fastslog hun: 

Faktum er, at han kaldte mig jøde. Og faktum er, at jeg er halvt jøde. Om der er en sammenhæng, ved jeg ikke. 

Af Sarah Victoria Bruuns oprindelige forklaringer fremgår det altså klart, at hun for det første kun var i klammeri med en enkelt mand. Og for det andet fremgår det, at hendes far overhovedet ikke var inddraget i sagen. 

På Jyllandspostens spørgsmål kunne Bruun heller ikke identificere det påståede ”nazi-mærkat” – angiveligt på grund af ”huller i hukommelsen”… 

Århus Politi kunne den gang ikke bekræfte om Enhedslisten har ret i sin antagelse om politisk vold. Det kan de formodentligt heller ikke i dag. 

Politi-fjendsk
Men Enhedslisten benytter ikke kun lejligheden på Modkraft til at brodere over påståede overfald. I samme åndedrag belyver man også direkte Århus Politi: 

 [P]artilokalerne i Sejrøgade i Midtbyen har systematisk været udsat for hærværk i form af knusetyveri (sic.) Kun et enkelt af tilfældene er opklaret. – Det skete først efter, at undertegnede foreslog Østjyllands Politi at tage fingeraftryk på den sten, der var kastet ind gennem vinduet. Her fandt man fingeraftryk efter en mand, der var kendt fra kriminalregisteret, siger Viggo Jonassen. 

Viggo Jonassen er en gammel aktivist på den yderste venstrefløj, der har været med over bl.a. SF, VS og nu Enhedslisten, og han skriver i dag for venstrefløjens historieforfalskende ”leksikon”. 

Viggo Jonassens forklaring på Modkraft er formentlig da også usand. Den omtalte gerningsmand blev nemlig ikke fældet på fingeraftryk, men på DNA-analyse af de anvendte sten. 

Og det er åbenlyst usandt, at Århus Politi kun har opklaret et enkelt tilfælde af rudeknusning mod Enhedslistens lokaler. Gerningsmanden vedgik – og blev dømt for – fire gange at have kastet sten gennem partiets vinduer. 

Århus Politi har således opklaret fire ud af blot seks tilfælde af rudeknusning med det lille ekstremistparti, der i dag kæmper for sin overlevelse i meningsmålingerne. 

_

Antifascistisk Aktion vil ny bandekrig

Den kendte blog-redaktørog historiker Kim Møller fra Uriasposten blev lørdag den 6. februar slået ned i Århus. Overfaldet skete i forbindelse med en demonstration afholdt af ”Good Night White Pride-kampagnen” (herefter GNWP), der ifølge Danmarks Nationale Front reelt er et dække for det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion.

Om overfaldet fortæller Kim Møller bl.a.:

Jeg ligger ned, og forsøger at beskytte hovedet, mens tre eller flere sparker mig samtidig. Udover læsioner i hovedbunden fra flaskeslag, har jeg en del blå mærker, særligt på højre arm som jeg parerede med. Min makker, der fik værre flaskeslag, løb nogle meter væk, men fik også direkte spark i ansigtet. Han måtte efterfølgende sys tre steder i hovedbunden.

Under overfaldet råbte en af dem, at de skulle have fat i kameraet. Jeg holdt fast, men valgte at slippe efter nogle sekunder. Det blev senere fundet kastet henad asfalten.

Overfaldet blev i høje tonet rost af Enhedslistens byrådskandidat for Sønderborg Kommune, den tidligere SF’er Per Jensen:

På en forespørgsel fra 180grader.dk lagde formanden for Enhedslistens folketingsgruppe, Per Clausen, officiel afstand til Per Jensens holdninger, hvorefter byrådskandidaten med øjeblikkelig virkning udmeldte sig af det lille ekstremistparti:

Enhedslistens rolle
Ifølge Monsuns voldsdømte skribent Rune Eltard-Sørensen er GNWP-kampagnen et nybrud i forhold til tidligere, hvor Anti-racistisk Netværk, som består af blandt andet Enhedslisten og Kommunistisk Parti, har tegnet det anti-racistiske arbejde i byen med en klar ikke-volds-strategi.

Til 180grader.dk hævder Per Clausen da også, at Enhedslisten ikke støttede GNWP-gruppens demonstration i lørdags:

Når det nu handler om den konkrete demonstration i lørdags, så er det faktisk ingen tilfældighed, at vi ikke var medarrangør af den. Det havde vi helt bevidst valgt ikke at være, fordi vi mente, at de holdninger, man havde valgt at give udtryk for, nok ikke var vores.

Per Clausen afslutter, Det er sådan jeg har forstået det på vores afdeling i Århus, som har truffet beslutningen om ikke at være med.

Men ifølge en tidligere udtalelse til dagbladet Politiken fra GNWP-gruppens talsmand, Felix Andersen, blev demonstrationen støttet af en række politiske foreninger og organisationer. Både medlemmer fra Enhedslisten, Socialistisk Ungdomsfront og Kommunistisk parti.

Felix Andersens udtalelse bekræftes bl.a. af, at GNWP-gruppens officielle hjemmeside drives fra Enhedslistens lokaler i Svendborg:

De modstridende udtalelser skal formentligt forstås således, at officielt samarbejder Enhedslisten som parti ikke med den nye voldsgruppe, men uofficielt har partiets medlemmer – så længe de ikke skejer ud som nu tidligere byrådskandidat Per Jensen – tilladelse til at støtte den.

Ydermere har Antifascistisk Aktion via Enhedslistens gamle dækorganisation Antiracistisk Netværk indkaldt til demonstration i Århus i dag onsdag. Indkaldelsen er udsendt via tæskeholdets hjemmeside og er vendt imod ”nazivold”, fordi to GNWP-medlemmer har fået bank.

Det skal blive interessant at se, om Antifascistisk Aktion har kuppet Antiracistisk Netværk, eller om Enhedslisten spiller dobbeltspil.

Gammelt dæknavn
I forbindelse med nedbankningen af Kim Møller støvede Antifascistisk Aktion et gammelt, velkendt dæknavn af. Det drejer sig om ”Anders Lind”, der til medierne påstod, at tæskeholdet ikke havde overfaldet blog-redaktøren. ”Anders Lind” kan som dæknavn føres tilbage til nu afdøde Martin ”Kat” Lindblom, der i 1993 stiftede Antifascistisk Aktion sammen med Balder Johansen, der i dag driver firmaet Logik & Co.

Martin Lindblom forklædt som "Anders Lind", København 1996.

I en periode optrådte parret ”Maria Jensen og Anders Lind” som tæskeholdets faste talspersoner. ”Maria Jensen” var med sikkerhed identisk med Balder Johansens mangeårige samleverske, Maria Pagels, og Balder Johansen var formodentligt den gang stemmen bag ”Anders Lind”.

Balder Bergman Johansen under en aktion i TV-byen 1999.

Maria Sønnøve Pagels, Balder Johansens samleverske, deltog i samme aktion og blev ligeledes anholdt.

For nogle år siden begyndte ”Anders Lind” i pressen at blive beskrevet som en mand noget yngre end Balder Johansen og Martin Lindblom. I dag bruges dæknavnet heller ikke kun i forbindelse med Antifascistisk Aktion, men også i forbindelse med gruppen Antifascistisk Cultureclub, der netop drives af yngre aktivister som Jacob Neerbek og Jonas Anton Voss.

Taktisk afvisning?
Ifølge dagbladet Politiken kan Århus Politi ikke sige noget om, hvorvidt Kim Møllers overfaldsmænd var højreradikale eller venstreradikale. På det venstreekstreme mødested Anarkistisk Forum indrømmer man dog, at gerningsmændene var GNWP-demonstranter. Ligeledes benægter ”Anders Lind” til Politiken da heller ikke dette forhold, men påstår altså blot, at gerningsmændene ikke er medlemmer af hans tæskehold.

Som vi skal se nedenunder, så dominerede Antifascistisk Aktions medlemmer og medløbere massivt GNWP-demonstrationen, så alene på den baggrund er der en høj sandsynlighed for, at ”Anders Lind” taler usandt. Dertil skal lægges, at det københavnske tæskehold kun yderst sjælden frabeder sig skylden for konkrete voldelige overgreb mod venstrefløjens kritikere og modstandere.

Faktisk har Antifascistisk Aktion kun ved tre tidligere lejligheder direkte afvist at være involveret. Det drejer sig om en kraftig brevbombe sendt til DNSB-lederen Jonni Hansen i 1995, overfaldet på Pia Kjærsgaard i 1998 og optrevlingen af narko-ringen De Brune Bude i 2002. Altså tre sager, der ligesom overfaldet på blog-redaktøren Kim Møller vakte harme og forargelse i brede kredse.

Men det måske mest overbevisende argument for, at aktivisten bag ”Anders Lind” løj er det faktum, at blog-redaktøren blev slået ned med Faxe Kondi-glasflasker, samt de billeder som den lokale forening Vederfølner har lagt på sin hjemmeside. Det lykkedes nemlig Vederfølner at filme Antifascistisk Aktions ankomst til Århus. Af disse billeder fremgår det, at tæskeholdet kort efter ankomsten bevæbnede sine medlemmer og medløbere med… Faxe Kondi-glasflakser.

Styret udefra
Danmarks Nationale Front vurderer som nævnt, at GNWP-kampagnen er Antifascistisk Aktions forsøg på at etablere sig i Aarhus. Dette forhold synes der i virkeligheden ikke at være synderlig tvivl om:

GNWP-kampagnen skulle angiveligt været et lokalt århusiansk initiativ. Men som nævnt er gruppens nødtørftige hjemmeside registret fra Enhedslistens lokaler i Svendborg og den er i skrivende stund ikke blevet opdateret siden december. I stedet kan man på Monsuns hjemmesider Modkraft og Redox f.eks. læse fyldige beretninger fra lørdagens begivenheder.

GNWP's nødtørftige hjemmeside per 10. februar 2010.

Monsuns lokaler på Nørrebrogade hvorfra hjemmesiderne Modkraft og Redox drives.

Men de ubestridt hyppigste opdateringer omkring GNWP-kampagnen ses på Antifascistisk Aktions hjemmeside i København:

1. januar: ”Kampagne kickstartet i Århus”.
5. januar: ”Århusianere: Vi vil skabe en velorganiseret antifascistisk bevægelse””.
10. januar: ”GNWP-kampagnen på gaden i Århus”.
11. januar: ”AFA-bustur til Århus 6. februar”.
20. januar: ”Travl uge i Århus”.
24. januar: GNWP-uddeling i Viby”.
3. februar: ”Fest for tolerance og respekt – lørdag i Århus”.
3. februar: ”Tre dage til Århus –demonstration”.
7. februar: ”Succesfuld demonstration nazivold i nat”.
7. februar: ”Reportage – Århus tur-retur”.
9. februar: ”Manifestation mod nazivold i morgen i Århus”.
10. februar: ”Foto og video fra demonstrationen”.

(Den af tæskeholdet annoncerede fest blev aflyst, angiveligt fordi velmenende borgere få dage for inden oplyste udlejeren om hvem man udlejede til.)

Det er altså tydeligvis Antifascistisk Aktion i København, der styrer informationsstrømmen omkring den påstået lokale GNWP-kampagne.

GNWP udtalte til Politiken, at man forventede op mod tusind deltagere til demonstrationen. Man hævdede bagefter, at der havde været 500. Som sædvanligt afviger venstrefløjens tal med både en faktor 2 og 3 fra politiets tal, der i dette tilfælde svingede fra 200 til 250 deltagere.

Derimod er alle kilder enige om, at 150 af demonstrationens deltagere var fragtet til Århus fra København af Antifascistisk Aktion. D.v.s, at et sted mellem 60 og 75 procent af deltagerne i den lille demonstration beviseligt slet ikke hørte til i Århus, men var rekrutteret fra det betændte miljø i København.

Styringen fra København indikeres også af, at den lokale talsmand, unge Felix Andersen, pludseligt blev udskiftet med talsmanden ”Mads Kering”. ”Mads Kering” er et ordspil på ’maskering’ og blev af københavnske autonome første gang brugt som dæknavn i 1994, hvor man fra Demos udsendte det selvforherligende skrift ”De Autonome”. Dæknavnet er senere blevet brugt i forbindelse med bl.a. Ungdomshuset, Antifascistisk Aktion og et nu lukket tidsskrift.

I hvis interesse?
Men udover at pege på konkrete indikatorer for, at GNWP-kampagnen i Århus styres af et københavnsk tæskehold, så kan man også spørge om, hvem der har en interesse i at få bandekrigen mellem højre- og venstreradikale til at blusse op igen. Alle parter er nemlig enige om, at der længe har været stille om gruppen White Pride, ligesom ingen ser tegn på, at gruppen planlægger et comeback eller lignende.

Selv på Antifascistisk Aktions hjemmeside kan man i de iscenesatte interviews ikke henvise til noget bedre end at roen i Århus er en ”vinterpause” og en ”illusion”, samt henvise til nogle påståede overfald, som offentligheden ikke hører om.

Den sidste påstand synes at være opfundet til lejligheden. Den yderste venstrefløj i Århus er netop kendt for at råbe op i pressen om White Pride hver gang en venstreekstremist har været involveret i en voldsepisode, uanset om episoden i øvrigt havde det fjerneste med politik at gøre. Det gælder f.eks. Enhedslistens Peter Hegner Bonfils’ slagsmål med autonome udenfor ’Fristedet’ i 2008.

I andre tilfælde har man bragt historier til torvs, såsom Sarah Victoria Bruuns, hvor den påståede vold formentligt slet ikke har fundet sted.

Det lyder altså ganske usandsynligt, at venstrefløjen i Århus er udsat for vold, som man ikke går til pressen med. På Anarkistisk Debatforum bestrides Antifascistisk Aktions påstande da også klart af en århusiansk aktivist:

Aktivisten Chris’ fremstilling bekræftes af debatsidens redaktør, Rasmus Pinnerup:

Det svage fremmøde til GNWP-demonstrationen i lørdags tyder da også på, at mange lokale venstreorienterede ikke forstår eller er enige i Antifascistisk Aktions beslutning om at genstarte bandekrigen.

Men samlet omkring de to venner Peter Hegner Bonfils og Lasse Poelman finder man en gruppe fortrinsvis yngre mænd, kendt under navnet Århus Antifa, der i dag har fundet identitet, status og indflydelse som venstrefløjens selvbestaltede beskyttere. De har ingen interesse i vanlig politik, men dyrker gadekrig, slagsmål og antifascisme som livsstil.

Som tidligere dokumenteret af pressen, så forsøger denne gruppe at kontrollere den øvrige venstrefløj gennem en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der retfærdiggøres med påstanden om en truende voldelig højrefløj.

Uden dette fjendebillede ville gruppen reelt være uden betydning og uden indflydelse blandt moderate venstreorienterede.

I København har Antifascistisk Aktion naturligvis præcis det samme problem som Århus Antifa. Samtidig har tæskeholdet efter de seneste små ti års generationsskifte har vanskeligt ved at etablerer sig med den vægt, som Antifascistisk Aktion havde under Balder Johansens og Martin Lindbloms ledelse.

Det store og det lille tæskehold i henholdsvis København og Århus har altså en fælles interesse i, at få den gamle bandekrig mod højrefløjen i gang igen.

Lørdag nat fik to GNWP-aktivister bank i Århus midtby. Enten har de venstreorienterede brandstiftere altså fået fremprovokeret hvad man ville. Eller også er nogen blevet meget vrede over det meningsløse overfald på blog-redaktøren Kim Møller.

Efterskrift: Hadsk personhetz
I forsøg på at retfærdiggøre deres rå overfald på Kim Møller har Antifascistisk Aktion medløbere i det århusianske venstremiljø startet en voldsom og ekstrem hadefuld personhetz mod ham. Vi bringer her et udpluk og tilbageviser nedenunder en løgn, der åbenbart florerer i det betændte miljø.

Kim Møller og Uriaposten har aldrig givet noget som helst til Junikredsen, hverken dokumenter eller andet Denne usandhed bliver formentlig via Redox udspredt fra Monsun, der også udspredte løgnen om, at politibetjenten Peter Ulrik Jensen har videregivet informationer fra politiets registre til Junikredsen.

Når sandheden skal siges, så har Uriasposten tværtimod plukket et billede eller to herfra. Det under vi gerne Danmarks mest læste politisk blog.

_

Læs også
Venstrevold avler højrevold
Mediesyndikatet Monsun Aps.

Pelle Dragsted – skitse af en ekstremist

Pelle Dragsted som "Jesper", talsmand for Antifascistisk Aktion 1998.

Pelle Dragsted som "Jesper", talsmand for Antifascistisk Aktion 1998.

”De bar hætter ligesom de autonome, da de sprang ud af varevognen. Jeg ser to mænd – også med hætter – kravle over hegnet ind til nazisterne. Kort efter er der noget, der brænder på taget. Fem-syv personer står med motorsave, der larmer voldsomt. Pludselig kommer min lille søn chokeret ned i køkkenet, og jeg skynder mig at trøste ham og tage ham op i seng igen. Vi er jo vant til, at når man ser hætteklædte foran nazi-huset, så skal man ikke gå ud”.

Sådan forklarede et vidne i retten i Roskilde hvordan hun oplevede angrebet den 21. december 1999 på DNSB-lederen Jonni Hansens privathjem i Greve. Efter Hansens berømte påkørsel af de maskerede bøller iagttog genboen følgende:

”Da jeg kigger ud ad vinduet igen, er der vild tumult og råben. Det var ligesom ved et bankkup. Og den sidste person havde svært ved at komme ind i kassevognen og lukke døren, inden de stak af”.

I retten kommer det frem, at gerningsstedet efterfølgende flød med slagvåben og sorte hætter. Det kommer ligeledes frem, at seks af bøllerne blev pågrebet med våben på sig.

Det bevæbnede tæskehold blev ledet af bl.a. den muskelsvære Ole Søborg fra Fagforeninger Mod Racisme. Også et højtrangerende medlem af Antifascistisk Aktion blev sigtet i sagen: Pelle Dragsted fra tæskeholdets Sct. Hansgade-gruppe.

Afsløret af video
Den 18. maj 2002 fejrer Antifascistisk Aktion sit tiårsjubilæum med en fest i Ungdomshuset. Ifølge den omstridte sociolog René Karpantschof, der pendler mellem Københavns Universitet og Martin Lindbloms Monsun, så blev Antifascistisk Aktion egentligt stiftet på et større møde i weekenden 4.-6. september 1992.

Men datoen 18. maj har stor symbolværdi for Antifascistisk Aktion, for den markerer dagen for tæskeholdets demonstration i 1993, der iværksatte de indtil da groveste optøjer i efterkrigstidens Danmark (kun overgået af Ungdomshus-optøjerne i 2007).

Pelle Dragsted (t.v.), ubestridt talsmand i Antifascistisk Aktions propagandavideo 2002.

Pelle Dragsted (t.v.), ubestridt talsmand i Antifascistisk Aktions propagandavideo 2002.

Torsdag den 23. maj 2002 bliver en propagandavideo for Antifascistisk Aktion vist på den venstreekstreme lokalstation TV Stop i København. Ifølge foromtalen er videoen fremstillet af TV Stop som led i fejringen af Antifascistisk Aktion. I videoen optræder en maskeret mand som ubestridt repræsentant for Antifascistisk Aktion.

Pelle Dragsted begynder i 2006 at træde offentligt frem som international sekretær for Enhedslisten. Samme år begynder han også flere steder på internettet at blive udpeget som medlem af Antifascistisk Aktion.

I marts 2007 bliver TV Stops propagandavideo lagt på youtube.com. Talsmandens maskering er ikke bedre end at han hurtigt bliver identificeret som Enhedslistens Pelle Dragsted.

Frem i pressen
I august i år lykkes det en journalist fra Ekstra Bladet at komme tæt på Kirkeasyls magtfulde pressegruppe. Han afslører, at Pelle Dragsted spiller en væsentlig rolle i organisationen. Lørdag den 26. september 2009 sætter BT så omsider spot på Pelle Dragsteds forbindelse til Antifascistisk Aktion (artiklen er ikke online, men kan læses i uddrag på bloggen Uriasposten).

BT’s hovedhistorie er Dragsteds deltagelse i Antifascistisk Aktions hærværk mod Sandholmlejren i 1998, samt hans optræden i tæskeholdets propagandavideo.

Lyver i interview
Set med Junikredsens øjne bringer BT ikke meget nyt for dagen. I juni i år omtalte vi Pelle Dragsteds hærværk og tidlig september betegnede vi ham som ”tidligere medlem” af Antifascistisk Aktion.

BT’s noget overfladiske research gør da også, at avisen ikke er i stand til at forholde Pelle Dragsted de usandheder, der ses i hans forklaring til avisen.

Dragsted hævder bl.a. til BT, at han trak sig fra Antifascistisk Aktion i 2002, efter at have ”været aktiv i ni år.” I den famøse propagandavideo fortæller Dragsted, at han var med til at starte tæskeholdet. Som nævnt blev Antifascistisk Aktion stiftet i 1992. Pelle Dragsted har altså været medlem af den københavnske voldsgruppe i mindst ti år.

Med sin løgn forsøger Pelle Dragsted tydeligvis at sløre hvor tæt han faktisk var involveret i Antifascistisk Aktion. Også påstanden om, at han trak sig fra tæskeholdet i 2002 kan derfor være løgn. I hvert fald er det påfaldende, at Dragsted vælger nøjagtigt samme år som BT’s dokumentation strækker sig til.

Pæn familie
Pelle Dragsted kommer af en pæn middelklassefamilie og er et produkt af den såkaldte bløde opdragelse, hvor krav og konsekvens til børn er uhørt. Han gennemførte aldrig en uddannelse, hvilket i mange år trods alt bekymrede hans familie en del.

I stedet kastede han sig allerede i barneårene ud i politisk ekstremisme. Nedenfor følger en kronologisk skitse over nogle af Pelle Dragsteds lovlige og ulovlige aktiviteter; miljøet han færdes i og de personer han omgiver sig med.

1990
Den 16. marts bliver et lovligt offentligt møde i Vesterbro Kulturhus fysisk forhindret af autonome fra bl.a. Christiania og en BZ-fæstning på Østerbro. Aktionen ledes personligt af Erik Jensen fra Demos.

Erik Jensen, midtfor i sort læderjakke, dirigerer BZere, marts 1990.

Erik Jensen, midtfor i sort læderjakke, dirigerer BZere, marts 1990.

Ifølge PET-kommissionens rapport bind 10, side 427, blev Erik Jensen allerede i 1989 udpeget af PET som den, der ”suverænt har bestemt, om BZ.ere [sic.] skulle deltage i et eller andet”.

På siderne 202-203 i PET-rapportens bind 11 beskrives Jensens aktion på Vesterbro kort. Omtalen er ledsaget af et billede fra blokaden. I forreste front ser man Pelle Dragsted, 14-årig gadekriger i Jensens Fællesinitiativet Mod Racisme.

14-årige Pelle Dragsted som talsmand for Børnemagt.

14-årige Pelle Dragsted som talsmand for Børnemagt.

Pelle Dragsted er rekrutteret via Børnemagt, der holder til på Christiania. I Børnemagt bliver han, efter eget udsagn, ven med den noget ældre Benjamin Christian Schou, der under et slagsmål med politiet nytårsnat 1991/92 bliver svært hjerneskadet.

1992
Sammen med bl.a. Balder Johansen og Martin Lindblom stifter Pelle Dragsted tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

1993
Børnemagt opretter Børnehuset i Sankt Peders Stræde (lukket 2003). Ifølge en anonym talsmand ”fungerer Børnehuset som indslusning til det autonome miljø.”

1994
Hele Antifascistisk Aktions hårde kerne anholdes i november i en bus spækket med våben, på vej til Jonni Hansens privathjem i Greve. Blandt de anholdte er Martin Lindblom, Camilla Esser, Hasse Holst, Balder Johansen, hans unge kæreste Maria Pagels, samt Christian Zwettler, der i 1993 blev idømt tre års fængsel for væbnet røveri. Yngste mand er Pelle Dragsted.

1995
På vegne af ’Foreningen Børnehuset’ søger Pelle Dragsted om kommunalt tilskud til Børnehuset. Blandt husets øvrige beboere er en vis Jan Mølskov Justesen, der i 2003 idømmes knap to års fængsel for brandstiftelse.

Samme år begynder Pelle Dragsted at skrive under dæknavnet ”Pelle Jensen” for gruppen Internationalt Forum. Blandt gruppens prominente medlemmer ses den ekstremt pressesky Torkil Lauesen, der i 1991 blev idømt ti års fængsel for røveri af særlig farlig karakter.

1996
Pelle Dragsted begynder at skrive under eget navn i Gaia, Internationalt Forums blad.

Janne Tynell, Dragsteds senere kæreste, bliver medlem af Gaia’s redaktion, der bl.a. tæller Torkil Lauesen og Hasse Holst fra Antifascistisk Aktion.

1997
Danske autonome drager i juni til Holland for at deltage i anti-EU optøjer. 27 anholdes præventivt og udvises, blandt dem den nu 22-årige Pelle Dragsted. Andre anholdte er:

Ulrik Sebastian Kohl (straffes 2009 seks måneder betinget fængsel for terror-støtte)
Claus ’Svende’ Svendsen
Maria Pagels
Jørn Damgaard
Pernille Rosenkrantz-Theil

Præventiv anholdelse var den gang ikke tilladt og de anholdte får efterfølgende tilkendt en erstatning på ti tusinde kroner hver. Pernille Rosenkrantz-Theil deler beløbet ligeligt mellem Enhedslisten og Antifascistisk Aktion.

Pelle Dragsted er på dette tidspunkt medlem af Antifascistisk Aktions Baldersgade-gruppe. I et interview til Politiken samme år erkender en anonym talsmand for gruppen, at ”jeg ville føle mig åndssvag, hvis jeg skulle stille mig op og argumentere for min sag på lovlig vis.”

Blandt gruppens 14 medlemmer finder man, udover Pelle Dragsted, bl.a.

Henrik ”Hønse” Axelsen
Kasper Scheel
Torsten Geertz-Hansen
Maria Gerhardt Lorenzen
Morten Høj
Stinne Lyager Bech

Ligesom Pelle Dragsted er Stinne Lyager Bech meget aktiv i Torkil Lauesens organisation. Hun er i dag prominent medlem af Amnesty International’s danske afdeling.

Antifascistisk Aktion fejrer sit femårs jubilæum med en lille foto-bog. Tæskeholdet sværger at forfølge en nystiftet, erklæret dansksindet studenterorganisation, Dansk Forums Studentergruppe.

1998
Pelle Dragsted fraflytter Baldersgade og bliver medlem af Sct. Hansgade-gruppen, der ledes af Lars Holm Jørgensen, en nær ven af René Karpantschof og Martin Lindblom.

I marts måned pågribes Dragsted sammen med bl.a. Martin Lindblom, i færd med at begå hærværk mod Sandholmlejren. Pernille Rosenkrantz-Theil optræder som talsmand for aktionen. Enhedslistens folketingskandidat hævder, at hun ikke kendte til planerne om hærværk.

Pelle Dragsted (t.v.) og Martin Lindblom anholdes på fersk gerning, Sandholmlejren 1998.

Pelle Dragsted (t.v.) og Martin Lindblom anholdes på fersk gerning, Sandholmlejren 1998.

Omkring dette tidspunkt er Rosenkrantz-Theil medlem af Fælledvej-gruppen. Et andet medlem af gruppen er Jakob Engelund Sanvig fra den yderst voldelige gruppe Rebel.

I maj optræder Pelle Dragsted første gang offentligt, dog formummet bag solbriller, som talsmand for Antifascistisk Aktion. Ved siden af sine skriverier i Gaia begynder han at forsøge sig som læserbrevsskribent i pressen.

1999
I februar deltager Pelle Dragsted i et voldeligt overfald på en gruppe universitetsstuderende fra Dansk Forums Studentergruppe (DFS). Dragsted pågribes og sigtes angiveligt for overtrædelse af politivedtægten.

I november afbryder autonome DFS’ vælgermøde på Københavns Universitet med trusler om vold. Blandt de indtrængende er brandstifteren Jan Mølskov Justensen.

I december deltager Pelle Dragsted i et mislykket angreb på Jonni Hansens privathjem. Seks venstrefløjsbøller kvæstes af DNSB-lederen, der resolut kører sin bil ind i den tyve mands store bevæbnede gruppe. Dragsted pågribes angiveligt i besiddelse af slagvåben.

Sct. Hansgade-gruppen får et nyt medlem, Kristian Munk fra Rebel, der hurtigt bliver indrulleret i Antifascistisk Aktion.

Brandstifteren Jan Mølskov Justensen på Københavns Universitet.

Brandstifteren Jan Mølskov Justensen på Københavns Universitet.

Ca. 2000
Pelle Dragsted bliver medlem af Amicisvej-gruppen på Frederiksberg, hvor Janne Tynell og Hasse Holst i forvejen er aktive. Også Kasper Scheel og Torsten Geertz-Hansen fra den gamle Baldersgade-gruppe flytter ind.

Med bistand fra Amicisvej-gruppen iværksætter Kristian Munk og Jakob Engelund Sanvig, i miljøet kendt som ”Munne”, en række brandattentater. Sanvig dømmes i 2002 halvandet års fængsel i sagen. Munk forsøger sig ved Højesteret og dømmes året efter til tre års fængsel.

2001
Den 16. maj deltager Pelle Dragsted i mindre demonstration foran Jonni Hansens privathjem i Greve. Han filmes i selskab med Frank Aaen fra Enhedslisten. Adrian Frank, medlem af Antifascistisk Aktion og gammel ven af Balder Johansen, leder demonstrationens vagtkorps. Frank er tillige medlem af Demos, og demonstrationen besøges af Erik Jensens højre hånd, Petter Sommerfelt.

Efter optøjerne i Gøteborg i juni stifter bl.a. Pelle Dragsted Globale Rødder. Han bliver medlem af redaktionen på Gaia. En post han beholder frem til i hvert fald 2005. Andre redaktionsmedlemmer er Torkil Lauesen, Stinne Lyager Bech og Dragsteds kæreste, Janne Tynell.

Janne Tynell begynder tillige at skrive for dagbladet Information. Hun bruger sin nyfundne respektabilitet til i en større artikel at fremstille Kristian Munk – under dæknavnet ”Anders” – som forfulgt uskyldighed, fordi pressen har skrevet om hans aktiviteter.

2002

Voldsmateriale fra Rebel.

Voldsmateriale fra Rebel.

Globale Rødder præsenteres for offentligheden med et stort interview i Gaia med Anders Hassing, foretaget af Janne Tynell.

Pelle Dragsted står senere på året frem som talsmand for organisationen. Det samme gør Claus Pan Pedersen, tidligere medlem af Rød Ungdom. Som kandidat for Enhedslisten fastslår han i 2005, at han støtter Ungdomshuset ”uanset hvilke midler de skulle finde på at gribe til og under hvilke forhold”.

2003
På Christiansborg bliver statsministeren og udenrigsministeren overfaldet af to medlemmer af Globale Rødder. Lars Grenaa idømmes tre måneders fængsel for overfaldet. Rune Eltard-Sørensen, der er tiltalt for et lignende overfald på en borgmester, straffes med fire måneders fængsel.

Selv om gerningsmændene stod på Pernille Rosenkrantz-Theils gæsteliste og blev lukket ind på Christiansborg af hendes sekretær, så nægter hun at have haft kendskab til planerne om et legemsangreb. Ingen er opmærksom på, at Rune Eltard-Sørensen og Pernille Rosenkrantz-Theil begge er tidligere medlemmer af voldsgruppen Rebel.

Det omtales heller ikke, at den tidligere TV Stop-aktivist Lars Grenaa var involveret i en episode i 1997, hvor medlemmer af Rød Ungdom trængte ind på Pia Kjærsgaards ejendom, skreg ukvemsord og ’heilede’. En fax med instruktioner til gruppen var sendt fra Enhedslistens kontor på Christiansborg.

Pernille Rosenkrantz-Theil støtter begejstret Grenaas og Eltard-Sørensens vold. ”Jeg kunne have gjort det selv”, udtaler hun umiddelbart efter overfaldene. Udtalelsen presser Enhedslisten til at tage skarpt afstand fra Globale Rødders vold og banke Rosenkrantz-Theil på plads. Da det kommer frem, at hun talte med Lars Grenaa kort før de to overfald, hævder Pernille Rosenkrantz-Theil til pressen at ”han hel bevidst er gået efter at fælde mig.”

Sagens udvikling bliver mødt med vrede i Globale Rødder. ”Den måde de har banket hende på plads på er rent meningstyranni”, udtaler Claus Pan Pedersen. Sagen får også Pelle Dragsted til for første gang at stå offentligt frem som medlem af Enhedslisten.

Det sker i et åbent brev til Pernille Rosenkrantz-Theil, underskrevet af 32 medlemmer af Enhedslisten. I brevet står der bl.a. direkte anført, at ”I medierne hedder det sig, at du er alene og isoleret med din holdning til aktionen. Det er du måske også i Folketinget – men det er du ikke blandt Enhedslistens græsrødder.”

Blandt Dragsteds medunderskrivere er den voldsberedte Claus Pan Pedersen, samt bl.a.

Asger H. Pedersen. Forretningsfører Monsun.
Jutta Kuchenbecker. Bestyrelsesmedlem i Monsun.
Mikkel Skov Petersen: Stifter af Monsuns hjemmeside Modkraft.
Sven Gårn Hansen. Redaktør af Modkraft.

Ved samme lejlighed trådte også Jesper Lund, gammelt medlem af Antifascistisk Aktion, frem som medlem af Enhedslisten. Han har tidligere udtalt, at han godt kunne finde på at bruge våben i sin kamp mod samfundet.

sortklædt Pelle Dragsted besøger autonom fæstning.

Pelle Dragsted som sortklædt gadekriger i Antifascistisk Aktion.

2004
Pelle Dragsted og Claus Pan Pedersen kaster sig ud i opbygningen af Piratgruppen, hvis erklærede formål er at ”støtte alle dem som i modstrid mod herskende opfattelser om ophavsret kopierer og spreder kultur frit.”

Man ”arbejder ikke selv med piratkopiering”, hævder Piratgruppen. Rygter i miljøet vil dog vide, at man via enkeltpersoner i Piratgruppen kan komme i kontakt med Antifascistisk Aktion, der angiveligt er blevet storudbyder af piratkopierede programmer.

Janne Tynell forsvinder fra Gaia. Hun dukker senere op som redaktør på Monsuns hjemmeside.

2005 – i dag
Pelle Dragsted optræder skiftevis som repræsentant for Globale Rødder og Piratgruppen, indtil han i 2006 bliver international sekretær for Enhedslistens folketingsgruppe. Her arbejder han tæt sammen med især Frank Aaen.

Under skandalen i 2007 om Enhedslistens opstilling af muslimen Asmaa Abdol-Hamid, stiller Pelle Dragsted sig betingelsesløs på islamistens side. Hans ønske er at ”se et tørklæde på Folketingets talerstol”.

Det samme ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil. Bl.a. i vrede over partiets optræden under Asmaa-skandalen forlader hun i 2008 Enhedslisten. Hun bliver i stedet medlem af Socialdemokraterne. Pernille Rosenkrantz-Theil har stadig ikke taget afstand fra overfaldene på Christiansborg i 2003

Pelle Dragsted skifter titlen som sekretær ud med pressemedarbejder og bliver medansvarlig for Enhedslistens hjemmeside. I samme periode bliver Simon Shine, stifteren af Anarkistisk Debatforum, webmaster for partiet. Linda Hansen fra Monsun bliver redaktør af partiets medlemsblad.

Janne Tynell forsvinder diskret fra redaktørposten på Modkraft. Hun er i dag pressemedarbejder i Red Barnet.

Janne Tynell og Pelle Dragsted bor stadig på Amicisvej sammen med bl.a. Kasper Scheel, Hasse Holst og Torsten Geertz-Hansen fra Antifascistisk Aktion.

_

Til denne artikel er bl.a. brugt følgende kilder:

Klar til nye kampe, Jyllandsposten 30.08.1994.
Den politiske vold, Politiken 05.01.1997.
Autonome overfaldt højreorienterede aktivister, 14.02.1999.
Demonstranter vinder sag, Ekstra Bladet 22.06.1999.
Jonnis ofre, BT 23.02.2000.
Mellem sofa og vold, Information 10.12.2002.
Jeg kunne have gjort det selv, BT 19.03.2003.
Rosenkrantz talte med attentatsfolk, BT 21.03.2003.

Portræt af en gadekriger

Få dage før de anti-semittiske optøjer i København forrige lørdag kunne webavisen 180grader.dk afsløre, at en “etableret skikkelse” på det yderste venstre fra sin Facebook-profil opfordrede til ballade mod Dansk Zionistforbunds lovligt varslede demonstration. “Pres på zionisterne lørdag ødelægger noget. Det skaber et signal om at krigen bliver taget herhjem”, truede den 26-årige Erik Storrud bl.a.

Voldstrusler
Erik Storrud er erklæret autonom og har været aktiv på det yderste venstre i små ti år. Som søn af keramikeren Idun Storrud voksede han op i Nykøbing på Falster. I slutningen af 2000 indleder Storrud sin politiske løbebane som såkaldt tastatur-kriger. D.v.s. en, der skal ‘bekæmpe nazisme og racisme verbalt på offentlige internetforaer”, som det hedder i en intern instruks.

Fra den lokale handelsskole afsender Erik Storrud en lang række indlæg på diverse internetfora. Han fører sig frem som såkaldt hård antifascist og prøver ved hjælp af grove trusler at skræmme indvandrings- og venstrefløjskritikere til tavshed. Han efterlyser bl.a. privatadresser, truer med autonome tæskehold og erklærer ligeud, at han selv er blevet “autonom bare for at tæske menneskefornægtere”.

Gadekriger
Erik Storruds trusler var ikke helt tomme. Via internettet var han kommet i kontakt med københavnske autonome og i maj 2001 avancerede han til gadekriger under optøjerne i Gøteborg.

I juli samme år dukkede Erik Storrud op i Svendborg på Sydfyn. Anledningen var en planlagt husbesættelse i byen, hvortil de få lokale gadekrigere omkring Enhedslisten havde brug for forstærkning udefra.

Det lykkedes Erik Storrud at hverve sig posten som talsmand for ‘BZ By 2001’, som gruppen af autonome under eet kaldte sig. Efter en række provokerende udtalelser til medierne blev Erik Storrud og resten af banden jaget på porten af vrede borgere.

Ifølge Erik Storrud har han siden da rejst rundt i Europa som fast deltager i forskellige venstrefløjs-optøjer.

Net-projekt ombejles
Erik Storrud flyttede til København og oprettede i 2003 hjemmesiden ‘bzby.dk’, hvor han sammen med IT-nørden Simon Shine begyndte at drive debatsiden Anarkistforum. I 2005 oprettede makkerparret en hjemmeside, der skulle være et dansksproget led i det internationale netværk ‘indymedia’, der blev stiftet efter venstrefløjs-optøjerne i Seattle i 1999.

Erik Storruds unge indymedia-gruppe blev kurtiseret heftigt af etablerede venstreekstremister. Ført an af den efterhånden midaldrende Inge Kongsgaard Hansen tilbød den gamle Baader-Meinhof-støttegruppe Autonomi Kollektivet, der i dag opererer under navnet ‘Autonom Infoservice’, sig som praktisk arbejdskraft. Fra den lille medie-virksomhed Monsun tilbød den gamle Demos-aktivist Linda Hansen sig med bl.a. skrive-kurser.

Lillesøster indblandes
Den unge indymedia-gruppe holdt til i ‘Spektakel 14’ i det indre København, der er en art ungdomsklub for gadekrigere. I marts 2007 blev Erik Storrud anholdt og varetægtsfængslet for sin andel i Ungdomshus-optøjerne og ‘Spektakel 14’ efterfølgende stormet af politiet.

Under Erik Storruds fængselsophold fungerede hans yngre søster som hans forbindelsesled til det politiske undergrundsmiljø i København. My Storrud var som elev på Det frie Gymnasium få år tidligere blevet sluset ind i miljøet. Søskendeparret bor i dag på Amager.

Nye net-aktiviteter
Driften af hjemmesiden ‘bzby.dk’ ligger stille og det velbesøgte Anarkistforum er overdraget til Simon Shines hjemmeside ‘anarcho.dk’. Indymedias hjemmeside er i det store og hele overtaget af ‘Autonom Infoservice’, der (indtil videre forgæves) prøver at nå op til rivalen Monsuns hjemmeside Modkraft.

På det seneste har Erik Storrud i stedet forsøgt sig som bidragsyder til Monsuns taknemmelige hjemmeside. Foruden sin Facebook-profil driver han også en blog. Her krogede han sig over 180grader.dks omtale af sin person, men blev forskrækket da bl.a. formiddagsavisen BT tog historien op.

Planlægger optøjer
På sin blog forsøgte Erik Storrud samtidig at nedtone sin position i det autonome miljø. “Godt [180grader] ikke rent faktisk spørger den militante venstrefløj, hvor etableret den synes jeg repræsenterer den”, skrev han bl.a.

Men så sent som i august 2008 stod Erik Storrud frem som talsmand for den nystiftede gruppe ‘KlimaX’ og truede med “direkte masseaktioner” mod dette års klima-topmøde i København. “Folk vil komme til København i horder”, skrydede Storrud ved dén lejlighed.

Erik Storruds voldsopfordring på Facebook mod danske jøder blev mødt med bifald af Enhedslistens Jesper Juul Mikkelsen.

Venstrevold avler højrevold

Den 20. august i år udgav Politiets Efterretningstjeneste (PET) sin Årsberetning 2006-2007. I et centralt afsnit skriver man:

“Der har i de senere år været stadig flere episoder med konfrontationer mellem personer og grupperinger fra henholdsvis det højre- og det venstreekstremistiske miljø. I de fleste tilfælde har der været tale om aktioner, herunder af voldelig karakter, fra det venstreekstremistiske miljø rettet mod de arrangementer (demonstrationer, møder mv.), som personer og grupperinger fra det højreekstremistiske miljø har afholdt. Der er imidlertid også konstateret eksempler på, at højreekstremister har stået bag voldelige aktiviteter rettet mod venstreekstremister.”

PET altså mere end antyder, at bandekrigen mellem højreradikale og venstrefløjen har sin rod i venstrefløjens hyppige angreb på højrefløjs-arrangementer. Samtidig siger PET klart og tydeligt, at venstrefløjen er den mest voldelige part.

PETs årsberetning, der bekræfter bl.a. Junikredsens fremstilling af den igangværende bandekrig, er naturligvis blevet mødt med indædt modstand af krigens mest aggressive part. Fra Redox til Enhedslisten har man forsøgt at skabe tvivl om PETs troværdighed. Debatten om venstrefløjen er dog i dag formentligt så polariseret af venstrefløjens rethaveriske arrogance, at disse grupper kun prædiker for de allerede omvendte.

Vold avler som bekendt vold. Det erkender selv den kendte venstreekstremist, akademikeren og Monsun-aktivisten René Karpantschof, der i et interview til Jyllandsposten 11. december 2005 bl.a. udtrykte sin angst for, at højreradikale begynder at slå igen: “Der er ingen tvivl om, at venstrefløjen i en lang årrække har formået at holde højrefløjen nede bl.a. ved brug af chikane og vold. Man kan frygte, at de højreradikale mener, at det er payback-time”.

Karpantschof er, som så mange andre på det yderste venstre, nemlig fuldt vidende om, at man allerede for tyve år siden lagde en voldsstrategi for at bekæmpe den dengang betydeligt svagere højrefløj. I 1987 stiftede grupper på det yderste venstre kamporganisationen Fællesinitiativet mod Racisme (FIR). Formålet var at forhindre højrefløjen i “at udbrede deres propaganda og hverve sympatisører. Vi blokerer deres møder, river deres plakater ned” o.s.v. Samme grupper stod i 1992 bag stiftelsen af Antiracistisk Netværk, der viderefører FIRs aktiviteter.

Venstrefløjsgruppen FIR i aktion. København 1990.

Vold og chikane: Venstrefløjsgruppen FIR i aktion. København 1990.

Hovedaktørerne i Antiracistisk Netværk er Enhedslisten og det erklæret voldelige Antifascistisk Aktion. I mange år stod Foreningen Demos for netværkets efterretningsvirksomhed, men er på det seneste blevet skubbet ud af konkurrenten Redox. Om denne private efterretningsvirksomhed skriver PET, at den “i sig selv er betænkeligt, og de selvbestaltede agenter går rent ud sagt i vejen for PET’s efterforskning.”

Formodet Redox-agent i aktion ved Mogens Glistrups bisættelse 8. juni i år.

Privat efterretningsvirksomhed: Formodet Redox-agent i aktion ved Mogens Glistrups bisættelse 8. juni i år.

PET har også “konstateret en øget aktivitet i højre- og venstreekstremistiske miljøer med henblik på at anskaffe våben som led i den gensidige voldsudøvelse.” Det må man sandelig ikke håbe, for det flyder i forvejen med våben på venstrefløjen. Ifølge Jyllandspostens serie På rejse i ekstremisme (kap. 3) har Århus Antifa senest organiseret indkøb af en større ladning tåregas i Tyskland til brug i krigen mod White Pride.

Kaster man et overfladisk blik på venstrefløjens vold og voldsberedthed bare siden årtusindskiftet, så forekommer det næsten utænkeligt, at den kan optrappe sin vold yderligere:

Autonome tævede nazister til blods, BT 25-02-00.
Fire dømt fængsel for brandattentat, Information 27-04-01.
Dansk attentatplan afsløret, BT 13-06-01.
Autonom anholdt for drabsforsøg, Ekstra Bladet 09-05-01.
Brosten og molotovcocktails fundet i kollektiv på Nørrebro, JP 19-11-01.
Autonome bag kendt hash-central, BT 10-06-02.
Bombeværksted i Baldersgade, E-pressen 18-11-2002.
Autonom topstyring, Berlingske Tidende 26-02-2003.
Smædekampagne mod højreekstremister, Berlingske Tidende 15-04-06.
Politi: Autonome i Ungdomshuset er som fascister, Politiken 10. januar 2007.
Beboerhus truet til at nægte antiislamister adgang, Berlingske Tidende 27-01-07.
Ungdomshus-aktivist vil ikke afvise vold, DR 11-03-07.
Aktivister overvejer attentater, Politiken 09-06-07.
Vi tæsker nazister, Ekstra Bladet 30-07-06.
Demonstranter overfaldet – autonome under mistanke, 180grader.dk 23-10-07.
Ungkommunister klar til at skyde, MetroXpres 12-06-07.
Voksne kommunister: Vold kan være nødvendigt, Politiken 12-06-07.
120 autonome skabte utryghed, P4 Trekanten 15-02-08.
Autonome: Dræb en politimand, 180grader.dk 02-03-08.
Enhedslisten flirter med vold, Nyhedsavisen 21-04-08.
Masser af våben i 1000fryd, Nordjyske Tidende 09-05-08.
Gadekampe i Ålborg i nat, Ekstra Bladet 26-08-08.
Autonome ville angribe nazister, Nyhedsavisen 29-02-08.
Ungdomshuset havde flammekaster klar, DR 22-08-08.

Den 6. maj 2002 blev den hollandske politiker Pim Fortuyn myrdet af en mangeårig venstrefløjsaktivst. Også herhjemme er højrefløjspolitikere blev truet og overfaldet af venstrefløjen:

Pia forlod årsmøde under politibeskyttelse, BT 10-06-01.
Anders Fogh angrebet med æg, BT 22-01-02.
Fogh overhædt med rød maling, BT 18-03-03.
Fogh jaget ud af byen, BT 28-01-05.
Brandattentat mod integrationsminister Rikke Hvilshøj, Local Eyes 08-06-05.
27-årig erkender chikane af Pia K., Jyllandsposten 04-10-07.
Jesper Langballe overfaldet, DR Nyheder 09-05-08.

Vil den politiske vold ekskalere, sådan som PET frygter? Hertil må svaret desværre nok blive et ja. I sin arrogance, paranoia og lukkethed tåler venstrefløjen ikke en samfundsændring væk fra velfærdsstat, kulturrelativisme, multietnicitet, akademiker-vælde og hvad man siden 1960erne ellers har fået påført Danmarks sagesløse borgere.

I deres frustration tilslutter især venstrefløjens unge medløbere sig i stigende grad anarkisme. Man tror ikke længere rigtigt på “masseorganisationer” såsom fagforeninger og politiske partier, men hylder forestillingen om det enerådende individ, der ledet af sin private moral handler ubundet af lov og ret. Som en kendt brandstifter fra Antifascistisk Aktion skrev fra fængslet til sin far: “Det er mere min moral end loven, der sætter grænser for hvad jeg laver”.

René Karpantschof og nazi-hetzen mod Henrik Gade Jensen

“Det ville have været en god ide, hvis Information havde oplyst om Henrik Gade Jensens synspunkter og diskuteret dem. Information har dog foretrukket perfidt antydende og injurierende journalistik.”

Sociolog Jean Fischer, redaktør af venstrefløjsmagasinet SALT

“Makkerparret Lindblom og Karpantschof burde give enhver, inkl. Information, et vink med en vognstang om, at der nok var noget fordækt ved historien om Gade Jensen.”

Martin Kasler, tidl. formand for den højrenationale forening Dansk Forum

Tirsdag den 25. november 2003 hævdede den omstridte sociolog René Karpantschof til René Karpantschofdagbladet Information, at filosoffen Henrik Gade Jensen havde haft forbindelse til nazistiske kredse. Ifølge Karpantschof (billedet t.h.) bestod nazi-forbindelsen nærmere i, at Gade Jensen “har været involveret i foreningerne Dansk Forum og Dansk Samling”, og ifølge den stærkt venstreorienterede sociolog havde Dansk Forum “slægtskab med nazismen”.

Bestyrtelse
Henrik Gade Jensen afviste på det skarpeste alle Karpantschofs beskyldninger, men tog samme dag sin afsked som deltidsansat pressemedarbejder hos daværende kirkeminister Tove Fergo.

I det ikke-socialistiske Danmark (og iøvrigt også blandt anstændige venstreorienterede) vakte sagen bestyrtelse. Mange nærede den opfattelse, at Henrik Gade Jensen var blevet presset ud af sin stilling og man beskyldte derfor kirkeministeren for at have svigtet en loyal medarbejder. På Information forsøgte chefredaktør David Trads at kaste ved på bålet i den borgerlige lejr med ubekræftede rygter om, at det i virkeligheden var et telefonopkald fra Statsministeriets pressechef, der havde beseglet pressemedarbejderens skæbne. Men Gade Jensen fastholdt konsekvent, at han af egen drift tog sin afsked for ikke at ligge sin minister til last.

Nazi-samarbejde
Ifølge straffeloven er det lige så strafbart at udbrede som at fremsætte injurierende påstande. Sagens opsigt fik derfor Information til at indse nødvendigheden af, at Karpantschof nærmere dokumenterede de nazi-påstande, som avisen nu havde kolporteret om Gade Jensen. Den 27. november bragte Information derfor endnu et interview med Karpantschof. I sit første interview havde han hævdet, at Gade Jensen havde været “involveret” i Dansk Forum. I sit nye interview påstod Karpantschof, at filosoffen havde “samarbejdet” med foreningen. Som konkret eksempel på dette samarbejde påstod Karpantshof, at foredrag med Gade Jensen havde hjulpet Dansk Forum med at hverve medlemmer. Karpantschof påstod tillige, at Dansk Forums formand, Martin Kasler, og redaktøren af foreningensbladet Alætheia, Annette Ladefoged, havde været Henrik Gade Jensens kontakter i Dansk Folkeparti.

Karpantschof under pres
René Karpantschofs påstande blev dog hurtigt skudt ned. Den 28. november påpegede landsformanden for Dansk Samling, Adam Wagner, i et læserbrev i Information, at Henrik Gade Jensen “bl.a. aldrig har skrevet noget for Dansk Samling.” Den 4. december skrev den tidligere formand for Dansk Forum, Martin Kasler, at “Gade Jensen har ikke samarbejdet med Dansk Forum, ikke holdt foredrag i eller for foreningen, ikke medvirket til medlemshvervning og heller ikke stået i kontakt med undertegnede.” Samtidig påpegede Kasler, at Karpantschof om Dansk Forum tidligere havde understreget, at “jeg ikke mener, at foreningen er nazistisk eller som sådan støtter nazismen.”

Den 5. december bestred også Annette Ladefoged kategorisk, at hun havde været Gade Jensens kontakt i Dansk Folkeparti. Ydermere afslørede Martin Kasler den 8. december, at René Karpantschof havde løjet om sit mangeårige engagement i det voldsautonome miljø.

Den 12. december meddelte Henrik Gade Jensen så, at han ville anlægge injuriesag med Information hvis han ikke fik en uforbeholden undskyldning for de påstande, som avisen havde udbredt alene med Karpantschof som kilde.

Manglende dokumentation
René Karpantschof forsvarede sig i et læserbrev den 13. december. Han bestred ikke, at han før Gade Jensen-sagen havde frikendt Dansk Forum for nazisme, ligesom han ikke bestred at have løjet om sit autonome virke. Karpantschof bestred heller ikke Adam Wagners eller Annette Ladefogeds udsagn. Tværtimod indrømmede han, at han ikke havde belæg for sin påstand om, at Henrik Gade Jensen havde samarbejdet med Dansk Forum. Karpantschof undskyldte sig med, at han “var meget sikker på”, at Gade Jensen havde været paneldeltager “i et Dansk Forum-møde”.

Karpantschof skifter forklaring
Efter at have opgivet sin påstand om Henrik Gade Jensens samarbejde med Dansk Forum, forsøgte Karpantschof sig med en ny forklaring på sin påstand om en forbindelse mellem Gade Jensen og Dansk Forum. Den angivelige nazi-forbindelse skulle nu bestå i, at Martin Kasler og Gade Jensen i 1990erne begge havde været “på det meget lille hold bag” Den Danske Forening blad, Danskeren.

Men allerede den 22. december fejede Martin Kasler Karpantschofs nye postulater af bordet. Kasler skrev bl.a., at Gade Jensen “har aldrig deltaget i et Dansk Forum-møde”, og videre, “Gade Jensen og jeg skrev i ’90erne i Danskeren, men ikke i samme periode, og jeg har aldrig været på noget hold bag dette blad.” Derefter opgav René Karpantschof at forsvare sine nazi-bekyldinger mod Gade Jensen i Informations spalter.

Henrik Gade Jensen renses
På Information synes chefredaktør David Trads, trods afsløringerne i avisens egne læserbrevsspalter, indstillet på at ville føre injuriesagen igennem til den bitre ende. Men efter kun to år på posten forlod Trads den 30. juni 2004 sin stilling. Umidddelbart efter hans afgang tog Information kontakt til Henrik Gade Jensen. Og mandag den 23. august kunne Gade Jensens advokat så offentligt meddele, at injuriesagen mod Information var hævet. Avisen gav Henrik Gade Jensen en uforbeholden beklagelse samt 60,000 kroner i erstatning for at have beskyldt ham for forbindelse til “nazister eller nazistiske kredse”

Ét skridt frem og ét skridt tilbage
Efter forliget mellem Information og Henrik Gade Jensen forsøgte en efter alt at dømme noget desperat René Karpantschof at forsvare sin troværdighed. Ikke i Information, men på Monsuns taknemmelige hjemmeside, hvor han den 30. august opslog et læserbrev. Heri præsenterede han sig som “en af Informations kilder” og forsøgte dermed bevidst at skjule, at han var den eneste kilde til avisens famøse nazi-beskyldninger.

I det nye læserbrev var Dansk Forum og dets medlemmer gledet helt ud. Gade Jensens nazi-forbindelse bestod nu i, at han havde været medlem af Den Danske Forening og at Den Danske Forening havde haft kontakt til skinheads, der ifølge Karpantschof enten var “voldelige, nazister eller nazist sympatisører”.

Karpantschof fremlagde dog ikke stump af dokumentation for, at Gade Jensen havde haft nogen forbindelse til de påståede skinheads. I stedet afsluttede han sit insinuerende læserbrev hos Monsun med at lægge op til, at hele sagen drejede sig om en strid om betydningen af netop ordet ‘forbindelse’. En ejendommelig sofistisk retræte, der ret åbenlyst skulle tjene til skjule, at Gade Jensen nok ikke havde haft det fjerneste at gøre med de påståede skinheads.

Under dække
Som tidligere nævnt vakte Informations nazi-hetz mod Henrik Gade Jensen voldsom forargelse i det ikke-socialistiske Danmark. Forargelsen skyldes ikke mindst, at Informations påstande var identiske med en historie, som Monsun havde bragt på sin hjemmeside i oktober 2003. Den var officielt skrevet af Martin Lindblom, direktionsmedlem i Monsun, og ellers opbygget som et interview med netop René Karpantschof.

Efter sit læserbrev den 30. august 2004 på Monsuns hjemmeside forsvandt René Karpantschof officielt fra debatten. I stedet begik Martin Lindblom kort efter, den 8. september, atter en artikel vendt mod Gade Jensen. Det fremgik, at artiklen blev bragt fordi Information “afviser at optage et læserbrev fra René Karpantschof”. I Lindbloms artikel optrådte Karpantschof ikke officielt. Det gjorde derimod anonyme “kendere af Den Dansk Forening”, der ved flittig brug af insinuationer og spekulationer forsøgte at skabe en plausibel sammenhæng mellem Karpantschofs skiftende forklaringer om Gade Jensens påståede nazi-forbindelse. Derudover kan det dokumenteres, at René Karpantschof i perioden 2002 til 2005 netop var tilknyttet Lindbloms Monsun (se her, her og her).

Henrik Gade Jensen er i dag projektleder hos CEPOS. Da Information i 2006 forsøgte at skabe blæst om bl.a. Søren Krarups tætte kontakt til tidligere Dansk Forum-medlemmer, afstod man sig fra at bruge René Karpantschof som kilde.