Bjørn Elmquist springer ud

by Junikredsen

I et interview til den autonome hjemmeside ’Modkraft’ hævder sagføreren Bjørn Elmquist, at han ved de to seneste valg har stemt på venstrefløjspartiet Enhedslisten, der efter Berlin-murens fald blev stiftet på initiativ af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Bjørn Elmquist har tidligere været medlem af Venstre, men skiftede senere til Det radikale Venstre, hvor han stadig er medlem. Nu mener han, at det danske kommunistparti er den sande vogter af ”individuelle frihedsrettigheder”.

Dem mener Elmquist nemlig er i stor fare:

Den danske retsstat baseret på eksempelvis menneskerettighederne har aldrig været under større angreb i efterkrigstidens Danmark, end de er nu.”

I forbindelse med terrorsagen fra Vollsmose kunne man så sent som november forrige år i pressen læse:

”Det var primært advokat Bjørn Elmquist, der som forsvarer for den terrordømte Ahmad Khaldhahi ville have menneskerettighedsdomstolen til at se på sagen”.

I marts 2009 blev Enhedslistens faglige sekretær, Michael Schølardt, dømt seks måneders betinget fængsel ved Højesteret for økonomisk støtte til internationale terrorgrupper.

Ifølge ’Modkraft’ er Bjørn Elmquist stærk modstander af netop terrorloven.

_