Søminen ryddet

by Junikredsen

Efter længere tids tøven ryddede Københavns Politi her til morgen ‘Søminen’ ved Christiania for den håndfuld venstreorienterede, der stædigt ville konfrontationen. Om de anholdte kan formiddagsavisen BT oplyse, “Kun fire af dem var danskere, en tysker, to nordmænd, en svensker, to spaniere og den sidste kom fra Frankrig.”

Med sin sene indgriben tillod Københavns Politi, at omkring 600 andre ballademagere gik fri.

Under de voldsomme Ungdomshus-uroligheder i 2008 blev autonome uromagere fredet af Københavns Politi og i maj 2009 lod etaten autonome hærge Hyskenstræde i det indre København.

Opdatering:
I et interview til Jyllandsposten vedgår Københavns politidirektør, Johan Reiman, at i hovedstaden har venstreorienterede favorable vilkår. “Vi reagerer heller ikke ind, når Greenpeace hænger et banner op på Dansk Industris bygning, eller når aktivister vil hænge et banner ud fra et kirketårn”, erklærer han bl.a.

Mogens de Linde, ejer af ‘Søminen’, fortæller til Jyllandsposten, “Jeg forstår ikke politiet. Politiet ønskede, at jeg fjernede spraydåser, glasskår og plasticdunke, som er smidt på grunden af dem, der uretmæssigt har opholdt sig der. Og politiet forlangte, at jeg skulle sikre ejendommen. Men så gav politiet dem bare lov til at gå ind. Så ville jeg hellere have brugt de 100.000 kr. på Frelsens Hær”.

Ifølge Jyllandsposten truer venstreorienterede allerede med nye aktioner i København.

_