Junikredsen

Research – Formidling – Opinion

Tag: Blekingegadebanden

Terrordømte får penge af Enhedslisten

Det terrordømte firma Fighters+Lovers støttes nu med 10,000 kroner af Enhedslisten, skriver Politiken.

Enhedslistens terrorstøtte blev vedtaget på partiets årmøde. “Ved en afstemning var der ved håndsoprækning så stort flertal for donationen, at det ikke var nødvendigt at tælle stemmerne”, forlyder det fra Politiken.

Hovedmanden bag Fighters+Lovers er Enhedslistens nu forhenværende faglige sekretær, Michael Schølardt, der også ejer virksomheden Røde Hane.

Michael Schølardt er tillige fremtrædende medlem af organisatioen Internationalt Forum, der ledes af den gamle postrøver Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden.

Blekingegadebanden begik sine voldsomme forbrydelser til støtte for PLFP. En arabisk terrororganisation som Schølardt og hans tøjfirma senere også blev dømt for at støtte.

Antifascistisk Aktion, Politiken og Kafa-X

INTRO: NØRREBRO 1998

I 1998 overfaldes parlamentarikeren Pia Kjærsgaard på Nørrebro. Hun søger efterfølgende tilflugt i bank, der omringes af sortklædte autonome. Kjærsgaard slipper først væk da bevæbnet politi ankommer til stedet.

Selv om den formodede gerningsmand, Frank Piasecki Poulsen fra TV-Stop, har nære relationer til Antifascistisk Aktion (AFA), bliver det venstreorienterede tæskehold aldrig officielt sat i forbindelse med volden mod Dansk Folkepartis leder.

Frank Poulsens TV-Stop filmede ivrigt begivenhederne. Junikredsen har for nylig gennemgået de gamle optagelser og kan i dag dokumentere, at belejringen af Kjærsgaards tilflugtsted blev orkestreret af AFA-medlemmer.

På nedenstående billeder ser man først et kvindeligt AFA-medlem dukke op med propagandamateriale, som hun overdrager til en sortklædt og formummet mand, der optrådte som leder af det autonome pøbel.

Det prominente AFA-medlem lokker dernæst indvandrerbørn til at opklæbe AFA’s propaganda på facaden af den bankbygning, hvor en forslået og skræmt Pia Kjærsgaard har søgt tilflugt.

Mens dette står på, bliver den formummede mand opdækket af en brutalt udseende gadekriger, der vagtsomt holder øje med gaden.

Af billederne fremgår det ikke umiddelbart, at de på bankfacaden opsatte klistermærker er propaganda for Antifascistisk Aktion. Men Junikredsen kan afsløre, at materialet blev fremstillet i forbindelse med kampagnen ‘Stop Udvisningerne’, som AFA søsatte året før.

Propagandamaterialet for denne kampagne blev trykt både med og uden AFA’s navn. I forbindelse med overfaldet på Pia Kjærsgaard valgte tæskeholdet den anonyme variant.

En kvinde fra AFA dukker hastigt op og giver det medbragte propagandamateriale videre til gruppens formummede leder.

Det fremtrædende AFA-medlem lokker dernæst indvandrerbørn til at opklæbe AFA's klistermærker på facaden af Pia Kjærsgaards tilflugtssted.

Mens dette foregår, dækkes den sortklædte leder af en rå type (yderst t.v.), der vagtsomt afpatruljerer gaden.

Propagandaen for AFA´s kampagne 'Stop Udvisningerne' blev trykt både med og uden Antifascistisk Aktions navn og daværende adresse.

Siden overfaldet på Nørrebro i 1998 har Pia Kjærsgaard levet under fast beskyttelse af PET. Her tolv år senere har efterretningstjenesten rejst sigtelse efter straffelovens terrorparagraffer mod et ledende AFA-medlem. Dagbladet Politiken giver i den anledning det venstreorienterede tæskehold et klap på skulderen.

. . .

I forrige uge blev der rundsendt en advarsel til dansksindede borgere om, at journalister fra dagbladet Politiken angiveligt forsøgte at indsamle information om venstrefløjens tæskehold, Antifascistisk Aktion (AFA).

AFA-relationer
Ifølge advarslen skulle eventuelle kontaktede borgere være opmærksomme på, at Politiken har tætte relationer til AFA. Fra Enhedslistens daværende ugeavis ’Socialisten Weekend’ rekrutterede man for nogle år siden således Jakob Martin Strid, der som tegner, grafiker og layouter var et prominent AFA-medlem.

Efter kun et år på Politiken, hvor han bl.a. nåede at true historikeren Lars Hedegaard på livet, forlod Jakob Martin Strid af egen drift avisen. På redaktionen begræd man hans afgang og understregede, at man gerne ser ham tilbage i folden.

På det seneste har dagbladet Politiken rekrutteret AFA’s sagnomspundne general, Balder Bergman Johansen, der driver håndværkerfirmaet Logik & Co. på Nørrebro, som medlem af en ”tænketank”, der skal knuse ungdomsarbejdsløsheden.

Balder Johansen blev i 1999 anholdt under en aktion for Ungdomshuset.

Sammen med den nyligt afdøde Martin Lindblom dannede Balder Johansen i 1992 AFA og er i dag en af generalerne bag Kirkeasyl. Han driver tillige foreningen Strictly Underground, der har finansieret AFA og sammen med tæskeholdet forfulgt journalisten Lars Villemoes.

Afsenderen af forrige uges advarsel mod dagbladet Politiken påpegede, at der derfor måtte herske stor usikkerhed om, hvor avisens informationer havner henne, ligesom afsenderen anså det for givet, at en eventuel artikel i Politiken om AFA ville blive konstrueret i samarbejde med tæskeholdet.

Rabiat debattør
Junikredsen kan bekræfte ovenstående oplysninger om Politikens relation til AFA. Avisens alliance med voldsberedte ”antifascister” (dybest set pro-kommunister) bekræftes tillige af en anden skikkelse.

Politiken har nemlig også rekrutteret den ekstreme venstrefløjsdebattør Rune Engelbreth Larsen som bl.a. fast giftspreder mod Dansk Folkeparti. Engelbreth Larsen har efter alt at dømme aldrig været medlem af AFA, men har beviseligt samarbejdet med Foreningen Demos, da denne stadig gjorde tjeneste som tæskeholdets efterretningstjeneste.

Rune Engelbreth Larsen har tidligere opfordret til at møde fascismen slag for slag. Hans voldsopfordringer blev senere ledsaget af nøje instrukser til herboende muslimer om, hvordan de lovligt bør anskaffe sig skydevåben til fremtidigt selvforsvar mod den danske befolkning.

Rune Engelbreth Larsens omhyggelige våbeninstruks er i dag en populær tekst blandt ”antifascister” og danner formodentligt, sammen med bl.a. våbenindkøb i Tyskland, en del af baggrunden for PET’s advarsel om, at disse kredse i stigende grad forsøger at anskaffe sig våben.

Rune Engelbreth Larsens våbeninstrukser er i dag en populær tekst blandt venstrerabiate. Nederst t.h. en reklame for Autonomt Info.

Begrundet mistanke
Dagbladet Politiken havde søndag den 14. marts ganske rigtigt en større historie om tæskeholdet Antifascistisk Aktion, fordelt på tre artikler. Inden vi går til indholdet af disse artikler, vil vi dog gerne knytte et par kommentarer til forrige uges advarsel, som nogen – er vi bekendt med – har opfattet som lige lovlig konspiratorisk.

Dagbladet Politiken er i de senere år blevet mere ekstremistisk. Avisen er i dag stærkt regeringsfjendtlig og agiterer for en tilbagevenden til pro-socialistiske og pro-muslimske tilstande. Man ønsker kort sagt flere skatter og flere muslimer.

Samtidig står det fast, at venstrefløjens private efterretningstjenester får bistand af journalister tilknyttet massemedierne. Det har den nu afdøde Demos-fører Erik Jensen bl.a. indrømmet i et interview, ligesom professionelle pressefotografer beviseligt er i sold hos Redox.

Ser man på de to journalister – Bo Maltesen og Claus Blok Thomsen – så kan man også konstatere, at ingen af dem optræder blandt de 38 Politiken-medarbejdere, der offentligt har protesteret mod bladets knæfald for muslimers forlangender i forbindelse med de såkaldte Muhammed-tegninger.

Af Maltesens og Blok Thomsens historie fremgår det endvidere, at de faktisk har været i direkte og personlig kontakt med repræsentanter for Antifascistisk Aktion, der får fri taletid i avisens spalter.

Man kan altså sige, at der foreligger en begrundet mistanke mod Bo Maltesen og Claus Blok Thomsen for at have givet eventuelle oplysninger om anti-kommunister til AFA. Men beviser er der ikke.

Pseudo-afsløring om Kafa-X
Søndag den 14. marts rungede det på forsiden af Politiken Kommune giver støtte til ekstreme antifascister. I Bo Maltesens og Claus Blok Thomsens artikel kunne man bl.a. læse:

På sin hjemmeside skriver Antifascistisk Aktion, at den har postadresse i nogle kælderlokaler i Korsgade 19 i København… Lokalerne bliver officielt udlejet til en forening, der kalder sig Foreningen af 1.1. 1993, og som siden 2001 hvert år typisk har fået mellem 35.000 og 40.000 kroner i huslejetilskud af Københavns Kommune.

Man skal dog helt om på side 7 i søndagstillægget PS før det oplyses, at de omtalte kælderlokaler huser Kafa-X, der frem til december 1999 havde adresse i Blågårdsgade 12, ligeledes Nørrebro.

Autonome Revolutionære
I april 1993 kunne journalisten Lars Villemoes i Weekendavisen berette:

Indtil den 1. april i år havde Autonome Revolutionære rummelige butikslokaler i Blågårdsgade 12, tæt ved det, der blev gadekampens centrum den 18.-19. maj. Disse lokaler har de sidste seks uger været prydet af plakater fra Antifascistisk Aktion.

Autonome Revolutionære, der efter Villemoes’ afsløringer omdøbte sig til Autonomi Kollektivet og i dag kalder sig Autonomt Infoservice, blev dannet i 1987 af østrigeren Alfred Lang som en dansk støttegruppe til den tyske terrororganisation Rote Armee Fraktion (RAF), der i årene 1970 til 1997 myrdede 34 mennesker alene i Tyskland.

Fra Blågårdsgade nr. 12 drev Autonome Revolutionære en tilsyneladende tilforladelig bogcafé ved navn Zapata. Men indenfor, kunne journalisten Lars Leergaard berette, var billedet anderledes mørkt:

På Alfred Langs kontor i hans bogbutik ”Zapata” ligger der en tysksproget huskeseddel til aktions-udflugter. Gode råd om hjelme, benskinner og forbindinger til brug ”i marken”.
På bogcafeens hylder finder man blandt andet en håndbog for by-guerilla, et 169 siders stort RAF-dokument om ”henrettelsen” af direktøren for Deutsche Bank, Alfred Herhaussen.

International terrorist
Efter afsløringen af Kommunistisk Arbejderkreds (KAK), bedre kendt som Blekingegadebanden, dannede Foreningen Demos en støttegruppe, der fik navnet Antirepressionsguppen, for bandens fængslede medlemmer, heriblandt hovedmændene Torkil Lauesen og Niels Jørgensen.

Da den schweiziske terrorist Marc Rudin få år senere blev fanget, dannede Autonome Revolutionære den personlige støttegruppe Antirepressionsgruppen Marc Rudin.

På ordre fra den arabiske terrororganisation PFLP bistod Marc Rudin, der allerede var efterlyst for et bombeattentat i sit hjemland, den danske kommunistgruppe med et millionrøveri mod Købmagergades Postkontor. Det var under dette røveri, at banden myrdede den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen.

René Karpantschof leder i 1990 en demonstration udenfor Østre Landsret til støtte for Blekingegadebanden.

Fem år senere begår René Karpantschof et omfattende indlæg Enhedslisten avis 'Den Røde Tråd' sammen med Torkil Lauesen og Niels Jørgensen fra Blekingegadebanden. De tre kumpaner skælder bl.a. ud over, at en venstrefløjsdebattør "finder et udtryk for de autonomes manglende demokratiske ånd ånd i deres støtte til Marc Rudin... og deres kontakt til Blekingegadebanden."

AFA og Antiimperialistisk Plenum
Autonome Revolutionære samarbejdede i disse år, bl.a. i sammenslutningen Antiimperialistisk Plenum, tæt med gruppen Den Røde Bande, der blandt sine fremtrædende medlemmer talte Christian Zwettler (ligeledes østriger), Jakob Martin Strid og Martin Lindblom, der alle tillige var fremtrædende medlemmer af Antifascistisk Aktion.

Christian Zwettlers danskfødte hustru, Anette Zwettler, der i dag kalder sig Gia Zwettler, vedgik i et interview i 1997, at Den Røde Bande var dannet med RAF som forbillede og at den danske gruppe pønsede på egentlige terrorhandlinger. Man nåede et par bankrøverier, inden gruppen med fængslingen af bl.a. lederen Zwettler blev standset af myndighederne.

Alfred Langs mangeårige partnerske, Inge Kongsgaard Hansen, leder i 1997 en demonstration til støtte for Marc Rudin. Blandt deltagerne så man René Karpantschofs gode ven, Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden.

Fra Zapata til Kafa-X
Det var således ikke noget tilfælde, at Autonome Revolutionære i 1993 overdrog sine lokaler til AFA. Og året efter Lars Villemoes’ afsløring bekræftede ledende autonome i deres bog De Autonome da også, at det faktisk var grupperne Revolutionære Feminister og Antifascistisk Aktion, der i sin tid tog initiativet til Kafa-X. (Revolutionære Feminister er for længst opløst.)

Udsnit af side fra Københavns Kommunes Folkeoplysningssekretariats årsrapport 1995.

Københavns Kommune har, via Foreningen af 1/1 1993, støttet Kafa-X over en langt længere årrække end det påstås af Politiken. Af årsberetningen for 1995 fra Københavns Kommunes Folkeoplysningssekretariat fremgår det således, at foreningen allerede den gang modtog økonomiske tilskud til aktiviteter for børn og unge.

Dagbladet Politiken fortæller altså ikke noget egentligt nyt om Kafa-X, men skjuler de stærke terrorsympatier i både dens og AFA’s forhistorie.

Camilla Esser
Foreningen af 1/1 1993’s ansvarlige overfor Københavns Kommune var i 1990erne Camilla Esser fra Antifascistisk Aktion.

Da Camilla Essers navn blev nævnt offentligt i 1997, forsvandt hun som dug for solen. Junikredsen kan dog afsløre, at hun i 1994 blev anholdt sammen med bl.a. Balder Johansen og den dømte bankrøver Christian Zwettler, da en svært bevæbnet AFA-gruppe blev stoppet i en bus.

Camilla Esser er for nylig dukket op igen for en kort bemærkning. Det skete da hun ikke kunne modstå fristelsen til en dydig kommentar til René Karpantschofs hengivne afsked på Modkraft med sit gamle idol, slagsbroderen Martin Lindblom fra AFA.

Camilla Esser hylder på Modkraft den afødede AFA-fører Martin Lindblom.

Lindblom (t.h.) angriber en tilfældig tilskuer, Køge 1997. "Martin var min helt", skrev Karpantschof ved AFA-førerens død forrige år.

Lindblom (t.h.) i aktion i Køge 1997. "Martin var min helt", skrev René Karpantschof ved AFA-føreren død forrige år.

Af andre gamle kendinge, der måtte græde ud til Karpantschofs mindelige ord om sin erklærede helt, kan nævnes Jakob Martin Strid, Alfred Lang og… Kafa-X.

Camilla Essers rolle er i dag tilsyneladende overtaget af Karoline Siemen fra Østerbro, der bl.a. står bag en hjemmeside for Kafa-X. Karoline Siemen er tillige medlem af gruppen Internationalt Forum, hvis leder er identisk med netop Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden, der fik ti års fængsel for sin deltagelse i røveriet mod Købmagergades Postkontor.

Karoline siemen fra Østerbro er registrant for Kafa-X' hjemmeside.

Karoline Siemen som hun præsenterer sig på Facebook.

Overfladisk interview
Inden vi behandler Politikens hovedhistorie om Antifascistisk Aktion, skal vi lige kaste et kort blik på et ledsagende interview med to medlemmer af tæskeholdet.

En markant del af interviewet bruges til at menneskeliggøre AFA-medlemmerne, hvis påståede personlige baggrund oprulles for læseren. I resten af det ukritiske interview siger de to bøller ikke andet end hvad AFA allerede har sagt i en tidligere pressemeddelelse.

Selv de mest åbenlyse løgne om AFA’s erklærede og udstrakte brug af vold får lov til at stå uimodsagte af Politiken. Heller ikke gruppens automatstempling af sine ofre som ”nazister” konfronteres af de to journalister, der i stedet pligtskyldigt nedfælder dybsindigheder såsom Nazismen er ikke stor i dag, men den har større grobund nu end for fem år siden på grund af regeringens politik

Gruppens medlemmer vedgår dog for første gang offentligt, at AFA er organiseret som et regulært forbrydersyndikat, hvor man kun på opfordring fra banden selv kan blive medlem.

Det stort opsatte interview strækker sig over to spalter og er for så vidt interessant fordi det – sammen med førnævnte pressemeddelelse – bekræfter, hvordan AFA, under pres fra den verserende terror-sag mod lederfiguren A.C., nu forsøger at tale sig fra sine mange voldelige ugerninger og udtalelser.

En taktik, som dagbladet Politiken ikke stiller spørgsmålstegn ved.

Klap på skulderen
Søndagspolitikens hovedhistorie om Antifascistisk Aktion baserer sig bl.a. på ukritiske interviews med Pelle Dragsted og René Elley Karpantschof. Uimodsagt får Dragsted lov til at påstå, at han i dag tager afstand fra vold, og Karpantschof får lige så uimodsagt lov til at hævde, at han aldrig har været medlem af AFA.

René Karpantschof blev i 1999 anholdt under en aktion for Ungdomshuset.

Derimod får ingen af AFA’s mange voldsofre lov til at ytre sig. Faktisk optræder glosen ’offer’ slet ikke i forbindelse med Politikens omtale af AFA’s vold. Disse ansigtsløse mennesker beskrives i bedste AFA-retorik derimod konsekvent som nazister, højreekstremister og yderliggående højreorienterede (gloser som ’venstreekstremist’ og ’kommunist’ optræder selvsagt ikke), eller endog ironisk som f.eks. to tørstige herrer. Lige så smilende beskrives AFA’s vold som bl.a. kvikke bøllebank og masser af godnatkys.

Ved hjælp at dæmonisering og ironisk distance manipulerer Politiken altså med sit stof således, at læseren ikke kan føle meget andet end ligegyldighed med de lidelser, som AFA påfører sine voldsofre. Omvendt skildres AFA’s medlemmer som mennesker af kød og blod, som læseren ikke blot kan identificerer sig med, men endog have respekt for. AFA’s medlemmer har bl.a. evnen til at planlægge, er psykisk stærke og stoler på hinanden.

Set fra den yderste venstrefløjs synspunkt tempereres disse klap på skulderen til deres tæskehold dog af Politikens skildring af den bandekrig mellem højre- og venstreradikale, som venstreekstremisterne – ført an af Enhedslisten – hårdnakket benægter eksisterer. Dog sørger Politiken omhyggeligt for kun at præsentere bandekrigen som PET’s opfattelse.

Terrorlovgivningen mod AFA
Dagbladet Politiken kommer i sit forstående portræt af AFA ind på et forhold, der ikke tidligere har været omtalt i pressen. Ifølge Politiken er den 23-årige A.C., der bl.a. opererede fra en lejlighed i Fredericia, sigtet efter den ”milde terrorparagraf” fordi han

… har været leder af Antifascistisk Aktion, AFA, ”der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen”.

Politiken citerer straffelovens paragraf 114f, der i sin helhed lyder:

Den, som deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år.

Det har tidligere været fremme i pressen, at A.C. er sigtet for økonomisk støtte til en terrororganisation, men der er så vidt vides ikke tidligere blevet sat navn på organisationen. Nemlig Antifascistisk Aktion.

Bliver AFA’s hovedmand dømt efter terrorloven betyder det altså samtidig, at Antifascistisk Aktion i også lovens forstand er en terrororganisation på linje med FARC og PFLP, som en række venstreekstremister efter samme paragraf allerede er dømt for at have støttet.

I yderste konsekvens kan sagen derfor også betyde, at f.eks. AFA’s dækorganisation – Foreningen af 1/1 1993 – kunne dømmes efter samme paragraf. Siden loven blev vedtaget i 2006 har man da også kunne iagttage hvordan bl.a. Demos og Enhedslisten har haft travlt med at slette sporene efter deres tætte samarbejde med tæskeholdet.

Mulig optrapning
AFA’s vold er politisk motiveret. Gruppens voldsofre tæskes for de holdninger til væsentlige samfundsspørgsmål, som venstrefløjen vil have bragt til tavshed. Det skriver man f.eks. ligeud i sit originale ’manifest’:

Når det gælder fascister og nazister, vil vi aldrig lade dem holde møder eller demonstrationer offentligt, og hvis det kræver et slagsmål at stoppe dem, er vi parate til at tage det.

Den vold, der i begrænset omfang udøves mod kommunister, er derimod primært ikke politisk motiveret, men udspringer som oftest af konkrete voldelige overgreb begået mod venstrefløjs- og indvandringskritikere. Det viser bl.a. en række domme mod medlemmer af gruppen White Pride i Århus.

Hvis krigen mod terror kan presse venstrefløjen til at afstå fra vold, så kunne den meget omtalte bandekrig derfor uden tvivl gå i sig selv igen. Men venstreorienterede har generelt ikke respekt for loven og begynder de først at opfatte deres metoder som moralsk acceptable også udenfor deres eget miljø, kunne de lige så vel finde på at gribe til de skydevåben, som PET mistænker dem for at ville anskaffe sig.

Deri ligger Politikens ansvarsløshed.

_

Og så er der en anden ting, der adskiller os fra den øvrige venstrefløj, nemlig at vi ikke nøjes med at snakke om militante midler, men også af og til tager dem i brug. Når det f.eks. gælder fascister og nazister, vil vi aldrig lade dem holde møder eller demonstrationer offentligt, og hvis det kræver et slagsmål at stoppe dem, er vi parate til at tage det.
Antifascistisk Aktions program fra 1994.

Hvis det virkeligt var mit mål, så kunne jeg skære halsen over på dig nu.
Martin Lindblom til folkevalgt politiker, Information 1995.

Som om vi ikke kunne finde ud af slås med politiet i 20 graders kulde..
”Martin Nielsen” (Martin Lindblom), Ekstra Bladet 1996.

Hvorfor så ikke tage afstand fra volden?
Jeg ville føle mig åndssvag, hvis jeg skulle stille mig op og argumentere for min sag på lovlig vis.

Interview med ”Jørgen” fra AFA, Politiken 1997.

Volden er et nødvendigt onde, som kun benyttes for at opnå helt bestemte mål.
”Anders” (Martin Lindblom) fra AFA, Ekstra Bladet 1997.

Vi ville måske nok åbne vores grænser for et vist antal fjender, men vi ville samtidig få mange, mange flere venner, der ville tæve dem sammen med os!
AFA’s erklæring i forbindelse med kampagnen ’Stop Udvisningerne’, Propaganda 1997.

Hvis de stikker deres grimme fjæs den mindste smule frem, så får de tæsk.
Anonym AFA-talsmand, Ekstra Bladet 1998.

Danmark bliver ikke spurgt mere – Danmark bliver bedt om at holde kæft!
AFA’s erklæring i forbindelse med kampagnen ’Hold Kæft Danmark’, Propaganda 1998.

Nu ved nazisterne hvad der venter dem… Nazisterne bruger selv vold. Og hvis de vil, så kan de slås med os.
”Anders Lind” fra AFA, Ekstra Bladet 1999.

Generelt går vi ikke af vejen for et slagsmål… så længe folk ligger på skadestuen, kan de i hvert fald ikke deltage i nazistiske møder.
Anonym AFA-talsmand, Jyllandsposten 2005.

Og det betyder at vi fysisk vil forhindre dem i at manifestere sig ved f.eks. demonstrationer eller møder. Og selvom vi virkelig helst vil undgå det, er vi parate til at tage et eventuelt slagsmål for at stoppe dem.
AFA’s program, revideret ca. 2005.

Uanset hvor de prøver at forsamle sig, skal de jages væk. Uanset hvordan de forsøger at organisere sig, skal deres strukturer angribes og knuses med ord og handling.
AFA’s erklæring af 26. februar 2010.

Accepterer AFA brugen af vold?
Jeg er tilbøjelig til at svare nej…
Interview med ”Kristoffer” fra AFA, Politiken fjorten dage og en terror-sigtelse senere.

*

Gymnasieformand og voldsautonom

 

Autonom møde-terror, vinteren 1999. En sortklædt Claus Svendsen kigger over skulderen på Anne Jønsson fra Gaderummet. Til venstre for hende ses (m. overskæg) direktør Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter. I forgrunden Maria Sønnøve Pagels, i det voldsautonome miljø bedre kendt som Maria Jensen fra Antifascistisk Aktion.

Autonom møde-terror, vinteren 1999. En sortklædt Claus Svendsen kigger over skulderen på Anne Jønsson fra Gaderummet. Til venstre for hende ses (m. overskæg) direktør Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter. I forgrunden Maria Sønnøve Pagels, i det voldsautonome miljø bedre kendt som Maria Jensen fra Antifascistisk Aktion.

For nylig satte Junikredsen spot på Det frie Gymnasiums bestyrelsesformand, Claus Svendsen. Udad til lever den 32-årige cand.mag. i historie og samfundsfag en lidt stille tilværelse som vikar på Rødovre Gymnasium (se officielt billede), formand for sin andelsforening (der i øvrigt huser et kendt Enhedsliste-medlem) og altså bestyrelsesformand for Det frie Gymnasium.

Men Junikredsen kunne afsløre hvordan den tilsyneladende pæne og lovlydige gymnasie-formand fra sin privatadresse på Bygmestervej styrer et lille firma med nær tilknytning til den voldsautonome gruppe Strictly Underground.

Firmaet – Agent Promocateur – er officielt registreret på adressen Jærgersborggade 18, 5. sal, 2200 København N. Men i virkeligligheden ejes Strictly Underground af firmaet Logik & Co i Ravnsborggade nr. 18, der tillige rummer et kendt autonomt kollektiv. Ifølge nye oplysninger har Claus Svendsen gennem en længere årrække boet på denne adresse.

Ravnsborggade-gruppen
Kollektivet i Ravnsborggade ledes af kæresteparret Balder Bergman Johansen og Maria Sønnøve Pagels, der begge er fremtrædende medlemmer af Antifascistisk Aktion – tæskeholdet, som Enhedslisten samarbejder officielt med i organisationen Antiracistisk Netværk.

Et andet medlem af Ravnsborggade-gruppen var TV Stop-aktivisten Lars Grenaa, der i 2003 blev idømt tre måneders ubetinget fængsel for politisk vold. En dom, der ikke lagde en dæmper Grenaas voldelige tendenser. Jeg vil gøre det igen, truede han ved sin løsladelse.

Ifølge Junikredsens oplysninger gik Ravnsborggade-gruppen i opløsning for omkring fem år siden, fordi Balder Johansen og Maria Pagels, der har to børn sammen, efterhånden fandt pladsen for trang til deres familieliv.

Rabiate udfald
Det har også vist sig, at Det frie Gymnasiums bestyrelsesformand tidligere har forsøgt sig med bestyrelses-arbejde. Claus Svendsen er nemlig identisk med den Claus ‘Svende’ Svendsen, der som medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse gik på talerstolen til partiets årsmøde i 1998 og udbasunerede:

“Når vi tager afstand fra overfaldet på Pia Kjærsgaard, træder vi en masse folk i bevægelsen over tæerne. Jeg har ingen problemer med direkte politiske aktioner”.

Claus Svendsen henviste naturligvis til det voldelige overfald på folketingsmedlem Pia Kjærsgaard den 24. marts 1998. Kjærsgaard skulle have deltaget i en direkte radioudsendelse fra Griffenfeldsgade på Nørrebro, men blev i den berygtede gade slået ned af gerningsmænd, der efterfølgende strøede om sig med propaganda fra Antifascistisk Aktion.

Exit Enhedslisten
Claus ‘Svende’ Svendens rabiate udtalelser satte et punktum for hans daværende forsøg på at agere bestyrelsesmedlem for en lovlig organisation. Kort efter kunne man således læse i venstrefløjens hoforgan, dagbladet Information:

“Det medlem af hovedbestyrelsen, Claus Svendsen, der lørdag såede tvivl om Listens principielle modstand mod vold, er blevet væk søndag. Og han genopstiller ikke til hovedbestyrelsen.”

Information nævnte dog intet om, at i modsætning til folketingets øvrige partier tog Enhedslisten ikke prompte afstand fra overfaldet på Pia Kjærsgaard, men udsendte først efter lidt tøven en fordømmende pressemeddelelse.

På kant med ‘bevægelsen’
Det var måske denne nølen, og nok ikke mindst partiets tætte samarbejde med Antifascistisk Aktion, der i 1998 fik ‘Svende’ til at gå vild i datidens parlamentariske etik, hvor sympati for vold under ingen omstændigheder blev tolereret – en grænse, der i 2003 blev flyttet markant af Pernille Rosenkrantz-Theil.

Svendsens og Rosenkrantz-Theils behov for offentligt at markere sympati for politisk vold forekommer umiddelbart ejendommelig. Men Clausen vidste hvad han talte om, da han advarede Enhedslisten mod at træde “en masse folk i bevægelsen over tæerne”.

Han blev sammen med Rosenkrantz-Theil valgt til Enhedslistens hovedbestyrelse i 1996. Begge blev rekrutteret fra den voldsautonome gruppe Rebel/Unge revolutionære Socialister (nu Socialistisk Ungdomsfront). I dagene efter Enhedslistens opsigtvækkende valg af militante autonome borede medierne i parrets holdning til bl.a. politisk vold. “Vi kan tilslutte os de autonomes værdier, men ikke hætter og brosten”, påstod de to nyvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer.

Pernille Rosenkrantz-Theils og Claus Svendsens forsøg på at rette sig ind efter Enhedslistens officielle holdning til politisk vold førte i det autonome miljø til ophidsede beskyldninger om at så splid mellem det yderste venstres gadekrigere og parlamentarikere. Over en helside i et af bevægelsens undergrundsblade skulle “Pernille og Svende” derfor forklare sig.

Hyldest til voldsautonome
Parret lagde ud med at erkende, at “en masse mennesker er enormt sure” over deres afvisning af brugen af hætter og brosten. Ifølge parret havde medierne forvrænget deres udtalelser og man forsikrede undergrundsmiljøet om, at “Vi har på ingen måde prøvet at skabe splittelse mellem de autonome og Enhedslisten.”

Claus ‘Svende’ Svendsen og Pernille Rosenkrantz-Theil afsluttede deres forsvarsskrift med at udtrykke deres “dybeste respekt” for bl.a. Antifascistisk Aktions berygtede Baldersgade-gruppe, og for gruppen Internationalt Forum (IF) i Griffenfeldsgade, der året før havde hvervet den nyligt løsladte Torkil Lauesen fra Blekingegade-banden som medlem.

Clausen og Rosenkrantz-Theil fik efter alt at dømme redet stormen af. Året efter blev de i hvert fald udvist fra Holland sammen med ledende medlemmer af tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

Ifølge kilder i miljøet var Claus Svendsen og Pernille Rosenkrantz-Theil i denne periode begge medlemmer af Guldbergsgade-gruppen, hvor man boede dør om dør med René Elley Karpantschof, der få år tidligere organiserede miljøets støtte til Blekingegade-banden.

Møde-terror
Mens den medie-ivrige Rosenkrantz-Theil gik en egentlig – omend slingrende – politisk karriere i møde, har Claus ‘Svende’ Svendsen efter sin

"Folkets Park" som den henligger i dag.

"Folkets Park" som den henligger i dag.

afgang fra Enhedslistens hovedbestyrelse i 1998 foretrukket et liv skyggerne. I vinteren 1999 dukkede han dog atter op til overfladen da han sammen andre sortklædte autonome brød ind til et møde, der skulle have informeret borgerne om et kommende byggeri af andelsboliger på Nørrebro, fortrinsvis til ældre.

De nye boliger skulle have været opført på en byggetomt, hvor de autonome i strid med loven havde anlagt en nødtørftig park, der i god socialistisk tradition blev kaldt ‘Folkets Park’. Efter en længere kampagne med hærværk og trusler fik det autonome miljø terroriseret Københavns Kommune til at købe ‘Folkets Park’, der i dag henligger som et sted hvor “pusherne er de eneste, der opholder sig efter mørkets frembrud.” Gadekrigerne fra “Folkets Hus og Det fri Gymnasium” bevæger sig kun ind “når de samles i større grupper”.

Gamle kendinge
I gruppen af autonome fredsforstyrrere, der sammen med Claus Svendsen trængte ind til mødet på Nørrebro, så man flere medlemmer af tæskeholdet Antifascistisk Aktion. Bl.a. den flere gange straffede Martin Lindblom, der i dag driver hjemmesiden Modkraft. Altså selvsamme hjemmeside, hvor Claus Svendsen forrige år trådte frem som bestyrelsesformand for Det frie Gymnasium.

Blandt andre fra Antifascistisk Aktion kan man nævne Jesper Tietgen Lund, der profilerede det nu stilleliggende ‘Folkets Park Initiativet’. Fra Ravnsborggade-gruppen så man Balder Johansens kæreste, Maria Pagels, samt den senere voldsdømte Lars Grenaa.

Autonom bygge-direktør
Mere bemærkelsesværdigt så man blandt de sortklædte autonome også Lars Kofoed Jørgensen, direktør for det nu konkursramte byggefirma Egen Vinding og Datter i Ringsted. Firmaet blev ejet af samme fond som ejer huset i Baldersgade og som indtil for nylig ejede byggefirmaet Logik & Co. Dette firma drives som bekendt af Balder Johansen og ejes i dag af en fond hvor bl.a. han og Lars Jørgensen udgør bestyrelsen.

Da pressen i april 2000 afslørede, at Balder Johansen arbejdede for Egen Vinding og Datter, hævdede Lars Kofoed Jørgensen, at han ikke kendte noget videre til Johansens rolle i det autonome miljø: “Han har været med i den bevægelse i vel 10-15 år, men på anden måde tror jeg ikke, han har noget med dem at gøre, men det er ikke noget vi har diskuteret som sådan”, hævdede han til BT. Sin egen deltagelse få måneder tidligere i autonom møde-blokade – i selskab med bl.a. Balder Johansens kæreste – fortav Kofoed Jørgensen selvsagt.

Naturligt valg
I 1996 skrev Pernille Rosenkrantz-Theil og Claus ‘Svende’ Svenden:

“Grunden til, at vi nyder arbejdet på Det frie er, fordi der er en masse gode folk på den fri ungdomsuddannelse, som laver politiske projekter som en del af deres plan. Herunder Propaganda, Sista, Børnehuset, IF, Baldersgade, TV STOP m.m.”

Ifølge Svendsen og Rosenkrantz-Theil er Det frie Gymnasium, hvor parret den gang var ‘vejledere’, altså et integreret led i den autonome bevægelse. På den baggrund forekommer det i virkeligheden ganske naturligt, at skolen har valgt Claus Svendsen som bestyrelsesformand. Med sit mangeårige virke og sine mange kontakter i miljøet er ‘Svende’ uden tvivl den rette til at sikre det yderste venstre nye kuld af unge gadekrigere.

Venstreorienterede dømt for terrorstøtte

I december 2007 frifandt Københavns Byret dækorganisationen Fighters+Lovers for terrorstøtte, selv om organisationen beviseligt finansierer to udenlandske terrorgrupper. Den gang skrev Junikredsen, at “dommen fra Københavns Byret er uden tvivl lodret forkert.”

Vores bagved liggende ræsonnement var, at når selv FN-vedhængene Amnesty International og Human Rights Watch hævder, at de to grupper – FARC i Columbia og PFLP i Mellemøsten – i rigt mål benytter terror, så kan der vist ikke være meget tvivl om dén sag.

Torsdag den 18. september gav Østre Landsret os ret i vor vurdering. På denne dato idømte man Enhedslistens faglige sekretær, den 54-årige Michael Schølardt, seks måneders fængsel som en af to hovedmænd bag firmaet Fighters+Lovers, terrorstøtternes lille pengemanskine.

Michael Schølardt har i mange år været en central figur på den yderste venstrefløj og er bl.a. en af drivkræfterne bag en ejendom på Nørrebro, der huser flere yderliggående grupper. Da ejendommen i forbindelse med Ungdomshus-optøjerne blev ransaget af ordensmagten, gik en stærkt ophidset Michael Schølardt til angreb på politiet.

Enhedslistens partifunktionær er samtidig kendt for sit mangeårige medlemsskab af gruppen Internationalt Forum, hvor han samarbejder tæt med den berygtede Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden, der gennem femten år plyndrede og myrdede i Danmark på vegne af netop den arabiske terrorgruppe PFLP.

Schølardts gamle partikammerat fra VS, den notoriske historieforfalsker Albert Jensen, slap som firmaets webmaster med en betinget dom.

Den anden hovedmand i sagen, Ulrik Sebastian Kohl, blev ligeledes idømt seks månders fængsel. Kohl er bl.a. kendt fra den voldsautonome gruppe Rebel og sin tætte forbindelse til tæskeholdet Antifascistisk Aktion (AFA). En maskeret Ulrik Sebastian Kohl har deltaget i flere husbesættelser og er i dag aktiv i AFA-lederen Martin Lindbloms firma, Monsun Aps. Under byretssagen skjulte Ulrik Kohl sig længe under dæknavnet Bobby Schultz. Men i euforien over to af tre dommeres votering kastede han sin forklædning, så også han kunne hyldes af høj som lav på det yderste venstre.

Mulatten Anne Düver fra RUC slap med en betinget dom for sin terrorstøtte. Også hun har en længere fortid i den voldsautonome gruppe Rebel. Katrine Willumsen fra Foreningen Oprør slap ligeledes med en betinget dom. Derimod lykkedes det ikke at få dømt 3F-aktivisten Preben Mikkelsen, der for retten formentligt har skjult sit virke i Fighters+Lovers.

Kampen mod de danske terrorstøtter er ikke slut. Venstrefløjen truer med at anke landsretsdommene til Højesteret, hvor flere venstreorienterede advokater i dag troner som dommere. Kan disse ikke hjælpe, truer man med den såkaldte Menneskerettighedsdomstol.

Anklagemyndigheden lægger derimod an til en lignende sag mod den førende organisation for danske terrorstøtter, Foreningen Oprør. Om 3F vil udrense forbundet for terrorstøtter er derimod mere tvivlsomt.

Læs også:
FARC på hælene
Top-terrorist aflivet
Venstreekstreme bag terrornetværk
Terrorstøtter pibler frem
Byret blåstempler terrorstøtte

Spot på venstrefløjens historieforfalskere

Ifølge 180grader.dk har portalen Fagenes Infoguide gennem længere tid linket til “Leksikon for det 21. århundrede”, en omfattende hjemmeside drevet af den yderste venstrefløj. Efter en klage fra uddannelsesforstander for Handels- og Teknisk Gymnasium Nordsjælland, Niels Westy Munch-Holbek, er denne trafik indtil videre ophørt.

Ifølge Niels Westy Munch-Holbek drives den pågældende hjemmeside af Venstresocialisterne, der er medstifter af Enhedslisten. Uddannelsesforstanderen påpeger, at det påståede leksikon er “en stor gang politisk propaganda…  fyldt med historieforvanskning”.

“Leksikonets” bidragydere består i vid udstrækning af (ofte gammelkendte)  venstreorienterede akademikere, men også af nuværende og tidligere medlemmer af ekstremistiske grupper såsom Autonomi Kollektivet/Autonomt Infoservice, Blekingegadebanden, Internationalt Forum og Foreningen Demos.

Sidens ankermand, Albert Jensen, er også webmaster i firmaet Fighters+Lovers, der økonomisk støtter terrororganisationerne PFLP og FARC. Udover Venstresocialisterne er Albert Jensen, sammen med hovedmanden bag Fighters+Lovers Michael Schølardt, aktiv i Internationalt Forum, hvor man arbejder tæt sammen med Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden.

Venstrefløjens “Leksikon for det 21. århundrede” er ubestrideligt et historieforfalskende projekt. F.eks. hævder man om afslutningen på Vietnamkrigen, at “Den 30. april 1975 drog Vietcong sejrrigt ind i Saigon”, og “Saigon-regimet overgav sig til befrielsesfronten.” Disse udsagn er lodret løgn: Saigon blev indtaget af pansertropper fra det kommunistiske diktatur i Nordvietnam. Viet Cong – “befrielsesbevægelsen” – ophørte efter Tet-offensiven i 1968 som militær faktor i Vietnamkrigen. Iøvrigt fortier venstrefløjens “leksikon” også, at den kommunistiske Tet-offensiv blev indledt under en våbenhvile, aftalt på initiativ af kommunisterne.

Et andet hurtigt eksempel på venstrefløjsforfalskning: Om præsident Salvador Allende fra Chile skriver man, at han blev “Dræbt ved militærkuppet 11. september 1973.” Også dette er usandt: I stedet for at modtage et tilbud om frit lejde fra de oprørske militærenheder skød marxisten Allende sig i præsidentens kontor, angiveligt med en sovjettisk fremstillet AK-47 – en personlig gave fra Cuba diktator, Fidel Castro.

Og sådan kunne man blive ved…

Opdatering
I en tidligere artikel på 180grader.dk bliver der anført endnu mere absurde eksempler på venstrefløjens historieforfalskning end vi her på Junikredsen har peget på. Historien om offentlige myndigheders delagtighed i udbredelsen af venstrefløjens historieforfalskning blev oprindeligt lanceret af Weekendavisen, men artiklen er desværre ikke lagt på nettet.

… og i mellemtiden hvidvasker det venstreorienterede dagblad Information sig selv for beskyldninger om såkaldt venstre-fascisme

Byret blåstempler terrorstøtte

Mens danske soldater dør i kamp mod international terrorisme, øger venstrefløjen sin økonomiske terrorstøtte. Denne trafik er nu blåsstemplet af Københavns Byret, der den 13. december frifandt tøjfirmaet Fighters+Lovers.

 

Fighers+Lovers er forretningsfacade for partiet Venstresocialisterne (VS), der videre er en del af Enhedslisten. Firmaets direktør er en højtstående Enhedsliste-funktionær ved navn Michael Schølardt, der udover sine aktiviteter i VS og Enhedslisten også har en fortid i den voldsautonome kamporganisation Rebel.

 

Michael Schølardt er tillige et særdeles centralt medlem af organisationen Internationalt Forum, der ledes af Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden. En venstreorienteret forbryderbande, der gennem mange år røvede og myrdede på vegne af den arabiske terrororganisation PFLP.

 

Schølardts firma stod ikke blot anklaget for at have støttet Blekingegadebandens gamle arbejdsgiver, men tillige for at have støttet terrorgruppen FARC i Columbia. Selv om Københavns Byret fandt, at begge grupper beviseligt begår terroristiske handlinger såsom mord og kidnapninger, så valgte to af de tre dommere altså alligevel at frifinde de syv tiltalte fra det venstreekstreme tøjfirma.

 

Om dommen er udtryk for hul i hovedet eller hul i loven skal indtil videre være usagt. Men det kan i hvert fald konstateres, at dommen blot er den sidste i rækken af en lang række afgørelser fra danske domstole til fordel for den yderste venstrefløj: Politiet får ikke råbånd fra Ungdomshuset, Byret løslader nogle unge fra Ungdomshuset, Politiet gik for vidt med ransagninger.