Junikredsen

Research – Formidling – Opinion

Tag: Egen Vinding og Datter

Byggeleder styrede skinheads

På baggrund af afsløringer bragt af den kendte blog Uriasposten, kan Junikredsen i dag fortælle historien om, hvordan Balder Johansen, daglig leder af det fondsejede byggefirma Logik & Co., i årevis har brugt farlige voldsmænd – såkaldte sharpskins – som gadekrigere i sit tæskehold ’Antifascistisk Aktion’.

Onsdag den 12. januar i år anholdt bevæbnet politi en påstået talsmand for Danmarks Nationale Front (D.N.F.) på hans bopæl i Nordsjælland. Myndighederne ledte angiveligt efter våben, men fandt ikke noget nævneværdigt. I stedet konfiskerede man under stor dramatik nogle kemikalier, den 43-årige anholdte angiveligt havde stående i sin kælder.

Forhadt af venstrefløjen
Ifølge D.N.F. var disse kemikalier, som myndighederne i øvrigt ikke ville oplyse noget om, dog kun ”rengøringsmidler, der kan findes i enhver almindelig husholdning.” Ikke desto mindre blev den 43-årige varetægtsfængslet for fjorten dage, sigtet for ”forsøg på fremstilling af en eller flere bomber eller eksplosiver”.

Den 43-årige mand er en af de mest forhadte skikkelser på den yderste venstrefløj. Han var i en lang periode centralt placeret i Københavns voldsautonome bevægelse omkring Balder Bergman Johansen, men valgte for seks-syv år siden at vende ryggen til sine ekstremist-venner på det yderste venstre.

Det er i hvert fald hvad Mediesyndikatet Monsun, under sit dæknavn ’Researchkollektivet Redox’, hævder. Fra sine lokaler på Nørrebrogade i København påstår man også, at den 43-årige lod sig debriefe i forbindelse med sin afhopning og at hans intime viden om bl.a. Balder Johansen er videregivet i Xerxes-rapporten.

Balder Johansen har gennem det fondsejede firma Logik & Co. i flere år arbejdet hårdt på at oparbejde en respektabel facade og han ses nu lejlighedsvis i selskab med samfundets spidser. Johansens voldsomme ambitioner trues dog af offentlighedens begyndende kendskab til hans voldelige fortid og forbindelser.

Hos Monsun har overvågning, chikane og hetz mod Johansens nu 43-årige tidligere kampfælle derfor længe haft topprioritet. I forbindelse med anholdelsen i onsdags var virksomheden da også hurtig til at offentliggøre både hans navn, billede og privatadresse på internettet.

Redox-håndlangeren
Sådanne typiske venstrefløjsmetoder fandt dog anstændigvis ikke genklang hos det store flertal af danske massemedier. Men på Ekstra Bladet valgte en vis Jan Søgaard side og gengav kritikløst bl.a. venstreekstremisternes personfølsomme oplysninger om den sigtede 43-årig.

Jan Søgaard var i mange år kriminalreporter hos konkurrenten B.T. Her kom han i foråret 2000 på sporet af, at den i offentligheden endnu ukendte Balder Johansen var andet end blot byggeleder i venstrefløjsvirksomheden Egen Vinding og Datter, hvorfra Logik & Co. senere blev udskilt.

I en afslørende artikel om den yderste venstrefløjs snuskede forretningsmetoder fortalte Jan Søgaard den gang bl.a.:

”Balder Johansen arbejder for firmaet “Egen Vinding & Datter” med hovedsæde i Ringsted. Han har ifølge B.T.s kilder i ca. to årtier været med i det autonome miljø og regnes i dag for en af miljøets anonyme “generaler” og strateger. Han har flere gange været anholdt under uroligheder i København, senest nytårsaften.”

Men derefter lod den erfarne kriminalreporter stifteren af tæskeholdet ’Antifascistisk Aktion’ (AFA) slippe af krogen. Måske opdagede han, at Balder Johansen har en pengestærk herre i ryggen, nemlig den kendte fondsrytter Knud Foldschack.

Uriaspostens afsløring
På Uriasposten rettede man den 13. januar kritisk lys på Ekstra Bladets politisk farvede dækning af sagen fra Nordsjælland. ”Ekstra Bladet med de venstreradikale – mod de højreradikale”, lød den nøgterne sammenfatning fra landets mest indflydelsesrige blog.

Til illustration af den herskende dobbeltmoral på Ekstra Bladet påpegede Uriasposten, hvordan medierne gennem ti år har hemmeligholdt identiteten på den mand, der i sommeren 2002 af en enig landsret fik stadfæstet sin dom på et års fængsel i en meget omtalt sag om grov, politisk vold:

”Et af de mest brutale politiske attentater herhjemme fandt sted på Vesterbro den 5. maj 2001. Ekstra Bladet beskrev det dengang, som ”et renlivet likvideringsforsøg”, da 4-5 autonome overfaldt nationalsocialisten Thomas Derry Nakaba, på vej hjem fra et fitnesscenter. Det lykkedes kun politiet at få dømt den ene, men selvom der ikke er navneforbud, har gerningsmandens identitet ikke været oplyst af et eneste medie. Heller ikke Ekstra Bladet.”

Uriasposten satte derefter navn på voldsmanden.

Søn af antisemit
Lennart Wulf Eichberg er søn af den i Danmark bosatte tyske sociolog Henning Eichberg og broder til komponisten Søren Nils Eichberg. Mens sidstnævnte efter alt at dømme er upolitisk, optræder Henning Eichberg i Danmark som typisk venstreorienteret akademiker, der f.eks. skælder ud over ”højreregeringens destruktionspolitik” fordi hans bevilling i 2003 blev sløjfet.

Men ifølge Institute for Global Jewish Affairs er Henning Eichberg i virkeligheden “the most important theorist of the right wing extremist New Right in Germany”; en “soft core” holocaustbenægter, der udspreder “a special kind of secondary anti-Semitism”.

Det vides ikke hvilken indflydelse Henning Eichbergs specielle form for jødehad har haft på sønnens udvikling til politisk ekstremist. Det kan dog konstateres, at mindst en af Lennart Eichbergs senere førerskikkelser offentligt har benægtet Israels eksistensret.

Husadvokat for tæskehold
Da Lennart Eichberg i 2001 blev dømt i Københavns Byret, kunne dagbladet Politiken fra retssalen bl.a. berette:

Efter domsafsigelsen stod faderen og stirrede frem for sig, mens den 25-årige i et hjørne hviskede med sin forsvarer, Hanne Reumert.”

Lennart Eichberg blev som den eneste dømt for attentatet mod det tidligere DNSB-medlem. Men yderligere to venstreekstremister var sigtet i sagen. Den ene ville pressen kun beskrive som ”en mand først i tyverne”. Tæskeholdets chauffør blev derimod lidt mere udførligt beskrevet som en ”23-årig kvinde med irakisk baggrund”.

Da den arabiske kvinde blev fremstillet i Dommervagten, observerede en journalist fra Politiken følgende optrin:

”En ung mand går baglæns ud af retslokalet, mens han holder et stykke papir op i luften. Han vil have pigens opmærksomhed, inden han forlader Dommervagten. Han råber hendes navn og peger på sit hjemmelavede skilt. »Advokat Hanne Reumert«, står der på papiret. Pigen skal bede om at få Hanne Reumert som advokat. Det er hans besked.”

Hanne Reumert havde travlt i 2001. Hun forsvarede samme år andre medlemmer af ’Antifascistisk Aktion’, der havde dannet banden ’HomoAktion’. Terrorcellens syv medlemmer stod tiltalt for en række brandattentater. Tre blev frikendt, heriblandt den homofile kvinde Ditte Løjborg. Andre fire blev dømt, bl.a. Esben Plenge og bandens leder Kristian Munk.

Samme år tabte Hanne Reumert en sag i Pressenævnet, da hun på vegne af Kristian Munk beklagede sig over, at en avis havde omtalt Munks deltagelse i urolighederne i Göteborg, hans deltagelse i uroligheder på Nørrebro og hans deltagelse i aktionen [hærværk & brandstiftelse] mod det tidligere halmværk i Brønderslev”.

Efter sin løsladelse slog Esben Plenge og andre AFA-medlemmer sig sammen i narko-ringen ’De brune Bude’. Bandens hovedmænd blev senere forsvaret af Hanne Reumert.

Forrige år anholdt PET et andet AFA-medlem, der i skrivende stund er sigtet for grov vold, dataindbrud og støtte til en terrororganisation. Kort efter sin anholdelse krævede A.R. sin beskikkede advokat udskiftet med Hanne Reumert.

Panik i Trollhättan
I modsætning til flere af sine medsammensvorne i ’HomoAktion’, så var Ditte Løjborg allerede midt i 1990erne et kendt ansigt i Københavns voldsautonome miljø. Hun var således med, da ’Antifascistisk Aktion’ i august 1996 drog til den svenske by Trollhättan for at iscenesætte, hvad Leif Thomsen, ekspert i politisk ekstremisme, rammende har betegnet som venstrefløjens ”postmoderne panikscener”.

Begivenhederne i Trollhättan lørdag den 17. august 1996 blev en af de mere pinlige episoder i ’Antifascistisk Aktions’ voldelige historie.

Ganske vist begyndte den anmeldte Hess-demonstration rodet og småkaotisk, men da disciplinerede aktivister fra ‘Nationalsocialistisk Front’ (N.S.F.) tog tøjlerne, udviklede arrangementet sig til en større propagandasejr for denne relativt nye gruppe. Svenske venstreekstremister skrev senere:

Bilder på dem spreds via media över hela landet och det blev ett uppsving med medlemsansökningar till organisationen. Lokalavdelningar började växta upp som svampar ur marken. nsf hade nu etablerat sig som det seriösa organiserade nazistiska alternativet.”

Mens talstærkt politi ud på aftenen eskortede ’Antifascistisk Aktion’ ud af Trollhättan, deltog omkring 200 tilfredse højreradikale i en koncert med det svenske orkester Svastika, der i 1994 gav koncert i Danmark.

Bombefund
Mod sædvane var styrkeforholdet i Trollhättan mellem højre- og venstreradikale rimeligt jævnbyrdigt. I stedet for at søge nærkamp med sine forhadte modstandere, så valgte ’Antifascistisk Aktion’, sammen med svenske og norske ligesindede, derfor mindre risikable slagsmål i byens parkanlæg med svensk politi.

Her blev tæskeholdets indsats hæmmet af en anden faktor. Svensk politi havde nært kendskab til AFA-medlemmernes forkærlighed for bomber og sprængstoffer. F.eks. havde man under uroligheder i Göteborg i 1993 fundet en ét kilo tung, livsfarlig sprængladning i et af deres køretøjer.

Svensk politi tog derfor ingen chancer, men foretog tidligt en grundig ransagning af de danske køretøjer i Trollhättan. Politiets vagtsomhed gav i uhyggelig grad pote. Man beslaglagde i alt 18 bomber. ’Antifascistisk Aktion’ stod derfor uden sine livsfarlige favoritvåben under dagens gadekamp mod ordensmagten.

Men fra Danmark havde der faktisk været nye bomber på vej.

”De folk er farlige”
Mens ’Antifascistisk Aktion’ tumlede rundt med politiet i Trollhättan, blev fire yngre mænd samme dag stoppet på motorvejen ved Rønnede på Sjælland. I deres bil fandt man store mængder af ”køller og sprængstoffer”. Alle fire var tavse som østers og blev derfor varetægtsfængslet.

Dansk presse interesserede sig ikke synderligt for sagen. Men en enkelt avis berettede dog bl.a.:

”Hvad de unge mennesker skulle bruge deres slagkraftige våbenarsenal til, har politiet ikke fået at vide. En teori går ud på, at de fire unge, der kørte i nordgående retning, da de blev stoppet, var på vej til Trollhättan i Sverige.”

Politiets teori blev senere på året bekræftet i et brev, afsendt fra et sted i det danske fængselsvæsen. Her havde brevskriveren stiftet bekendtskab med de anholdte mænd fra Rønnede, og vedkommende kunne bl.a. fortælle:

”Dem der blev stoppet på vej til Sverige, var nogle sharpskins, der har tilholdssted i København, Nørrebro. Flere af dem har gået i samme skole, men jeg regner med at alle kender hinanden fra skoletiden. De er alle sammen kronraget, går rundt i sorte adidasbukser, med hvide striber, som kendetegner de typer.”

De tre af mændene identificerede brevskriveren dernæst som Sebastian Østergaard Truelsen, Daniel Saginarlo Mikkelsen og Michael Andersen. Brevet sluttes med følgende advarsel:

”De folk er farlige. De skal stoppes før noget går galt.”

Desværre lyttede ingen for alvor til denne advarsel; bandens fjerde medlem var den senere så rottweiler-glade voldsmand fra Vesterbro, Lennart Wulf Eichberg.

Anholdt med Balder
Brevet fra efteråret 1996 bekræfter altså i og for sig de oplysninger, der står anført i den 8-9 år senere ’Xerxes-rapport’. Men faktisk er Balder Bergman Johansen ved mindst en lejlighed blevet anholdt i selskab med Lennart Eichberg og hans kronragede venner ”Seb” og ”Pikken”.

Det skete natten til den 1. november 1994, hvor politiet pågreb en maskeret Balder Johansen i færd med at angribe DNSB’s hovedkvarter i Greve.

Med sig havde ”Generalen” hele sit tæskehold på knap 40 medlemmer. Mange var bevæbnede og i deres bus fandt politiet store mængder af ”jernrør, slangebøsser og trækøller”. Et arsenal, som det purunge AFA-medlem Melanie Wange Larsson tog skylden for.

Det gjorde hun måske fordi Stephan Klinthøj Rasmussen og Christian Zwettler i forvejen var dømt for væbnet bankrøveri. Balder Johansens højre hånd, Martin Lindblom, var med sine tidligere domme for groft hærværk sikkert heller ikke villig til tage skraldet.

Det var Martin Lindblom, der få år før sin død sprang ud som eksistensretsbenægter.

Enhedslistens Pelle Dragsted tager i dag afstand fra sin voldelige fortid, så lad os ikke hvile for meget ved ham.

Politiet anholdt også Maria Sønnøve Pagels, der som ”Generalens” faste og ganske unge sengekammerat hurtigt var kommet til tops i hans tæskehold. Alderen har dog ikke gjort Maria Pagels klogere, for så sent som 2005 blev hun igen pågrebet af politiet.

Flere andre anholdte end Lennart Wulf Eichberg havde prominente aner på den yderste venstrefløj. Således blev også en søn af 68-veteranerne Bente Hansen og Benny Holst ført væk i håndjern den nat i Greve.

_

Gymnasieformand og voldsautonom

 

Autonom møde-terror, vinteren 1999. En sortklædt Claus Svendsen kigger over skulderen på Anne Jønsson fra Gaderummet. Til venstre for hende ses (m. overskæg) direktør Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter. I forgrunden Maria Sønnøve Pagels, i det voldsautonome miljø bedre kendt som Maria Jensen fra Antifascistisk Aktion.

Autonom møde-terror, vinteren 1999. En sortklædt Claus Svendsen kigger over skulderen på Anne Jønsson fra Gaderummet. Til venstre for hende ses (m. overskæg) direktør Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter. I forgrunden Maria Sønnøve Pagels, i det voldsautonome miljø bedre kendt som Maria Jensen fra Antifascistisk Aktion.

For nylig satte Junikredsen spot på Det frie Gymnasiums bestyrelsesformand, Claus Svendsen. Udad til lever den 32-årige cand.mag. i historie og samfundsfag en lidt stille tilværelse som vikar på Rødovre Gymnasium (se officielt billede), formand for sin andelsforening (der i øvrigt huser et kendt Enhedsliste-medlem) og altså bestyrelsesformand for Det frie Gymnasium.

Men Junikredsen kunne afsløre hvordan den tilsyneladende pæne og lovlydige gymnasie-formand fra sin privatadresse på Bygmestervej styrer et lille firma med nær tilknytning til den voldsautonome gruppe Strictly Underground.

Firmaet – Agent Promocateur – er officielt registreret på adressen Jærgersborggade 18, 5. sal, 2200 København N. Men i virkeligligheden ejes Strictly Underground af firmaet Logik & Co i Ravnsborggade nr. 18, der tillige rummer et kendt autonomt kollektiv. Ifølge nye oplysninger har Claus Svendsen gennem en længere årrække boet på denne adresse.

Ravnsborggade-gruppen
Kollektivet i Ravnsborggade ledes af kæresteparret Balder Bergman Johansen og Maria Sønnøve Pagels, der begge er fremtrædende medlemmer af Antifascistisk Aktion – tæskeholdet, som Enhedslisten samarbejder officielt med i organisationen Antiracistisk Netværk.

Et andet medlem af Ravnsborggade-gruppen var TV Stop-aktivisten Lars Grenaa, der i 2003 blev idømt tre måneders ubetinget fængsel for politisk vold. En dom, der ikke lagde en dæmper Grenaas voldelige tendenser. Jeg vil gøre det igen, truede han ved sin løsladelse.

Ifølge Junikredsens oplysninger gik Ravnsborggade-gruppen i opløsning for omkring fem år siden, fordi Balder Johansen og Maria Pagels, der har to børn sammen, efterhånden fandt pladsen for trang til deres familieliv.

Rabiate udfald
Det har også vist sig, at Det frie Gymnasiums bestyrelsesformand tidligere har forsøgt sig med bestyrelses-arbejde. Claus Svendsen er nemlig identisk med den Claus ‘Svende’ Svendsen, der som medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse gik på talerstolen til partiets årsmøde i 1998 og udbasunerede:

“Når vi tager afstand fra overfaldet på Pia Kjærsgaard, træder vi en masse folk i bevægelsen over tæerne. Jeg har ingen problemer med direkte politiske aktioner”.

Claus Svendsen henviste naturligvis til det voldelige overfald på folketingsmedlem Pia Kjærsgaard den 24. marts 1998. Kjærsgaard skulle have deltaget i en direkte radioudsendelse fra Griffenfeldsgade på Nørrebro, men blev i den berygtede gade slået ned af gerningsmænd, der efterfølgende strøede om sig med propaganda fra Antifascistisk Aktion.

Exit Enhedslisten
Claus ‘Svende’ Svendens rabiate udtalelser satte et punktum for hans daværende forsøg på at agere bestyrelsesmedlem for en lovlig organisation. Kort efter kunne man således læse i venstrefløjens hoforgan, dagbladet Information:

“Det medlem af hovedbestyrelsen, Claus Svendsen, der lørdag såede tvivl om Listens principielle modstand mod vold, er blevet væk søndag. Og han genopstiller ikke til hovedbestyrelsen.”

Information nævnte dog intet om, at i modsætning til folketingets øvrige partier tog Enhedslisten ikke prompte afstand fra overfaldet på Pia Kjærsgaard, men udsendte først efter lidt tøven en fordømmende pressemeddelelse.

På kant med ‘bevægelsen’
Det var måske denne nølen, og nok ikke mindst partiets tætte samarbejde med Antifascistisk Aktion, der i 1998 fik ‘Svende’ til at gå vild i datidens parlamentariske etik, hvor sympati for vold under ingen omstændigheder blev tolereret – en grænse, der i 2003 blev flyttet markant af Pernille Rosenkrantz-Theil.

Svendsens og Rosenkrantz-Theils behov for offentligt at markere sympati for politisk vold forekommer umiddelbart ejendommelig. Men Clausen vidste hvad han talte om, da han advarede Enhedslisten mod at træde “en masse folk i bevægelsen over tæerne”.

Han blev sammen med Rosenkrantz-Theil valgt til Enhedslistens hovedbestyrelse i 1996. Begge blev rekrutteret fra den voldsautonome gruppe Rebel/Unge revolutionære Socialister (nu Socialistisk Ungdomsfront). I dagene efter Enhedslistens opsigtvækkende valg af militante autonome borede medierne i parrets holdning til bl.a. politisk vold. “Vi kan tilslutte os de autonomes værdier, men ikke hætter og brosten”, påstod de to nyvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer.

Pernille Rosenkrantz-Theils og Claus Svendsens forsøg på at rette sig ind efter Enhedslistens officielle holdning til politisk vold førte i det autonome miljø til ophidsede beskyldninger om at så splid mellem det yderste venstres gadekrigere og parlamentarikere. Over en helside i et af bevægelsens undergrundsblade skulle “Pernille og Svende” derfor forklare sig.

Hyldest til voldsautonome
Parret lagde ud med at erkende, at “en masse mennesker er enormt sure” over deres afvisning af brugen af hætter og brosten. Ifølge parret havde medierne forvrænget deres udtalelser og man forsikrede undergrundsmiljøet om, at “Vi har på ingen måde prøvet at skabe splittelse mellem de autonome og Enhedslisten.”

Claus ‘Svende’ Svendsen og Pernille Rosenkrantz-Theil afsluttede deres forsvarsskrift med at udtrykke deres “dybeste respekt” for bl.a. Antifascistisk Aktions berygtede Baldersgade-gruppe, og for gruppen Internationalt Forum (IF) i Griffenfeldsgade, der året før havde hvervet den nyligt løsladte Torkil Lauesen fra Blekingegade-banden som medlem.

Clausen og Rosenkrantz-Theil fik efter alt at dømme redet stormen af. Året efter blev de i hvert fald udvist fra Holland sammen med ledende medlemmer af tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

Ifølge kilder i miljøet var Claus Svendsen og Pernille Rosenkrantz-Theil i denne periode begge medlemmer af Guldbergsgade-gruppen, hvor man boede dør om dør med René Elley Karpantschof, der få år tidligere organiserede miljøets støtte til Blekingegade-banden.

Møde-terror
Mens den medie-ivrige Rosenkrantz-Theil gik en egentlig – omend slingrende – politisk karriere i møde, har Claus ‘Svende’ Svendsen efter sin

"Folkets Park" som den henligger i dag.

"Folkets Park" som den henligger i dag.

afgang fra Enhedslistens hovedbestyrelse i 1998 foretrukket et liv skyggerne. I vinteren 1999 dukkede han dog atter op til overfladen da han sammen andre sortklædte autonome brød ind til et møde, der skulle have informeret borgerne om et kommende byggeri af andelsboliger på Nørrebro, fortrinsvis til ældre.

De nye boliger skulle have været opført på en byggetomt, hvor de autonome i strid med loven havde anlagt en nødtørftig park, der i god socialistisk tradition blev kaldt ‘Folkets Park’. Efter en længere kampagne med hærværk og trusler fik det autonome miljø terroriseret Københavns Kommune til at købe ‘Folkets Park’, der i dag henligger som et sted hvor “pusherne er de eneste, der opholder sig efter mørkets frembrud.” Gadekrigerne fra “Folkets Hus og Det fri Gymnasium” bevæger sig kun ind “når de samles i større grupper”.

Gamle kendinge
I gruppen af autonome fredsforstyrrere, der sammen med Claus Svendsen trængte ind til mødet på Nørrebro, så man flere medlemmer af tæskeholdet Antifascistisk Aktion. Bl.a. den flere gange straffede Martin Lindblom, der i dag driver hjemmesiden Modkraft. Altså selvsamme hjemmeside, hvor Claus Svendsen forrige år trådte frem som bestyrelsesformand for Det frie Gymnasium.

Blandt andre fra Antifascistisk Aktion kan man nævne Jesper Tietgen Lund, der profilerede det nu stilleliggende ‘Folkets Park Initiativet’. Fra Ravnsborggade-gruppen så man Balder Johansens kæreste, Maria Pagels, samt den senere voldsdømte Lars Grenaa.

Autonom bygge-direktør
Mere bemærkelsesværdigt så man blandt de sortklædte autonome også Lars Kofoed Jørgensen, direktør for det nu konkursramte byggefirma Egen Vinding og Datter i Ringsted. Firmaet blev ejet af samme fond som ejer huset i Baldersgade og som indtil for nylig ejede byggefirmaet Logik & Co. Dette firma drives som bekendt af Balder Johansen og ejes i dag af en fond hvor bl.a. han og Lars Jørgensen udgør bestyrelsen.

Da pressen i april 2000 afslørede, at Balder Johansen arbejdede for Egen Vinding og Datter, hævdede Lars Kofoed Jørgensen, at han ikke kendte noget videre til Johansens rolle i det autonome miljø: “Han har været med i den bevægelse i vel 10-15 år, men på anden måde tror jeg ikke, han har noget med dem at gøre, men det er ikke noget vi har diskuteret som sådan”, hævdede han til BT. Sin egen deltagelse få måneder tidligere i autonom møde-blokade – i selskab med bl.a. Balder Johansens kæreste – fortav Kofoed Jørgensen selvsagt.

Naturligt valg
I 1996 skrev Pernille Rosenkrantz-Theil og Claus ‘Svende’ Svenden:

“Grunden til, at vi nyder arbejdet på Det frie er, fordi der er en masse gode folk på den fri ungdomsuddannelse, som laver politiske projekter som en del af deres plan. Herunder Propaganda, Sista, Børnehuset, IF, Baldersgade, TV STOP m.m.”

Ifølge Svendsen og Rosenkrantz-Theil er Det frie Gymnasium, hvor parret den gang var ‘vejledere’, altså et integreret led i den autonome bevægelse. På den baggrund forekommer det i virkeligheden ganske naturligt, at skolen har valgt Claus Svendsen som bestyrelsesformand. Med sit mangeårige virke og sine mange kontakter i miljøet er ‘Svende’ uden tvivl den rette til at sikre det yderste venstre nye kuld af unge gadekrigere.

Øko-firma bag venstreorienteret tæskehold

I 1997 fejrede bøllekorpset Antifascistisk Aktion (AFA) 1. maj på Sct. Hans Torv, Nørrebro. Som scene brugte man ladet af en lastbil, der efterfølgende blev sporet til byggefirmaet Egen Vinding og Datter i Ringsted. Et firma, der vederlagsfrit har renoveret venstreekstreme højborge som Folkets Hus, Kollektivet Bumzen og Ungdomshuset. Ifølge kilder i miljøet beskæftiger firmaet flere AFA-bøller og i 2000 sendte man netop et muskelstærkt blokadehold til Roskilde Byret, hvor Jonni Hansen, lederen af DNSB, stod tiltalt for at have påkørt en gruppe bevæbnede kommunister.

I det følgende vil vi kort opridse virksomhedens historie og dets betydning for opbygningen i 1990erne af et voldeligt kommunistisk miljø i Danmark.

Tvind-modellen: Fonden til fremme af blivende økologisk balance
Egen Vinding og Datter blev stiftet i 1980 af 8 aktivister med tilknytning til Christiania og BZ-miljøet i København. Firmaet blev lagt i Ringsted kommune, hvorfra man specialiserede sig i såkaldt økologisk byggeri. Under 1990ernes øko-bølge gik det godt for Egen Vinding og Datter, der bl.a. udførte flere opgaver for Københavns kommune. Dets mest kendte byggeri er formentlig Munkesøgård ved Roskilde, tyve huse lavet af sten, træ og papir.

Egen Vinding og Datter blev i 1994 registreret som et anpartsselskab og ejede indtil konkursen i år filialerne EVD Byg Aps., Naturmaling Aps., Lerstensfabrikken Aps., samt hovedparten af Naturisolering Aps. og EasyCom Danmark (lerstenspresseudstyr). På adressen Haslevvej 81, en gård lidt syd for Ringsted, er yderligere registreret Dansk Center for Lerbyggeri samt Arkitektforeningen House.

Det lille øko-imperium ejes officielt af Fonden til fremme af blivende økologisk balance (også Haslevvej 81, Ringsted), men bag det hele står en gruppe på ca. femten personer, der selv betegner sig som ”ældsterådet i en indianerstamme”. For at blive optaget i ældsterådet skal man gennemgå en prøvetid på minimum tre år. Ældsterådet har øverste myndighed.

Strukturen ligner til forveksling modellen for Tvind-imperiet, der officielt ejes af en fond, men hvor magten i virkeligheden ligger hos den såkaldte lærergruppe, der sidder på alle imperiets centrale poster. Som bekendt dog ikke guruen Mogens Amdi Pedersen, der sammen med resten af top-ledelsen i dag er sigtet for bl.a. mandat- og skattesvig.

Omkring Egen Vinding og Datter er det ikke lykkedes at udpege en guruskikkelse a la Amdi Pedersen, men blandt de højtstående medlemmer af ældsterådet er især Lars Jørgensen og Balder Johansen interessante.

Kollektivet Bumzen
Lars Jørgensen er øko-imperiets “snedkermester”, men også officiel direktør for Egen Vinding og Datter (om end man andre steder benægter overhovedet at have en direktør), samt næstformand i Dansk Center for Lerbyggeri.
Samtidig driver han, sammen med bl.a. Per Mikkelsen, virksomheden EVD Ejendomme A/S, også beliggende Haslevvej 81. Firmaet, der formelt selv ejes af Fonden til fremme af blivende økologisk balance, ejer bl.a. ejendommen Baldersgade 20-22 på Nørrebro, blandt kommunister kendt som ”Kollektivet Bumzen”.

Baldersgade var i sin tid højborg for BZ-Brigaden, BZ-bevægelsens trænede gadekrigere, og efter hårde kampe opgav politiet at rydde bygningen. Den blev senere erhvervet billigt, så vidt vides på tvangsaktion, af økologifonden og har siden tjent som hjemsted for den kommunistiske gadebevægelses værste bøller, bl.a. Rune Eltard-Sørensen, dømt for flere voldelige overfald.

Baldersgade er gentagne gange blevet ransaget af politiet, bl.a. i forbindelse med væbnede gaderøverier og organiseret hashhandel. Ofte beslaglægges store mængder våben i form af især køller og brosten, men også knive og skarpladte pistoler. I november 2002 afslørede politiet – ifølge eksperter fra Farum Kaserne – et ”typisk bombeværksted” i ejendommes kælder. Her havde man bl.a. fremstillet livsfarlige termitbomber, der (igen ifølge Farum Kaserne) ”i militæret bruges til antændelse af ild, såvel i køretøjer som bygninger og andet brandbart. Disse bomber kan ikke slukkes med alm. forekommende midler, men brænder indtil der ikke er mere tilbage i beholderen.” Videre fastslog eksperterne, at kommunisterne var i stand til at fabrikere tidsindstillede bomber.

Folkets Park Initiativet
Lars Jørgensen står også i tæt kontakt med folkene bag Folkets Park Initiativet, hvis officielle talsmand er Jesper Lund. Han har en fortid som medlem af Studerende mod Racisme, en voldsberedt gruppe kommunister, der i 1993 blev landskendt da politiet under ransagning af Studenterhuset ved Københavns Universitet afslørede deres hemmelige våbenlager. Gruppen blev smidt ud fra Studenterhuset og flere medlemmer efterfølgende straffet.

Folkets Park, hvor Pia Kjærsgaard i 1998 blev slået ned (formentlig af en daværende aktivist fra TV-Stop) er en byggetomt beliggende nogenlunde ud for Folkets Hus, Stengade 50, på Nørrebro. Tomten blev i midten af 1990erne ulovligt erhvervet af den kommunistiske gadebevægelse, de såkaldte autonome. Jesper Lund har på TV-Stop, en nu lukket kommunistisk lokalstation i København, truet med massevold i fald myndighederne rydder området.

Ud fra erfaringerne med Christiania forsøger kommunisterne at lægge pres på myndighederne ved ulovligt at anlægge forskellige fritidsfaciliteter på det tilranede område. Arbejdskraften hertil rekrutteres bl.a. fra Den økologiske Produktionsskole, Ravnsborggade 18, Nørrebro. Folkets Park Initiativets rekruttering af elever fra Den økologiske Produktionsskole er ikke tilfældig. Jesper Lund underviser på skolen, der blandt sine elever tæller Pil Christensen, høj profil i Globale Rødder, hvis medlemmer stod bag de voldelige overfald i marts 2003 på Danmarks udenrigsminister og Danmarks statsminister.

På adressen Ravnsborggade 18 finder man også arkitektfirmaet House, der i 1998 blev udskilt som selvstændig virksomhed fra netop Egen Vidning og Datter. House deler lokaler med Logik & Co., et mindre, økologisk byggefirma ledet af Balder Johansen, der sammen med Lars Jørgensen indtil for nylig var daglig leder af Egen Vinding og Datter.

Balder Johansen: ”Generalen”
Kilder i det autonome miljø har udpeget Balder Johansen som identisk med AFAs hemmelige general. Balder Johansen boede frem til midten af 1990erne på Christiania, hvor han som følge af sin energi og idérigdom blev – og fremdeles er – en særdeles respekteret skikkelse. Det var hovedsageligt i kraft af Balder Johansen, at den pengestærke ”Grå Hal-gruppe” – kendt under virksomhedsnavnet Strictly Underground – fra begyndelsen af 1990erne involverede sig kraftigt i opbygningen af det maskerede bøllekorps AFA.

Gennem sit venskab med især storpusheren K.H. – kendt i miljøet som ”Doktoren” – fik Balder Johansen bygget bro mellem fristadens beboere og det kriminelle miljø omkring Pusher Street om fælles såkaldt antifascistiske kamp. Kampsportseksperten ”Doktoren” trænede AFAs tæskehold – bl.a. i Den Grå Hal, Christianias førende musiksted – mens ”Generalen”, i samråd med autonome grupper centreret omkring Erik Jensens Foreningen Demos, bl.a. Den Røde Bande, koordinerede den voldelige indsats mod venstrefløjens politiske modstandere.

I slutningen af 1990erne kom der tilsyneladende en kurre på tråden mellem de militante ”antifascister” og Christianias øvrige beboere. Anledningen var efter alt at dømme pressens reaktion på de trusler, Strictly Underground fremsatte mod en journalist, fordi han havde afsløret bl.a. den tidligere hashhandler Martin Lindblom, nuværende redaktør på Modkraft, som medstifter af AFA. I hvert fald bad Christiania i sidste halvdel af 1990erne de professionelle slagsbrødre om at finde en anden base for deres udfoldelser. Kilder i miljøet oplyser, at træning af tæskehold således ikke har fundet sted på Christiania i flere år.

Konkurs
I april 2004 erklærede Retten i Ringsted anpartsselskabet Egen Vinding og Datter konkurs. Virksomheden har efterfølgende strøget ”Aps.” fra sit navn, men oplyser iøvrigt ikke offentligheden om konkursen. I stedet præsentarer man på sin hjemmeside Egen Vinding og Datter som ”en række virksomheder”: EVD Byg Aps., Lerstensfabrikken Aps., EVD Vinduer Aps., Fibre-tech A/S og EVD Ejendomme A/S. Man indrømmer at have ”udviklet” Baldersgade på Nørrebro, men fortier, at man faktisk ejer ejendommen.
 

(Artikel sakset fra internettet og lettere omskrevet. Alle oplysninger er så vidt muligt efterprøvet.)