Anarkister bag terror

by Junikredsen

Det græske sikkerhedspoliti har indtil videre anholdt to medlemmer fra den anarkistiske gruppe Synomosia Pyrinon tis Fotias (SPF) der er mistænkt for at stå bag den seneste tids bombeterror i og uden for Grækenland. ”Begge bar parykker, og den ene var iført en skudsikker vest, oplyser CNN. Begge havde også pistoler og var i besiddelse af to andre pakkebomber”, skriver Berlingske Tidende.

Yderligere fem medlemmer SPF er blevet efterlyst i forbindelse med terroren.

I Grækenland har ambassaderne fra Schweiz, Rusland, Bulgarien, Tyskland, Chile og Frankrig været mål for gruppens brevbomber. Ifølge TV 2 er mindst ti brevbomber samtidig blevet afsendt fra Grækenland. Stationen skriver bl.a.:

”Tysklands kansler Angela Merkel skulle have haft én – det skulle Italiens premierminister Silvio Berlusconi og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy også. På to dage er der blevet sendt ti brev­bomber fra Grækenland til diverse regeringschefer og internationale ambassader og organisationer, herunder EU-domstolen i Luxembourg og den internationale politiorganisation Europol i Holland.”

De amerikanske myndigheder frygter et kommende terrorsamarbejde mellem SPF og al-Qaeda. ”De har fælles mål”, fastslår terroreksperten Dr. Athanasios Drougos.

Hillerød Byret forhindrede for nylig udleveringen af den danske terrorist Niels Holck til straf i Indien.

_