Junikredsen

Research – Formidling – Opinion

Tag: Anders Lind

Venstrefløj forsvarer tæskehold

I kølvandet på PET’s anholdelse af et topmedlem af både tæskeholdet Antifascistisk Aktion (AFA) og den private efterretningstjeneste Redox, er den yderste venstrefløj som forventet gået til modangreb i pressen.

Blandt sine voldelige aktiviteter støtter AFA politimorderen Mumia Abu-Jamal, der efter en nylig kendelse i den amerikanske højesteret formentligt snart kan henrettes.

Svækket forening
Flere gamle kendinge er i den forbindelse trukket af stald og siger det de skal. Det drejer sig bl.a. om efterlønsmodtageren Petter Sommerfelt fra Foreningen Demos, der ifølge et universitetsspeciale er et tilholds- og informationssted for den autonome gruppe ”Anti Fascistisk Aktion”

Sådan er det dog ikke længere. Som tidligere beskrevet af Junikredsen, så er Petter Sommerfelts forening i dag kørt bagud af dansen som den yderste venstrefløjs private efterretningstjeneste. Redox og Demos ”kan overhovedet ikke sammen”, som en kilde udtrykke det, og AFA vil i dag kun samarbejde med Redox. 

Her skal det indskydes, at ifølge Junikredsens oplysninger, så drives den private efterretningstjeneste Redox fra Mediesyndikatet Monsuns lokaler på Nørrebro, hvorfra hjemmesiden Modkraft også drives. 

Fjendskabet mellem Monsun/Redox og Demos bekræftes af, at ’Demos Nyhedsbrev’ ikke længere trykkes af Monsun, ligesom bladet omvendt heller ikke længere reklamerer for virksomheden. 

Petter Sommerfelt har altså behov for at profilere ikke blot sin forening, men også sig selv som den nye leder af Demos efter alfa-hannen Erik Jensens død i 2008. Det forsøger Sommerfelt så at gøre i forbindelse med PET’s seneste sag mod det yderste venstre. 

Petter på overdrevet
Til Ritzaus Bureau hævder Petter Sommerfelt bl.a., at Demos kan udpege, hvem der står bag volden (fra højre, forstås). Til Information påstår han, at Demos viderebringer informationer om kriminelle sammenhænge på højrefløjen.

Petter Sommerfelt på gaden 2009.

Men Petter Sommerfelts flyvske påstande holder naturligvis ikke stik. En gennemgang af Demos’ egne skrifter viser, at de såkaldte afsløringer aldrig har ført til andet end enkelte sigtelser (men så vidt vides ikke domme) for brud på racismeparagraffen. 

Petter Sommerfelts lyst til at overdrive ikke blot Demos’, men også sin egen betydning, fremgår af førnævnte artikel i Information. Heri hævder Sommerfelt, at han ved hjælp af en enkelt søgning på sit eget navn på den højreorienterede blog ‘Junikredsen’, [kan] læse en god del om hans arbejde, liv og færden. 

Denne påstand er som sagt også mildest talt overdrevet. Om Petter Sommerfeldt har vi i artiklen AFA-bagmand død blot skrevet, at han formodentligt skulle videreføre Demos efter Erik Jensens død. 

I artiklen Demos-fascister omtaler vi en injuriesag, som Demos for nylig tabte mod et medlem af Dansk Folkeparti, der havde fastslået, at Sommerfelts forening opfører sig som fascister ved at bruge vold som politisk middel. Her nævner vi kort, at Sommerfelt (og Jensen) tidligere selv er dømt for injurier. 

I Pelle Dragsted – skitse af en ekstremist nævner vi i forbifarten, at Petter Sommerfelt i 2001 demonstrerede skulder ved skulder med den daværende leder af AFA-tæskeholdet. 

Mere opmærksomhed har Petter Sommerfelt tidligere ikke fået fra vores side. 

Autonom praktikant
Informations ukritiske interview med den aldrende gadeaktivist Petter Sommerfelt blev begået af journalistpraktikanten Sofie Tholl. 

Hun er samtidig tilknyttet en homofil redaktionsgruppe på den autonome hjemmeside Modkraft. Trods fjendskabet mellem Monsun og Demos burde Sofie Tholl kunne stave Petter Sommerfelts navn korrekt. Det gør hun, ifølge Demos’ egne udgivelser, ikke. 

I Monsuns homofile redaktionsgruppe finder man også Mads Ted Drud-Jensen. Han har en nær fortid som medlem af AFA’s hemmelige terrorcelle ’Homo Aktion’, der i sommeren 2000 begik en række brandattentater mod privathjem tilhørende Udlændingestyrelsens ansatte.

På Information informerer man ikke læserne om Sofie Tholls AFA-relationer.

Den 22. marts begik Sofie Tholl i Information da også et større ukritisk interview med ”Kristoffer” fra AFA, der ugen før var blevet interviewet lige så ukritisk af Politikens Bo Maltesen og Claus Blok Thomsen. 

Det var ”Kristoffer”, der ubehjælpsomt hævdede til Politiken, at han var tilbøjelig til at svare nej på spørgsmålet om AFA bruger vold. 

I Sofie Tholls bløde hænder får AFA, ganske som i Politiken, lov til blot at gentage hvad gruppen allerede skrev i en pressemeddelelse kort efter, at PET havde sigtet deres topmedlem A.C. for terror-støtte på grund af hans medlemskab af gruppen. 

Ifølge netmagasinet sappho.dk har hverken Tholl eller Informations redaktør ønsket at svare på kritik af hendes anstrengelser i bladet. I stedet har Sofie Tholl diskret ændret sin profil på Facebook, så hun ikke længere fremtræder maskeret og aggressiv. 

Den verdensberømte Mikkel Kessler.

Rune Eltard-Sørensen
Sofie Tholl er ikke den eneste Modkraft-aktivist, der som praktikant har fundet vej til de mere almindelige medier. I november 2007 kunne boksekyndige læsere af Søndagsavisen med undren læse, at man på internettet kunne se Joe Calzaghe slå Martin Kasler i verdensmesterskabet boksning natten til søndag.

Artiklen var begået af praktikanten Rune Eltard-Sørensen, en berygtet voldsdømt Monsun-aktivist. 

Venlige læsere gjorde Eltard-Sørensen opmærksom på, at Calzaghe selvfølgelig havde mødt Mikkel Kessler, daværende verdensmester i supermellemvægtsboksning. 

Martin Kasler, derimod, er en tidligere højreaktivist, der stadig lægges for had af det yderste venstre. Tak… for at gøre mig opmærksom på fejlen. Det er hermed rettet, skrev Eltard-Sørensen – og omdøbte den danske bokser til Mikkel Kassler… 

AFA-pressemand
Rune Eltard-Sørensens besættelse af Martin Kaslers person fik ham på Søndagsavisen til at begå en række pinlige fejl. Da han efterfølgende blev ansat hos Dansk Journalistforbund, misbrugte han bevidst sin stilling til at lægge hindringer i vejen for to kolleger, der forsøgte at kaste lys over bandekrigen i Århus mellem White Pride på den ene side, og Enhedslisten og omegn på den anden. 

Den sagnomspundne Martin Kasler.

Om deres oplevelser med den ekstreme venstrefløj skrev de to journalister senere bl.a.:

Det føles, som om den sprække, der havde åbnet sig i miljøet, krampagtigt lukker om sig selv og bliver til en hård knude. Lidt den samme følelse, som vi begynder at få i maven. Vi spørger Lukas, hvem hans kontaktperson i ARN-Århus er. Svaret får os til at spærre øjnene op. »Han hedder Rune inde på Anarcho-foraet (Anarkistisk Debatforum, red.), og det nummer, han ringede fra, var 33428000, Danmarks Journalistforbund,« skriver Lukas. Rune er altså ansat af vores fagforbund og får løn for at varetage vores interesser, men kvitterer ved at bruge forbundets telefon til at ringe til vores kilder og fortælle dem, at de ikke kan stole på journalister

Rune Eltard-Sørensens optræden skal ses i lyset af, at han ifølge Junikredsens kilder er Monsuns ankermand i Redox-projektet, og han skal samtidig være den som skriver flere af AFA’s pressemeddelelser.

“Anders Lind” bekræftes
Den 10. februar i år dokumenterede vi her på Junikredsen, at AFA’s talsmand Anders Lind som sådan ikke eksisterer, men er et gammelt dæknavn som først blev brugt ca. 1995 af Martin Lindblom, og siden formodentligt også af Balder Johansen og Pelle Dragsted.

Den 1. marts skriver Rune Eltard-Sørensen på Modkraft, at ”Anders Lind” er et opdigtet navn. Talsmandens identitet er kendt af Modkrafts redaktion. Vi skal derfor understrege, at dette er første gang man fra den yderste venstrefløj offentligt vedgår, at ”Anders Lind” er en opdigtet person. Og Junikredsen tager i al ubeskedenhed æren for at have presset de rabiate kræfter til denne indrømmelse. 

Den voldsdømte Rune Eltard.

 Modtræk fra Modkraft
På den yderste venstrefløj frygter man med rette, at sagen mod det fremtrædende AFA/Redox-medlem, der også er sigtet for flere tilfælde af vold og grov vold, atter vil understrege, at venstrefløjen står bag hovedparten af den politiske vold i Danmark. 

Som Junikredsen tidligere har påpeget, så vil venstrefløjen hellere end gerne tæppebombe sine modstandere med tal – altså lige indtil de reelle tal for venstrefløjens vold er på bordet. Fra dette tidspunkt vil venstrefløjen undvige reel debat om voldens omfang og i stedet forsøge at bortforklare sin vold med, at højrefløjens vold var værre

Præcis denne taktik forsøger Modkraft, samtidig med Sofie Tholls ageren i Information, sig med. Som sandhedsvidner har man indkaldt to gamle kendinge, Sarah Victoria Bruun og René Elley Karpantschof. 

For nogle år siden forsøgte René Karpantschof sig faktisk med netop ovenfor beskrevne venstrefløjstaktik, men opnåede den gang ikke andet end at en opvakt avislæser kunne påpege, at hans retorik var identisk med retorikken i en anonym artikel i Propaganda (et autonomt og ligeledes anonymt tidsskrift, der gik ind i samme periode hvor folk som René Karpantschof og Martin Lindblom begyndte at vove sig ud i offentligheden under eget navn.) 

Typisk Karpantschof
Som Monsun-relateret har René Karpantschof i øjeblikket ikke samme behov som Petter Sommerfelt for at markere sin egen personlige betydning. Under klimatopmødets uroligheder i december blev han tværtimod fotograferet i klassisk alfahan-positur, omgivet af unge beundrere. 

Som belæg for højre-voldens angiveligt grovere karakter henviser Karpantschof til et enkelt, nyligt tilfælde i Århus, hvor en gadekriger fra AFA’s GNWP-kampagne fik alvorlige klø kort efter, at man havde overfaldet webredaktøren Kim Møller. Karpantschof nævner selvsagt ikke, at en god ven af Kim Møller også måtte indlægges på hospitalet efter flere voldsomme spark i hovedet. 

René Karpantschof har tillige forsøgt at bestride PET’s udsagn om, at den politiske vold er steget markant de senere år. Den var kun steget ”en smule”, hævdede han – typisk dog uden at dokumentere sin påstand. 

Man mindes altså endnu en gang den fremtrædende tyske historiker Norbert Götz’ ord om den eksterne lektors videnskabelighed: 

Karpantschof does not try scientifically to evaluate the social movements of the Neo-Nazis and the anti-fascists… but sticks to platitudes on a crypto political level. 

Sarah Bruuns besværligheder
På Modkraft trækkes Enhedslistens Sarah Victoria Bruun frem som eksempel på et offer for højre-vold. Det lykkedes dog blot det ”fremtrædende medlem af Enhedslisten” igen at kompromittere sig selv. 

Om det påståede overfald hævder Sarah Victoria Bruun i dag: 

De kendte mit navn og vidste, uden at jeg forstår hvorfra, at min far var jøde. 

Men i forbindelse med det påståede overfald i september 2008, gav Sarah Bruun en detaljeret beskrivelse af episoden til BT og Urban. Til begge aviser forklarede hun samstemmende, at: 

Jeg var på vej til fest, da jeg så en mand stå og sætte klistermærker op. Da jeg så, at det var en nazi-mærkat, lavede jeg en eller anden grimasse og gik videre. Jeg gik tre-fire skridt, og så blev jeg ramt af et hårdt slag bagfra. Jeg røg direkte i asfalten… Jeg hørte ham sige: “Det er din egen skyld, Sarah”, og han sagde også “Jøde”. 

I et mere kritisk interview dagen efter i Jyllandsposten, hævdede venstrefløjspolitikeren heller ikke længere, at hun var blevet tiltalt med navn. I stedet fastslog hun: 

Faktum er, at han kaldte mig jøde. Og faktum er, at jeg er halvt jøde. Om der er en sammenhæng, ved jeg ikke. 

Af Sarah Victoria Bruuns oprindelige forklaringer fremgår det altså klart, at hun for det første kun var i klammeri med en enkelt mand. Og for det andet fremgår det, at hendes far overhovedet ikke var inddraget i sagen. 

På Jyllandspostens spørgsmål kunne Bruun heller ikke identificere det påståede ”nazi-mærkat” – angiveligt på grund af ”huller i hukommelsen”… 

Århus Politi kunne den gang ikke bekræfte om Enhedslisten har ret i sin antagelse om politisk vold. Det kan de formodentligt heller ikke i dag. 

Politi-fjendsk
Men Enhedslisten benytter ikke kun lejligheden på Modkraft til at brodere over påståede overfald. I samme åndedrag belyver man også direkte Århus Politi: 

 [P]artilokalerne i Sejrøgade i Midtbyen har systematisk været udsat for hærværk i form af knusetyveri (sic.) Kun et enkelt af tilfældene er opklaret. – Det skete først efter, at undertegnede foreslog Østjyllands Politi at tage fingeraftryk på den sten, der var kastet ind gennem vinduet. Her fandt man fingeraftryk efter en mand, der var kendt fra kriminalregisteret, siger Viggo Jonassen. 

Viggo Jonassen er en gammel aktivist på den yderste venstrefløj, der har været med over bl.a. SF, VS og nu Enhedslisten, og han skriver i dag for venstrefløjens historieforfalskende ”leksikon”. 

Viggo Jonassens forklaring på Modkraft er formentlig da også usand. Den omtalte gerningsmand blev nemlig ikke fældet på fingeraftryk, men på DNA-analyse af de anvendte sten. 

Og det er åbenlyst usandt, at Århus Politi kun har opklaret et enkelt tilfælde af rudeknusning mod Enhedslistens lokaler. Gerningsmanden vedgik – og blev dømt for – fire gange at have kastet sten gennem partiets vinduer. 

Århus Politi har således opklaret fire ud af blot seks tilfælde af rudeknusning med det lille ekstremistparti, der i dag kæmper for sin overlevelse i meningsmålingerne. 

_

Antifascistisk Aktion, Politiken og Kafa-X

INTRO: NØRREBRO 1998

I 1998 overfaldes parlamentarikeren Pia Kjærsgaard på Nørrebro. Hun søger efterfølgende tilflugt i bank, der omringes af sortklædte autonome. Kjærsgaard slipper først væk da bevæbnet politi ankommer til stedet.

Selv om den formodede gerningsmand, Frank Piasecki Poulsen fra TV-Stop, har nære relationer til Antifascistisk Aktion (AFA), bliver det venstreorienterede tæskehold aldrig officielt sat i forbindelse med volden mod Dansk Folkepartis leder.

Frank Poulsens TV-Stop filmede ivrigt begivenhederne. Junikredsen har for nylig gennemgået de gamle optagelser og kan i dag dokumentere, at belejringen af Kjærsgaards tilflugtsted blev orkestreret af AFA-medlemmer.

På nedenstående billeder ser man først et kvindeligt AFA-medlem dukke op med propagandamateriale, som hun overdrager til en sortklædt og formummet mand, der optrådte som leder af det autonome pøbel.

Det prominente AFA-medlem lokker dernæst indvandrerbørn til at opklæbe AFA’s propaganda på facaden af den bankbygning, hvor en forslået og skræmt Pia Kjærsgaard har søgt tilflugt.

Mens dette står på, bliver den formummede mand opdækket af en brutalt udseende gadekriger, der vagtsomt holder øje med gaden.

Af billederne fremgår det ikke umiddelbart, at de på bankfacaden opsatte klistermærker er propaganda for Antifascistisk Aktion. Men Junikredsen kan afsløre, at materialet blev fremstillet i forbindelse med kampagnen ‘Stop Udvisningerne’, som AFA søsatte året før.

Propagandamaterialet for denne kampagne blev trykt både med og uden AFA’s navn. I forbindelse med overfaldet på Pia Kjærsgaard valgte tæskeholdet den anonyme variant.

En kvinde fra AFA dukker hastigt op og giver det medbragte propagandamateriale videre til gruppens formummede leder.

Det fremtrædende AFA-medlem lokker dernæst indvandrerbørn til at opklæbe AFA's klistermærker på facaden af Pia Kjærsgaards tilflugtssted.

Mens dette foregår, dækkes den sortklædte leder af en rå type (yderst t.v.), der vagtsomt afpatruljerer gaden.

Propagandaen for AFA´s kampagne 'Stop Udvisningerne' blev trykt både med og uden Antifascistisk Aktions navn og daværende adresse.

Siden overfaldet på Nørrebro i 1998 har Pia Kjærsgaard levet under fast beskyttelse af PET. Her tolv år senere har efterretningstjenesten rejst sigtelse efter straffelovens terrorparagraffer mod et ledende AFA-medlem. Dagbladet Politiken giver i den anledning det venstreorienterede tæskehold et klap på skulderen.

. . .

I forrige uge blev der rundsendt en advarsel til dansksindede borgere om, at journalister fra dagbladet Politiken angiveligt forsøgte at indsamle information om venstrefløjens tæskehold, Antifascistisk Aktion (AFA).

AFA-relationer
Ifølge advarslen skulle eventuelle kontaktede borgere være opmærksomme på, at Politiken har tætte relationer til AFA. Fra Enhedslistens daværende ugeavis ’Socialisten Weekend’ rekrutterede man for nogle år siden således Jakob Martin Strid, der som tegner, grafiker og layouter var et prominent AFA-medlem.

Efter kun et år på Politiken, hvor han bl.a. nåede at true historikeren Lars Hedegaard på livet, forlod Jakob Martin Strid af egen drift avisen. På redaktionen begræd man hans afgang og understregede, at man gerne ser ham tilbage i folden.

På det seneste har dagbladet Politiken rekrutteret AFA’s sagnomspundne general, Balder Bergman Johansen, der driver håndværkerfirmaet Logik & Co. på Nørrebro, som medlem af en ”tænketank”, der skal knuse ungdomsarbejdsløsheden.

Balder Johansen blev i 1999 anholdt under en aktion for Ungdomshuset.

Sammen med den nyligt afdøde Martin Lindblom dannede Balder Johansen i 1992 AFA og er i dag en af generalerne bag Kirkeasyl. Han driver tillige foreningen Strictly Underground, der har finansieret AFA og sammen med tæskeholdet forfulgt journalisten Lars Villemoes.

Afsenderen af forrige uges advarsel mod dagbladet Politiken påpegede, at der derfor måtte herske stor usikkerhed om, hvor avisens informationer havner henne, ligesom afsenderen anså det for givet, at en eventuel artikel i Politiken om AFA ville blive konstrueret i samarbejde med tæskeholdet.

Rabiat debattør
Junikredsen kan bekræfte ovenstående oplysninger om Politikens relation til AFA. Avisens alliance med voldsberedte ”antifascister” (dybest set pro-kommunister) bekræftes tillige af en anden skikkelse.

Politiken har nemlig også rekrutteret den ekstreme venstrefløjsdebattør Rune Engelbreth Larsen som bl.a. fast giftspreder mod Dansk Folkeparti. Engelbreth Larsen har efter alt at dømme aldrig været medlem af AFA, men har beviseligt samarbejdet med Foreningen Demos, da denne stadig gjorde tjeneste som tæskeholdets efterretningstjeneste.

Rune Engelbreth Larsen har tidligere opfordret til at møde fascismen slag for slag. Hans voldsopfordringer blev senere ledsaget af nøje instrukser til herboende muslimer om, hvordan de lovligt bør anskaffe sig skydevåben til fremtidigt selvforsvar mod den danske befolkning.

Rune Engelbreth Larsens omhyggelige våbeninstruks er i dag en populær tekst blandt ”antifascister” og danner formodentligt, sammen med bl.a. våbenindkøb i Tyskland, en del af baggrunden for PET’s advarsel om, at disse kredse i stigende grad forsøger at anskaffe sig våben.

Rune Engelbreth Larsens våbeninstrukser er i dag en populær tekst blandt venstrerabiate. Nederst t.h. en reklame for Autonomt Info.

Begrundet mistanke
Dagbladet Politiken havde søndag den 14. marts ganske rigtigt en større historie om tæskeholdet Antifascistisk Aktion, fordelt på tre artikler. Inden vi går til indholdet af disse artikler, vil vi dog gerne knytte et par kommentarer til forrige uges advarsel, som nogen – er vi bekendt med – har opfattet som lige lovlig konspiratorisk.

Dagbladet Politiken er i de senere år blevet mere ekstremistisk. Avisen er i dag stærkt regeringsfjendtlig og agiterer for en tilbagevenden til pro-socialistiske og pro-muslimske tilstande. Man ønsker kort sagt flere skatter og flere muslimer.

Samtidig står det fast, at venstrefløjens private efterretningstjenester får bistand af journalister tilknyttet massemedierne. Det har den nu afdøde Demos-fører Erik Jensen bl.a. indrømmet i et interview, ligesom professionelle pressefotografer beviseligt er i sold hos Redox.

Ser man på de to journalister – Bo Maltesen og Claus Blok Thomsen – så kan man også konstatere, at ingen af dem optræder blandt de 38 Politiken-medarbejdere, der offentligt har protesteret mod bladets knæfald for muslimers forlangender i forbindelse med de såkaldte Muhammed-tegninger.

Af Maltesens og Blok Thomsens historie fremgår det endvidere, at de faktisk har været i direkte og personlig kontakt med repræsentanter for Antifascistisk Aktion, der får fri taletid i avisens spalter.

Man kan altså sige, at der foreligger en begrundet mistanke mod Bo Maltesen og Claus Blok Thomsen for at have givet eventuelle oplysninger om anti-kommunister til AFA. Men beviser er der ikke.

Pseudo-afsløring om Kafa-X
Søndag den 14. marts rungede det på forsiden af Politiken Kommune giver støtte til ekstreme antifascister. I Bo Maltesens og Claus Blok Thomsens artikel kunne man bl.a. læse:

På sin hjemmeside skriver Antifascistisk Aktion, at den har postadresse i nogle kælderlokaler i Korsgade 19 i København… Lokalerne bliver officielt udlejet til en forening, der kalder sig Foreningen af 1.1. 1993, og som siden 2001 hvert år typisk har fået mellem 35.000 og 40.000 kroner i huslejetilskud af Københavns Kommune.

Man skal dog helt om på side 7 i søndagstillægget PS før det oplyses, at de omtalte kælderlokaler huser Kafa-X, der frem til december 1999 havde adresse i Blågårdsgade 12, ligeledes Nørrebro.

Autonome Revolutionære
I april 1993 kunne journalisten Lars Villemoes i Weekendavisen berette:

Indtil den 1. april i år havde Autonome Revolutionære rummelige butikslokaler i Blågårdsgade 12, tæt ved det, der blev gadekampens centrum den 18.-19. maj. Disse lokaler har de sidste seks uger været prydet af plakater fra Antifascistisk Aktion.

Autonome Revolutionære, der efter Villemoes’ afsløringer omdøbte sig til Autonomi Kollektivet og i dag kalder sig Autonomt Infoservice, blev dannet i 1987 af østrigeren Alfred Lang som en dansk støttegruppe til den tyske terrororganisation Rote Armee Fraktion (RAF), der i årene 1970 til 1997 myrdede 34 mennesker alene i Tyskland.

Fra Blågårdsgade nr. 12 drev Autonome Revolutionære en tilsyneladende tilforladelig bogcafé ved navn Zapata. Men indenfor, kunne journalisten Lars Leergaard berette, var billedet anderledes mørkt:

På Alfred Langs kontor i hans bogbutik ”Zapata” ligger der en tysksproget huskeseddel til aktions-udflugter. Gode råd om hjelme, benskinner og forbindinger til brug ”i marken”.
På bogcafeens hylder finder man blandt andet en håndbog for by-guerilla, et 169 siders stort RAF-dokument om ”henrettelsen” af direktøren for Deutsche Bank, Alfred Herhaussen.

International terrorist
Efter afsløringen af Kommunistisk Arbejderkreds (KAK), bedre kendt som Blekingegadebanden, dannede Foreningen Demos en støttegruppe, der fik navnet Antirepressionsguppen, for bandens fængslede medlemmer, heriblandt hovedmændene Torkil Lauesen og Niels Jørgensen.

Da den schweiziske terrorist Marc Rudin få år senere blev fanget, dannede Autonome Revolutionære den personlige støttegruppe Antirepressionsgruppen Marc Rudin.

På ordre fra den arabiske terrororganisation PFLP bistod Marc Rudin, der allerede var efterlyst for et bombeattentat i sit hjemland, den danske kommunistgruppe med et millionrøveri mod Købmagergades Postkontor. Det var under dette røveri, at banden myrdede den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen.

René Karpantschof leder i 1990 en demonstration udenfor Østre Landsret til støtte for Blekingegadebanden.

Fem år senere begår René Karpantschof et omfattende indlæg Enhedslisten avis 'Den Røde Tråd' sammen med Torkil Lauesen og Niels Jørgensen fra Blekingegadebanden. De tre kumpaner skælder bl.a. ud over, at en venstrefløjsdebattør "finder et udtryk for de autonomes manglende demokratiske ånd ånd i deres støtte til Marc Rudin... og deres kontakt til Blekingegadebanden."

AFA og Antiimperialistisk Plenum
Autonome Revolutionære samarbejdede i disse år, bl.a. i sammenslutningen Antiimperialistisk Plenum, tæt med gruppen Den Røde Bande, der blandt sine fremtrædende medlemmer talte Christian Zwettler (ligeledes østriger), Jakob Martin Strid og Martin Lindblom, der alle tillige var fremtrædende medlemmer af Antifascistisk Aktion.

Christian Zwettlers danskfødte hustru, Anette Zwettler, der i dag kalder sig Gia Zwettler, vedgik i et interview i 1997, at Den Røde Bande var dannet med RAF som forbillede og at den danske gruppe pønsede på egentlige terrorhandlinger. Man nåede et par bankrøverier, inden gruppen med fængslingen af bl.a. lederen Zwettler blev standset af myndighederne.

Alfred Langs mangeårige partnerske, Inge Kongsgaard Hansen, leder i 1997 en demonstration til støtte for Marc Rudin. Blandt deltagerne så man René Karpantschofs gode ven, Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden.

Fra Zapata til Kafa-X
Det var således ikke noget tilfælde, at Autonome Revolutionære i 1993 overdrog sine lokaler til AFA. Og året efter Lars Villemoes’ afsløring bekræftede ledende autonome i deres bog De Autonome da også, at det faktisk var grupperne Revolutionære Feminister og Antifascistisk Aktion, der i sin tid tog initiativet til Kafa-X. (Revolutionære Feminister er for længst opløst.)

Udsnit af side fra Københavns Kommunes Folkeoplysningssekretariats årsrapport 1995.

Københavns Kommune har, via Foreningen af 1/1 1993, støttet Kafa-X over en langt længere årrække end det påstås af Politiken. Af årsberetningen for 1995 fra Københavns Kommunes Folkeoplysningssekretariat fremgår det således, at foreningen allerede den gang modtog økonomiske tilskud til aktiviteter for børn og unge.

Dagbladet Politiken fortæller altså ikke noget egentligt nyt om Kafa-X, men skjuler de stærke terrorsympatier i både dens og AFA’s forhistorie.

Camilla Esser
Foreningen af 1/1 1993’s ansvarlige overfor Københavns Kommune var i 1990erne Camilla Esser fra Antifascistisk Aktion.

Da Camilla Essers navn blev nævnt offentligt i 1997, forsvandt hun som dug for solen. Junikredsen kan dog afsløre, at hun i 1994 blev anholdt sammen med bl.a. Balder Johansen og den dømte bankrøver Christian Zwettler, da en svært bevæbnet AFA-gruppe blev stoppet i en bus.

Camilla Esser er for nylig dukket op igen for en kort bemærkning. Det skete da hun ikke kunne modstå fristelsen til en dydig kommentar til René Karpantschofs hengivne afsked på Modkraft med sit gamle idol, slagsbroderen Martin Lindblom fra AFA.

Camilla Esser hylder på Modkraft den afødede AFA-fører Martin Lindblom.

Lindblom (t.h.) angriber en tilfældig tilskuer, Køge 1997. "Martin var min helt", skrev Karpantschof ved AFA-førerens død forrige år.

Lindblom (t.h.) i aktion i Køge 1997. "Martin var min helt", skrev René Karpantschof ved AFA-føreren død forrige år.

Af andre gamle kendinge, der måtte græde ud til Karpantschofs mindelige ord om sin erklærede helt, kan nævnes Jakob Martin Strid, Alfred Lang og… Kafa-X.

Camilla Essers rolle er i dag tilsyneladende overtaget af Karoline Siemen fra Østerbro, der bl.a. står bag en hjemmeside for Kafa-X. Karoline Siemen er tillige medlem af gruppen Internationalt Forum, hvis leder er identisk med netop Torkil Lauesen fra Blekingegadebanden, der fik ti års fængsel for sin deltagelse i røveriet mod Købmagergades Postkontor.

Karoline siemen fra Østerbro er registrant for Kafa-X' hjemmeside.

Karoline Siemen som hun præsenterer sig på Facebook.

Overfladisk interview
Inden vi behandler Politikens hovedhistorie om Antifascistisk Aktion, skal vi lige kaste et kort blik på et ledsagende interview med to medlemmer af tæskeholdet.

En markant del af interviewet bruges til at menneskeliggøre AFA-medlemmerne, hvis påståede personlige baggrund oprulles for læseren. I resten af det ukritiske interview siger de to bøller ikke andet end hvad AFA allerede har sagt i en tidligere pressemeddelelse.

Selv de mest åbenlyse løgne om AFA’s erklærede og udstrakte brug af vold får lov til at stå uimodsagte af Politiken. Heller ikke gruppens automatstempling af sine ofre som ”nazister” konfronteres af de to journalister, der i stedet pligtskyldigt nedfælder dybsindigheder såsom Nazismen er ikke stor i dag, men den har større grobund nu end for fem år siden på grund af regeringens politik

Gruppens medlemmer vedgår dog for første gang offentligt, at AFA er organiseret som et regulært forbrydersyndikat, hvor man kun på opfordring fra banden selv kan blive medlem.

Det stort opsatte interview strækker sig over to spalter og er for så vidt interessant fordi det – sammen med førnævnte pressemeddelelse – bekræfter, hvordan AFA, under pres fra den verserende terror-sag mod lederfiguren A.C., nu forsøger at tale sig fra sine mange voldelige ugerninger og udtalelser.

En taktik, som dagbladet Politiken ikke stiller spørgsmålstegn ved.

Klap på skulderen
Søndagspolitikens hovedhistorie om Antifascistisk Aktion baserer sig bl.a. på ukritiske interviews med Pelle Dragsted og René Elley Karpantschof. Uimodsagt får Dragsted lov til at påstå, at han i dag tager afstand fra vold, og Karpantschof får lige så uimodsagt lov til at hævde, at han aldrig har været medlem af AFA.

René Karpantschof blev i 1999 anholdt under en aktion for Ungdomshuset.

Derimod får ingen af AFA’s mange voldsofre lov til at ytre sig. Faktisk optræder glosen ’offer’ slet ikke i forbindelse med Politikens omtale af AFA’s vold. Disse ansigtsløse mennesker beskrives i bedste AFA-retorik derimod konsekvent som nazister, højreekstremister og yderliggående højreorienterede (gloser som ’venstreekstremist’ og ’kommunist’ optræder selvsagt ikke), eller endog ironisk som f.eks. to tørstige herrer. Lige så smilende beskrives AFA’s vold som bl.a. kvikke bøllebank og masser af godnatkys.

Ved hjælp at dæmonisering og ironisk distance manipulerer Politiken altså med sit stof således, at læseren ikke kan føle meget andet end ligegyldighed med de lidelser, som AFA påfører sine voldsofre. Omvendt skildres AFA’s medlemmer som mennesker af kød og blod, som læseren ikke blot kan identificerer sig med, men endog have respekt for. AFA’s medlemmer har bl.a. evnen til at planlægge, er psykisk stærke og stoler på hinanden.

Set fra den yderste venstrefløjs synspunkt tempereres disse klap på skulderen til deres tæskehold dog af Politikens skildring af den bandekrig mellem højre- og venstreradikale, som venstreekstremisterne – ført an af Enhedslisten – hårdnakket benægter eksisterer. Dog sørger Politiken omhyggeligt for kun at præsentere bandekrigen som PET’s opfattelse.

Terrorlovgivningen mod AFA
Dagbladet Politiken kommer i sit forstående portræt af AFA ind på et forhold, der ikke tidligere har været omtalt i pressen. Ifølge Politiken er den 23-årige A.C., der bl.a. opererede fra en lejlighed i Fredericia, sigtet efter den ”milde terrorparagraf” fordi han

… har været leder af Antifascistisk Aktion, AFA, ”der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen”.

Politiken citerer straffelovens paragraf 114f, der i sin helhed lyder:

Den, som deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år.

Det har tidligere været fremme i pressen, at A.C. er sigtet for økonomisk støtte til en terrororganisation, men der er så vidt vides ikke tidligere blevet sat navn på organisationen. Nemlig Antifascistisk Aktion.

Bliver AFA’s hovedmand dømt efter terrorloven betyder det altså samtidig, at Antifascistisk Aktion i også lovens forstand er en terrororganisation på linje med FARC og PFLP, som en række venstreekstremister efter samme paragraf allerede er dømt for at have støttet.

I yderste konsekvens kan sagen derfor også betyde, at f.eks. AFA’s dækorganisation – Foreningen af 1/1 1993 – kunne dømmes efter samme paragraf. Siden loven blev vedtaget i 2006 har man da også kunne iagttage hvordan bl.a. Demos og Enhedslisten har haft travlt med at slette sporene efter deres tætte samarbejde med tæskeholdet.

Mulig optrapning
AFA’s vold er politisk motiveret. Gruppens voldsofre tæskes for de holdninger til væsentlige samfundsspørgsmål, som venstrefløjen vil have bragt til tavshed. Det skriver man f.eks. ligeud i sit originale ’manifest’:

Når det gælder fascister og nazister, vil vi aldrig lade dem holde møder eller demonstrationer offentligt, og hvis det kræver et slagsmål at stoppe dem, er vi parate til at tage det.

Den vold, der i begrænset omfang udøves mod kommunister, er derimod primært ikke politisk motiveret, men udspringer som oftest af konkrete voldelige overgreb begået mod venstrefløjs- og indvandringskritikere. Det viser bl.a. en række domme mod medlemmer af gruppen White Pride i Århus.

Hvis krigen mod terror kan presse venstrefløjen til at afstå fra vold, så kunne den meget omtalte bandekrig derfor uden tvivl gå i sig selv igen. Men venstreorienterede har generelt ikke respekt for loven og begynder de først at opfatte deres metoder som moralsk acceptable også udenfor deres eget miljø, kunne de lige så vel finde på at gribe til de skydevåben, som PET mistænker dem for at ville anskaffe sig.

Deri ligger Politikens ansvarsløshed.

_

Og så er der en anden ting, der adskiller os fra den øvrige venstrefløj, nemlig at vi ikke nøjes med at snakke om militante midler, men også af og til tager dem i brug. Når det f.eks. gælder fascister og nazister, vil vi aldrig lade dem holde møder eller demonstrationer offentligt, og hvis det kræver et slagsmål at stoppe dem, er vi parate til at tage det.
Antifascistisk Aktions program fra 1994.

Hvis det virkeligt var mit mål, så kunne jeg skære halsen over på dig nu.
Martin Lindblom til folkevalgt politiker, Information 1995.

Som om vi ikke kunne finde ud af slås med politiet i 20 graders kulde..
”Martin Nielsen” (Martin Lindblom), Ekstra Bladet 1996.

Hvorfor så ikke tage afstand fra volden?
Jeg ville føle mig åndssvag, hvis jeg skulle stille mig op og argumentere for min sag på lovlig vis.

Interview med ”Jørgen” fra AFA, Politiken 1997.

Volden er et nødvendigt onde, som kun benyttes for at opnå helt bestemte mål.
”Anders” (Martin Lindblom) fra AFA, Ekstra Bladet 1997.

Vi ville måske nok åbne vores grænser for et vist antal fjender, men vi ville samtidig få mange, mange flere venner, der ville tæve dem sammen med os!
AFA’s erklæring i forbindelse med kampagnen ’Stop Udvisningerne’, Propaganda 1997.

Hvis de stikker deres grimme fjæs den mindste smule frem, så får de tæsk.
Anonym AFA-talsmand, Ekstra Bladet 1998.

Danmark bliver ikke spurgt mere – Danmark bliver bedt om at holde kæft!
AFA’s erklæring i forbindelse med kampagnen ’Hold Kæft Danmark’, Propaganda 1998.

Nu ved nazisterne hvad der venter dem… Nazisterne bruger selv vold. Og hvis de vil, så kan de slås med os.
”Anders Lind” fra AFA, Ekstra Bladet 1999.

Generelt går vi ikke af vejen for et slagsmål… så længe folk ligger på skadestuen, kan de i hvert fald ikke deltage i nazistiske møder.
Anonym AFA-talsmand, Jyllandsposten 2005.

Og det betyder at vi fysisk vil forhindre dem i at manifestere sig ved f.eks. demonstrationer eller møder. Og selvom vi virkelig helst vil undgå det, er vi parate til at tage et eventuelt slagsmål for at stoppe dem.
AFA’s program, revideret ca. 2005.

Uanset hvor de prøver at forsamle sig, skal de jages væk. Uanset hvordan de forsøger at organisere sig, skal deres strukturer angribes og knuses med ord og handling.
AFA’s erklæring af 26. februar 2010.

Accepterer AFA brugen af vold?
Jeg er tilbøjelig til at svare nej…
Interview med ”Kristoffer” fra AFA, Politiken fjorten dage og en terror-sigtelse senere.

*

Antifascistisk Aktion vil ny bandekrig

Den kendte blog-redaktørog historiker Kim Møller fra Uriasposten blev lørdag den 6. februar slået ned i Århus. Overfaldet skete i forbindelse med en demonstration afholdt af ”Good Night White Pride-kampagnen” (herefter GNWP), der ifølge Danmarks Nationale Front reelt er et dække for det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion.

Om overfaldet fortæller Kim Møller bl.a.:

Jeg ligger ned, og forsøger at beskytte hovedet, mens tre eller flere sparker mig samtidig. Udover læsioner i hovedbunden fra flaskeslag, har jeg en del blå mærker, særligt på højre arm som jeg parerede med. Min makker, der fik værre flaskeslag, løb nogle meter væk, men fik også direkte spark i ansigtet. Han måtte efterfølgende sys tre steder i hovedbunden.

Under overfaldet råbte en af dem, at de skulle have fat i kameraet. Jeg holdt fast, men valgte at slippe efter nogle sekunder. Det blev senere fundet kastet henad asfalten.

Overfaldet blev i høje tonet rost af Enhedslistens byrådskandidat for Sønderborg Kommune, den tidligere SF’er Per Jensen:

På en forespørgsel fra 180grader.dk lagde formanden for Enhedslistens folketingsgruppe, Per Clausen, officiel afstand til Per Jensens holdninger, hvorefter byrådskandidaten med øjeblikkelig virkning udmeldte sig af det lille ekstremistparti:

Enhedslistens rolle
Ifølge Monsuns voldsdømte skribent Rune Eltard-Sørensen er GNWP-kampagnen et nybrud i forhold til tidligere, hvor Anti-racistisk Netværk, som består af blandt andet Enhedslisten og Kommunistisk Parti, har tegnet det anti-racistiske arbejde i byen med en klar ikke-volds-strategi.

Til 180grader.dk hævder Per Clausen da også, at Enhedslisten ikke støttede GNWP-gruppens demonstration i lørdags:

Når det nu handler om den konkrete demonstration i lørdags, så er det faktisk ingen tilfældighed, at vi ikke var medarrangør af den. Det havde vi helt bevidst valgt ikke at være, fordi vi mente, at de holdninger, man havde valgt at give udtryk for, nok ikke var vores.

Per Clausen afslutter, Det er sådan jeg har forstået det på vores afdeling i Århus, som har truffet beslutningen om ikke at være med.

Men ifølge en tidligere udtalelse til dagbladet Politiken fra GNWP-gruppens talsmand, Felix Andersen, blev demonstrationen støttet af en række politiske foreninger og organisationer. Både medlemmer fra Enhedslisten, Socialistisk Ungdomsfront og Kommunistisk parti.

Felix Andersens udtalelse bekræftes bl.a. af, at GNWP-gruppens officielle hjemmeside drives fra Enhedslistens lokaler i Svendborg:

De modstridende udtalelser skal formentligt forstås således, at officielt samarbejder Enhedslisten som parti ikke med den nye voldsgruppe, men uofficielt har partiets medlemmer – så længe de ikke skejer ud som nu tidligere byrådskandidat Per Jensen – tilladelse til at støtte den.

Ydermere har Antifascistisk Aktion via Enhedslistens gamle dækorganisation Antiracistisk Netværk indkaldt til demonstration i Århus i dag onsdag. Indkaldelsen er udsendt via tæskeholdets hjemmeside og er vendt imod ”nazivold”, fordi to GNWP-medlemmer har fået bank.

Det skal blive interessant at se, om Antifascistisk Aktion har kuppet Antiracistisk Netværk, eller om Enhedslisten spiller dobbeltspil.

Gammelt dæknavn
I forbindelse med nedbankningen af Kim Møller støvede Antifascistisk Aktion et gammelt, velkendt dæknavn af. Det drejer sig om ”Anders Lind”, der til medierne påstod, at tæskeholdet ikke havde overfaldet blog-redaktøren. ”Anders Lind” kan som dæknavn føres tilbage til nu afdøde Martin ”Kat” Lindblom, der i 1993 stiftede Antifascistisk Aktion sammen med Balder Johansen, der i dag driver firmaet Logik & Co.

Martin Lindblom forklædt som "Anders Lind", København 1996.

I en periode optrådte parret ”Maria Jensen og Anders Lind” som tæskeholdets faste talspersoner. ”Maria Jensen” var med sikkerhed identisk med Balder Johansens mangeårige samleverske, Maria Pagels, og Balder Johansen var formodentligt den gang stemmen bag ”Anders Lind”.

Balder Bergman Johansen under en aktion i TV-byen 1999.

Maria Sønnøve Pagels, Balder Johansens samleverske, deltog i samme aktion og blev ligeledes anholdt.

For nogle år siden begyndte ”Anders Lind” i pressen at blive beskrevet som en mand noget yngre end Balder Johansen og Martin Lindblom. I dag bruges dæknavnet heller ikke kun i forbindelse med Antifascistisk Aktion, men også i forbindelse med gruppen Antifascistisk Cultureclub, der netop drives af yngre aktivister som Jacob Neerbek og Jonas Anton Voss.

Taktisk afvisning?
Ifølge dagbladet Politiken kan Århus Politi ikke sige noget om, hvorvidt Kim Møllers overfaldsmænd var højreradikale eller venstreradikale. På det venstreekstreme mødested Anarkistisk Forum indrømmer man dog, at gerningsmændene var GNWP-demonstranter. Ligeledes benægter ”Anders Lind” til Politiken da heller ikke dette forhold, men påstår altså blot, at gerningsmændene ikke er medlemmer af hans tæskehold.

Som vi skal se nedenunder, så dominerede Antifascistisk Aktions medlemmer og medløbere massivt GNWP-demonstrationen, så alene på den baggrund er der en høj sandsynlighed for, at ”Anders Lind” taler usandt. Dertil skal lægges, at det københavnske tæskehold kun yderst sjælden frabeder sig skylden for konkrete voldelige overgreb mod venstrefløjens kritikere og modstandere.

Faktisk har Antifascistisk Aktion kun ved tre tidligere lejligheder direkte afvist at være involveret. Det drejer sig om en kraftig brevbombe sendt til DNSB-lederen Jonni Hansen i 1995, overfaldet på Pia Kjærsgaard i 1998 og optrevlingen af narko-ringen De Brune Bude i 2002. Altså tre sager, der ligesom overfaldet på blog-redaktøren Kim Møller vakte harme og forargelse i brede kredse.

Men det måske mest overbevisende argument for, at aktivisten bag ”Anders Lind” løj er det faktum, at blog-redaktøren blev slået ned med Faxe Kondi-glasflasker, samt de billeder som den lokale forening Vederfølner har lagt på sin hjemmeside. Det lykkedes nemlig Vederfølner at filme Antifascistisk Aktions ankomst til Århus. Af disse billeder fremgår det, at tæskeholdet kort efter ankomsten bevæbnede sine medlemmer og medløbere med… Faxe Kondi-glasflakser.

Styret udefra
Danmarks Nationale Front vurderer som nævnt, at GNWP-kampagnen er Antifascistisk Aktions forsøg på at etablere sig i Aarhus. Dette forhold synes der i virkeligheden ikke at være synderlig tvivl om:

GNWP-kampagnen skulle angiveligt været et lokalt århusiansk initiativ. Men som nævnt er gruppens nødtørftige hjemmeside registret fra Enhedslistens lokaler i Svendborg og den er i skrivende stund ikke blevet opdateret siden december. I stedet kan man på Monsuns hjemmesider Modkraft og Redox f.eks. læse fyldige beretninger fra lørdagens begivenheder.

GNWP's nødtørftige hjemmeside per 10. februar 2010.

Monsuns lokaler på Nørrebrogade hvorfra hjemmesiderne Modkraft og Redox drives.

Men de ubestridt hyppigste opdateringer omkring GNWP-kampagnen ses på Antifascistisk Aktions hjemmeside i København:

1. januar: ”Kampagne kickstartet i Århus”.
5. januar: ”Århusianere: Vi vil skabe en velorganiseret antifascistisk bevægelse””.
10. januar: ”GNWP-kampagnen på gaden i Århus”.
11. januar: ”AFA-bustur til Århus 6. februar”.
20. januar: ”Travl uge i Århus”.
24. januar: GNWP-uddeling i Viby”.
3. februar: ”Fest for tolerance og respekt – lørdag i Århus”.
3. februar: ”Tre dage til Århus –demonstration”.
7. februar: ”Succesfuld demonstration nazivold i nat”.
7. februar: ”Reportage – Århus tur-retur”.
9. februar: ”Manifestation mod nazivold i morgen i Århus”.
10. februar: ”Foto og video fra demonstrationen”.

(Den af tæskeholdet annoncerede fest blev aflyst, angiveligt fordi velmenende borgere få dage for inden oplyste udlejeren om hvem man udlejede til.)

Det er altså tydeligvis Antifascistisk Aktion i København, der styrer informationsstrømmen omkring den påstået lokale GNWP-kampagne.

GNWP udtalte til Politiken, at man forventede op mod tusind deltagere til demonstrationen. Man hævdede bagefter, at der havde været 500. Som sædvanligt afviger venstrefløjens tal med både en faktor 2 og 3 fra politiets tal, der i dette tilfælde svingede fra 200 til 250 deltagere.

Derimod er alle kilder enige om, at 150 af demonstrationens deltagere var fragtet til Århus fra København af Antifascistisk Aktion. D.v.s, at et sted mellem 60 og 75 procent af deltagerne i den lille demonstration beviseligt slet ikke hørte til i Århus, men var rekrutteret fra det betændte miljø i København.

Styringen fra København indikeres også af, at den lokale talsmand, unge Felix Andersen, pludseligt blev udskiftet med talsmanden ”Mads Kering”. ”Mads Kering” er et ordspil på ’maskering’ og blev af københavnske autonome første gang brugt som dæknavn i 1994, hvor man fra Demos udsendte det selvforherligende skrift ”De Autonome”. Dæknavnet er senere blevet brugt i forbindelse med bl.a. Ungdomshuset, Antifascistisk Aktion og et nu lukket tidsskrift.

I hvis interesse?
Men udover at pege på konkrete indikatorer for, at GNWP-kampagnen i Århus styres af et københavnsk tæskehold, så kan man også spørge om, hvem der har en interesse i at få bandekrigen mellem højre- og venstreradikale til at blusse op igen. Alle parter er nemlig enige om, at der længe har været stille om gruppen White Pride, ligesom ingen ser tegn på, at gruppen planlægger et comeback eller lignende.

Selv på Antifascistisk Aktions hjemmeside kan man i de iscenesatte interviews ikke henvise til noget bedre end at roen i Århus er en ”vinterpause” og en ”illusion”, samt henvise til nogle påståede overfald, som offentligheden ikke hører om.

Den sidste påstand synes at være opfundet til lejligheden. Den yderste venstrefløj i Århus er netop kendt for at råbe op i pressen om White Pride hver gang en venstreekstremist har været involveret i en voldsepisode, uanset om episoden i øvrigt havde det fjerneste med politik at gøre. Det gælder f.eks. Enhedslistens Peter Hegner Bonfils’ slagsmål med autonome udenfor ’Fristedet’ i 2008.

I andre tilfælde har man bragt historier til torvs, såsom Sarah Victoria Bruuns, hvor den påståede vold formentligt slet ikke har fundet sted.

Det lyder altså ganske usandsynligt, at venstrefløjen i Århus er udsat for vold, som man ikke går til pressen med. På Anarkistisk Debatforum bestrides Antifascistisk Aktions påstande da også klart af en århusiansk aktivist:

Aktivisten Chris’ fremstilling bekræftes af debatsidens redaktør, Rasmus Pinnerup:

Det svage fremmøde til GNWP-demonstrationen i lørdags tyder da også på, at mange lokale venstreorienterede ikke forstår eller er enige i Antifascistisk Aktions beslutning om at genstarte bandekrigen.

Men samlet omkring de to venner Peter Hegner Bonfils og Lasse Poelman finder man en gruppe fortrinsvis yngre mænd, kendt under navnet Århus Antifa, der i dag har fundet identitet, status og indflydelse som venstrefløjens selvbestaltede beskyttere. De har ingen interesse i vanlig politik, men dyrker gadekrig, slagsmål og antifascisme som livsstil.

Som tidligere dokumenteret af pressen, så forsøger denne gruppe at kontrollere den øvrige venstrefløj gennem en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der retfærdiggøres med påstanden om en truende voldelig højrefløj.

Uden dette fjendebillede ville gruppen reelt være uden betydning og uden indflydelse blandt moderate venstreorienterede.

I København har Antifascistisk Aktion naturligvis præcis det samme problem som Århus Antifa. Samtidig har tæskeholdet efter de seneste små ti års generationsskifte har vanskeligt ved at etablerer sig med den vægt, som Antifascistisk Aktion havde under Balder Johansens og Martin Lindbloms ledelse.

Det store og det lille tæskehold i henholdsvis København og Århus har altså en fælles interesse i, at få den gamle bandekrig mod højrefløjen i gang igen.

Lørdag nat fik to GNWP-aktivister bank i Århus midtby. Enten har de venstreorienterede brandstiftere altså fået fremprovokeret hvad man ville. Eller også er nogen blevet meget vrede over det meningsløse overfald på blog-redaktøren Kim Møller.

Efterskrift: Hadsk personhetz
I forsøg på at retfærdiggøre deres rå overfald på Kim Møller har Antifascistisk Aktion medløbere i det århusianske venstremiljø startet en voldsom og ekstrem hadefuld personhetz mod ham. Vi bringer her et udpluk og tilbageviser nedenunder en løgn, der åbenbart florerer i det betændte miljø.

Kim Møller og Uriaposten har aldrig givet noget som helst til Junikredsen, hverken dokumenter eller andet Denne usandhed bliver formentlig via Redox udspredt fra Monsun, der også udspredte løgnen om, at politibetjenten Peter Ulrik Jensen har videregivet informationer fra politiets registre til Junikredsen.

Når sandheden skal siges, så har Uriasposten tværtimod plukket et billede eller to herfra. Det under vi gerne Danmarks mest læste politisk blog.

_

Læs også
Venstrevold avler højrevold
Mediesyndikatet Monsun Aps.

Tæskehold på vej til Århus

I et interview til MetroXpress den 3. oktober tager Keld Hvalsø Nedergaard, Enhedslistens byrådsmedlem i Århus, afstand fra partiets mangeårige samarbejdspartner, Antifascistisk Aktion (AFA).

Planlægger march
AFA og Enhedslisten har siden ca. 1993 været hovedaktørerne bag dækorganisationen Antiracistisk Netværk, der i skrivende stund forbereder en march i Århus nu på lørdag. Marchens formål er at samle støtter til partiets bandekrig mod højrefløjen og styrke moralen hos tæskeholdet Århus Antifa, der jævnligt får bank af White Pride.

På interne debatfora udtrykker netværkets gadekrigere forventninger om, at marchen vil tiltrække 2000 deltagere. Et mere realistisk bud er nok 3-500; det nogenlunde faste antal når det yderste venstre marcherer.

Besynderlig udtalelse
Op til marchen hævder Keld Hvalsø Nedergaard, at Enhedslisten er “imod enhver form for gadevold”. Hvalsø Nedergaard forstætter:

“Jeg har altid taget afstand fra Antifascistisk Aktion, og jeg har aldrig hørt om tæskehold. Det er ikke noget jeg ser, og det er ikke noget jeg hører om”.

Der forekommer dog ingen dokumentation for, at Hvalsø Nedergaard tidligere har taget specifik afstand fra AFA. Og det forekommer besynderligt, at han kan udtale sig om et tæskehold, som han i samme åndredrag påstår aldrig at have hørt om.

Tilmelding til Antifascistisk Aktion
I modsætning til tidligere marcher i Århus har det københavnske tæskehold ikke officielt anmeldt sin ankomst til Antiracistisk Netværks seneste provokation i byen. Men på Monsuns hjemmeside har “Antiracistisk Netværk København” meddelt, at man arrangerer transport for københavnske interesserede. Formålet er tydeligvis at slås med White Pride, og gadekrigerne skal tilmelde sig på telefonnummeret til… Antifascistisk Aktion.

AFA-relateret festarrangør
Samtidigt er march-deltagerne inviteret til “efterfest” i ‘Huset’ (eller Fristedet 15, som det internt hedder), hvor adgangen styres af en hård kerne af intolerante og voldsberedte gadekrigere. Festen er dog ikke arrangeret af århusianerne selv, men af Antifascistisk Culture Club i København. Virksomhedsnavnet Culture Club tilhører den røveridømte AFA-veteran Christian Zwettler, og virksomhedens hjemmeside er registreret af “Anders Lind”; AFA-lederen Martin Lindbloms gamle dæknavn, da han selv huserede på gaden.

Høje profiler
Enhedslisten har gennem årene også rekrutteret flere skikkelser fra AFA-miljøet. Mest kendt er nok Pernille Rosenkrantz-Theil, men også Mikkel Skov Pedersen og Pelle Dragsted må fremhæves.

Pinligt besøg
Da Antifascistisk Aktion senest var på officielt besøg i Århus, lagde man ikke skjul på sine voldelige hensigter. “Så længe folk ligger på skadestuen, kan de i hvert fald ikke deltage i nazistiske møder”, pralede tæskeholdet til medierne.

Enhedslisten lagde ikke afstand til voldstruslerne, men bød tværtimod tæskeholdet velkommen som vagtværn. AFAs optræden i byen blev dog en begrænset succes. Ved en fejltagelse angreb man medlemmer af Hells Angels. Da man efterfølgende blev angrebet i kommunisternes lokale hovedkvarter, frygtede man tilsyneladende selv at komme på skadestuen. I hvert fald valgte man at ringe efter politiet i stedet for at møde den forhadte fjende i åben kamp.

Tæskehold bryder aftale
Året efter optrådte AFA anderledes tappert, da man i ly af politikæder og fredelige med-demonstranter huserede i Svendborgs gader. Efter tæskeholdets besøg langede den lokale afdeling af Antiracistisk Netværk ud mod de københavnske bøller for aftalebrud og gadevold.

Keld Hvalsø Nedergaards afstandtagen til det københavnske tæskehold er naturligvis også et skridt i den rigtige retning. Men så længe Enhedslisten ikke vil bryde med sin voldelige samarbejdspartner, kan man naturligvis ikke tro på partiets anti-voldelige forsikringer. Enhedslistens ledelse bærer dermed selv skylden for, at partiet opfattes som legitimt mål, når militante højregrupper slår igen mod den omfattende venstrefløjsvold.

Læs også:
“Vi tæsker nazister”, Ekstra Bladet 31-07-06. interview med den da 31-årige AFA-leder “Jesper”. Et dæknavn, som Enhedslistens da 31-årige internationale sekretær, Pelle Dragsted, tidligere har brugt som talsmand for tæskeholdet.
“Vi slås for et racerent Danmark“, Ekstra Bladet 05-10-08. Interview med White Pride.

Opfølgning – og flere døde kommunister

I forbindelse med Demos-bossen Erik Jensens død natten til den 24. august påpegede vi her på Junikredsen, at hændelsen satte Redox´ selvbestaltede efterretningsagenter i lidt af en kattepine. Skulle de – ligesom tæskeholdene Antifascistisk Aktion og Århus Antifa – bekende kulør og vedkende sig arv og gæld efter undergrundens nu døde førerskikkelse? Eller ville man forsøge at holde facaden nogenlunde ren og forbigå hans afgang i diskret tavshed?

Efter nogle dages betænkningstid løste Redox-kollektivisterne mildest talt deres dilemma og hyldede i en “nekrolog” på deres hjemmeside den mangeårige invalidepensionist fra Vesterbro som ligefrem gruppens “forbillede og ikon”.

Teksten er dateret den 24. august, men blev opslået på hjemmesiden natten til den 28. Hensigten med dette bedrageri er formodentligt at skjule for offentligheden, at Junikredsens omtale af gruppens dilemma i forbindelse med Jensens død har provokeret Redox til at bekende kulør. Ekstremistens særegne psykologi påbyder ham jo som bekendt at besvare blot antydningen af kritik eller provokation med endnu mere rabiate udmeldinger.

På Monsuns hjemmeside Modkraft forsøgte den gammelkendte leder af tæskeholdet Antifascistisk Aktion, Martin Lindblom, sig med en mindre feberredning og forsikrede sit publikum om, at Redox skam er en “tværpolitisk researchgruppe”. Ånden er dog ude af flasken og selv Ekstra Bladet stempler omsider Redox som venstreorienteret.

Nu kunne man sikkert forsøge at gotte sig over, at formiddagsavisen i samme åndredrag placerer Junikredsen på højrefløjen. Lad os derfor her pointere, at dette har vi så sandt for dyden heller ikke forsøgt at lægge skjul på. Derimod har Redox ligesom Antiracistisk Netværk stædigt forsøgt ikke at fremstå som et snævert venstrefløjsforetagende.

I indvandrerbandernes verserende krig mod bikerklubben Hells Angels (HA) er Århus på det seneste blevet inddraget. Flere end 100 HA-medlemmer deltog i samlet trop en aften i Århus Festuge. Den HA-fjendtlige avis Århus Stiftstidende kastede benzin på bålet og kaldet bikernes tilstedeværelse en “magtdemonstration”. Indvandrerbanderne greb bolden i luften og marcherede allerede den følgende aften talstærkt gennem byen, mens de taktfast brølede “Århus er vores by”.

Som led i venstrefløjens meget omtalte bandekrig mod White Pride i Århus planlægger Antiracistisk Netværk en lignende magtdemonstration i byen. Marchen er fastsat til den 11. oktober og har til formål at styrke moralen hos tæskeholdet Århus Antifa, der stadig slikker sår efter fiaskoen i Århus Byret den 2. september. Her modtog fem unge mænd, der “omgås White Pride”, milde straffe for en gang prygl, som den kendte Antifa-bølle Lasse Poelmann modtog for en måneds tid siden. Retten fandt, at Lasse Poelmann fik ørene i maskinen fordi han gennem længere tid havde truet de unge mænd, bl.a. med kniv, og derfor delvist selv var skyld i det skete.

Slagsbroren Lasse Poelmann er siden rendt til politiet og påstået, at han har modtaget en enkelt, anonym telefontrussel. Et andet medlem af Århus Antifa har anmeldt en af de nu løsladte unge for “truende adfærd”, fordi han har passeret antifa-bøllen i en lokal park. I perioder har de ellers så hårdkogte antifascister det som bekendt med grundløse anmeldelser af trusler. Nok mest for at fastholde billedet af sig selv som forfulgte uskyldigheder, men i dette tilfælde formentlig også fordi de hårde drenge i Århus Antifa i øjeblikket er så skræmte, at de ser spøgelser alle vegne. Herfra spår vi i hvert fald, at offentligheden har hørt det sidste fra venstrefløjen om de seneste påståede trusler.

Lasse Poelmanns egne, mange trusler skal flere gange være anmeldt til Århus Politi, der dog har afvist at indlede en sag med den berygtede slagsbror fra Antiracistisk Netværk. Derimod har samme instans lovet af beskytte Enhedslisten, som man kalder “et lovligt parti”. Samme undskyldning bruger Enhedslisten når de nu – stik imod partiets vedtagne retspolitik –  kræver hårdere straffe til de formastelige unge. Man kalder det et “angreb på demokratiet” at partikontoret i Århus får baldret sine ruder. Venstreorienteredes omfattende ildspåsættelser på Nørrebro bliver derimod rost som “politiske markeringer i det offentlige rum” af Enhedslistens hovedbestyrelsesmedlem Peter Hegner Bonfils, der sammen med den voldsdømte Rune Eltard-Sørensen styrer gadekrigerne i Århus.

På Monsuns taknemmelige hjemmeside hævder Peter Hegner Bonfils, at Antiracistisk Netværk tager afstand fra venstrefløjens ‘trusler og tæsk’. Han må åbenbart været kommet på bedre tanker siden han for nylig til Jyllandsposten indrømmede, at han personligt arrangerede et kursus i “selvforsvar” for Århus Antifa. Et kursus, hvor man lærte at “slå en nazi i hovedet med en jernstang”, som unge medlemmer af tæskeholdet senere storpralede til medierne.

Peter Hegner Bonfils’ kovending skal naturligvis ses i lyset af, at Politiets Efterretningstjeneste i sin seneste årsrapport beskriver venstrefløjens omfattende brug af vold mod højrefløjen, sagesløse borgere på Nørrebro og hvem der ellers står i vejen for Enhedslisten og omegn. Rapportens indhold fik i første omgang det yderste venstre til at gå i tænkeboks. Da dagbladet Politiken kontaktede et af Enhedslistens uformelle tæskehold, Antifascistisk Aktion i København, for en kommentar til rapporten, medgav man kort, at “der er ikke tale om en bandekrig mellem ligestillede”. Dernæst afsluttede voldsbøllerne hastigt interviewet med følgende svada: “Der er tale om højreekstremister, som udfører racistiske og chauvinistiske overfald. Det er overfald, som går ud over sagesløse mennesker på gaden. Det er vores kommentar”.

Ikke meget af en kommentar til PETs opsigtvækkende rapport, skulle man syntes. Men efter en uges betænkningstid udsendte det københavnske tæskehold en af sine stadigt hyppigere pressemeddelser. I vanlig overspændt tone blev PET-rapporten afvist som “et forsøg på at kriminaliserer antifascistisk arbejde”. Også de for venstrefløjens så karakteristiske paranoide forestillinger stak snuden frem i Antifascistisk Aktions forsøg på at meddele sig til offentligheden. “Rapporten skal tjene til legitimering af en hårdere indsats mod de antifascistisk bevægelser fremover”, rasede man fra sin hjemmeside.

I forbindelse med sit udfald mod PET har Antifascistisk Aktion iøvrigt støvet “Anders Lind” af. I årene 1995 til ca. 2002 var “Anders Lind” det faste dæknavn for Martin Lindblom, når han i forskellige forklædninger optrådte som tæskeholdets talsmand i medierne. “Anders Lind” har dog ikke længere adresse hos Martin Lindblom i Blågårdsgade, men hos Jonas Anton Voss, en ca. 25-årig gadekriger få husblokke derfra.

Og så er der tilsyneladende noget i luften, der ikke bekommer kommunister vel. I hvert fald synes de at dratte omkuld én af en kant. Først Erik Jensen. Så den tidligere fagforenings-boss og partiejer Preben Møller-Hansen. Og nu også den formodede politimorder Niels Jørgensen fra Blekingegadebanden. Hvis der er en himmel for kommunister, d.v.s. et helvede for alle andre, så sidder de tre nyankomne sikkert lige nu for fødderne af Marx og Lenin og griner af alt det, de aldrig blev stillet til regnskab for.