Ledende systemkritikere til møde i Danmark

by Junikredsen

Ifølge Altermedia blev der i weekenden den 28.—29. maj afholdt et seminar med titlen ”Revolt against Civilisation” her i Danmark med deltagelse af kendte systemkritikere fra ind- og udland. Junikredsen giver i det følgende en præsentation af deltagerne, samt af deres væsentligste værker.

Hovedattraktionen synes at have været den verdenskendte amerikaner David Duke, forfatter til bl.a. My Awakening (1998) og Jewish Supremacism (2003), samt en lang række videoforedrag, der kan findes på hans hjemmeside www.davidduke.com.

Som ganske ung stiftede David Duke den ikke-voldelige organisation Knights of The Ku Klux Klan, der skulle kæmpe for hvides rettigheder i hans hjemstat Louisiana. Senere blev Duke som republikansk kandidat valgt til sin hjemstats lokalparlament, hvor han sad en enkelt periode.

I 1991 stillede David Duke op til guvernørvalget i Louisiana, hvor han tabte til Edwin Edwards, en ”minority-friendly” og gennemkorrupt levebrødspolitiker, der havde massemedierne, Det hvide Hus og samtlige jødiske organisationer i USA bag sig. Alligevel vandt David Duke med 55% flertallet af de hvide stemmer.

Som politiker og formidler forsøger David Duke fredeligt at påvirke den offentlige mening i USA. Over for sig har han en formidabel modstander:

”[Frank] Salter estimates that Jews control approximately 26 percent of the ”cybernetic resources” of the United states (i.e., resources as measured by representation in key areas such as government, media, finance, academia, corporations, and entertainment.”

Ordene er skrevet af Kevin MacDonald, professor i udviklingspsykologi ved universitetet i Californien og i dag formodentligt verdens førende ekspert i jødespørgsmålet. MacDonalds mest kendte værk er uden tvivl The Culture of Critique fra 1998, hvorfra ovenstående citat er hentet, men også monografien Understanding Jewish Influence (2004) er i dag fast læsning blandt mange, der vil forstå den nuværende samfundsudvikling i USA.

Kevin MacDonald er medlem af The Charles Martel Society og redigerer selskabets magasin Occidental Quarterly, samt dets nyhedsportal Occidental Observer. MacDonald driver tillige en personlig blog og en faglig hjemmeside.

The Culture of Critique er desværre ikke oversat til dansk, men blev i 2006 fremragende oversat til svensk, hvor den bærer titlen Kulturkrikken. Og netop i år har forlaget Vermod and Vermod genudgivet Lothrop Stoddards Revolt Against Civilisation.The Menace of The Under-Man, bearbejdet af Kevin MacDonald.

De fleste kender sikkert Lothrop Stoddard for bogen The Rising Tide of Color, men hans demokratikritik i Revolt Against Civilisation forekommer for en moderne læser mere tidsløs, og derfor mere vedkommende, end Stoddards profetiske, men også meget tidsbundne, advarsel mod uhæmmet indvandring til USA.

Revolt Against Civilisation, der uden tvivl er ophav til titlen på det just afholdte seminar, kan med fordel krydslæses med Gassets senere demokratikritik Revolt of The Masses. Man vil dermed iagttage en markant forskel på liberal kritik af massedemokrati (pessimisme) og etnokonservatismens kritik (kampberedthed).

For nylig har professor Kevin MacDonald også fundet tid til at skrive forord til bogen Postmortem Report: Cultural Examinations from Postmodernity, en samling essays af kroat-amerikaneren Tomislav Sunić.

Også Sunić, der sammen med bl.a. Kevin MacDonald forrige år stiftede partiet American Third Position, gæstede forrige weekends seminar i Danmark. Tomislav Sunić, der er politolog og tidligere diplomat, udgav allerede i 1990 Against Democracy and Equality, der stadig er den fineste introduktion på markedet til den franskinspirerede ’ny højre’-bevægelse. Et andet hovedværk er Homo Americanus: Child of The Postmodern Age fra 2007, hvori Tomislav Sunić bl.a. trækker paralleller mellem på den ene side forholdene i Østeuropa under den kommunistiske besættelse, og USA og det amerikaniserede Vesteuropa på den anden side.

Den indisk-fødte idéhistoriker Alexander Jacob er en lidenskabelig kender af tysk åndshistorie og bl.a. kendt for sin meget vidende artikelrække i The Scopion om mellemkrigstidens såkaldte konservative revolutionære. En uensartet intellektuel bevægelse, hvortil han regner skikkelser såsom Spengler, Sombart, Moeller van den Bruck og Edgar Julius Jung.

Som formidler af idéer har Alexander Jacob ikke blot oversat og kommenteret Jungs omfattende demokratikritik Die Herrschaft der Minderwertigen , men også Eugen Dührings Die Judenfrage . Som økonom tog Dühring i 1870erne modigt kampen op mod marxisternes voksende indflydelse på det tyske socialdemokrati, som han senere kaldte en ”judaisering” af partiet. Ledende jøder i SPD råbte op til deres guru i London, Karl Marx, der fik sin trofaste ikke-jøde, rigmandssønnen Friedrich Engels, til at rette en række grovmundede angreb på Dühring i SPD’s avis, der havde jøden Wilhelm Liebknecht ved roret. Engels’ artikler blev senere samlet i pamfletten Anti-Dühring, der helt frem til omkring 1960 udgjorde SPD’s ideologiske grundlag.

Siden 1960erne har en lang række fremtrædende jøder såsom Richard Lewontin, Steven Rose, Stephen Jay Gould, Richard Levins, Jerry Hirsch og Barry Mehler med metoder, som Eugen Dühring hundred år tidligere blev offer for, angrebet moderne intelligensforskning. Dette fører os frem til den ene af seminariet Revolt Against Civilization’s to danske deltagere, udviklingspsykologen Helmuth Nyborg.

Helmuth Nyborg er, sammen med historikeren Bent Jensen, formentligt den mest forhadte videnskabsmand blandt den nuværende samfundselite. I sit hovedværk Hormoner, Køn og Samfund fremlagde Nyborg i 1997 bl.a. overbevisende dokumentation for, at forskelle i intelligens er medfødte, hvilket selvsagt taler den herskende ideologi- egalitarisme – midt imod.

Senere har Helmuth Nyborg også advaret mod samfundets stigende fordummelse som følge af lavintelligente menneskers højere formeringsrate og systematisk menneskeimport fra lavintelligente lande. Som straf blev Nyborg suspenderet fra sin stilling og anklaget for videnskabelig uredelighed. I 2007 blev han pure frifundet af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, men universitetet nægter stadig Helmuth Nyborg oprejsning.

Det afholdte seminars anden dansker – og sjette og sidste deltager – var filologen Christian Lindtner. Han er ekspert i oldindiske sprog og Lindtners studier ledte ham for nogle år siden til at mene, at kristendommen er ”judaiseret buddhisme”.

Ifølge en artikel på Dansk Selskab for Fri Historieforskning mener Lindtner i dag, at kristendommen er ”et sammensurium af græsk og buddhistisk mytologi” og at Bibelen i virkeligheden er en numerologisk kodebog.

Christian Lindtner er også kendt for at mene, at der ikke findes bevis for, at der var gaskamre i det tyskdrevne lejrkompleks Auschwitz- Birkenau, eller bevis for, at flere end ca. 80,000 omkom i lejren.

Sådanne stærke meninger har haft sin pris for Christian Lindtner. Antallet i Danmark af eksperter i oldindiske tekster meget få og antallet af jobs endnu færre. Da forlaget Spektrum i 1990erne søsatte projektet Verdensreligionernes Hovedværker, valgte man Lindtner til at oversætte og tilrettelægge en række buddhistiske tekster. Efter udgivelsen i 1998 af Hinayana og Mahayana gik Lindtners faglige rivaler, opmuntret af den jødiske religionshistoriker Mikael Rothstein, i aktion mod Spektrum. Forlaget kastede hurtigt håndklædet i ringen, fratog Christian Lindtner en række planlagte opgaver og gav dem til hans rivaler.

Alligevel krævede Rothsteins lille klike, at Spektrum trak Lindtners værker tilbage. Forlaget nedsatte derfor en ekspertgruppe til at kulegrave Hinayana og Mahayana for ”en tilstrækkelig fejlmængde”, der kunne retfærdiggøre det rabiate krav. Christian Lindtners arbejde blev aldrig trukket tilbage.

_