Brand i familien
by Junikredsen
Den 26. april i år anholdt Politiets Efterretningstjeneste fire mænd ”mistænkt for at stå bag flere politisk motiverede ildspåsættelser”. De fire mænd blev grebet på fersk gerning, mens de forsøgte at sætte ild til Politiskolen i Brøndbyøster.
Ifølge politiet opererede banden fra lokaliteten ’Rejsestalden’ på Christiania, men yderligere fem adresser i København skal også være blevet ransaget i forbindelse sagen.
Bandens fire medlemmer – 23-åige A., T. og P., henholdsvis 20 og 22, og den 20-årige D. – sidder i skrivende stund varetægtsfængslet for 27 dage. En 21-årig kvinde – J.D., kæreste til P. – blev ligeledes anholdt i sagen, men løsladt igen.
Bandens hovedmand er tilsyneladende den 20-årige D., der som såkaldt klimalømmel tidligere har været i konflikt med loven.
Ifølge pressen skal det ene af bandens medlemmer være søn af en politimand.
I august 2003 blev den da 15-årige S. anholdt i forbindelse med rydningen af ’Det blå Hus’, en besat ejendom på Nørrebro.
’Punker-S.’, som pigen blev kaldt i miljøet, var steddatter af daværende rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, gift Hanne Hesselbjerg Schmidt; daværende statsadvokat, nuværende højesteretsdommer og mor til S.
Både rigspolitichefen og statsadvokaten nægtede at tale med pressen om deres datters ulovligheder. I stedet klagede Hanne Schmidt til Pressenævnet, hvor hun i december 2003 tabte sagen.
Dykker man ned i litteraturen om terrorisme, så viser det sig, at venstreekstremister ofte har et anstrengt forhold til deres forældre. ”[F]or some, becoming terrorists is an act of retaliation for real and imagined hurts against the society of their parents”, skriver psykiateren Jerrold M. Post.
“Dykker man ned i litteraturen om terrorisme, så viser det sig, at venstreekstremister ofte har et anstrengt forhold til deres forældre.”
Det er også påfaldende, at det typisk er børn fra velstillede famillier, der lader sig hverve til venstrefløjsterror. Politiets talsmand, Flemming Steen Munch, udtalte under rydningen af Ungdomshuset, at hvis de rige ude på Strandvejen ville holde deres børn hjemme, havde politiet ikke noget at lave. I sandhed et paradoks at de, som ikke har kendskab til småfolkskår, er dem, der har lettest ved at associere sig med dem.