Rygtesmeden

by Junikredsen

”Demokratiet, som vi kender det i dag, findes ikke om 50 år, hvis internettets debatkultur fortsætter som i dag.”
Ejvind Hansen, forsker ved Journalisthøjskolen i nye mediers påvirkning af samfundet.

På et debatforum tilhørende Danmarks Nationale Front (DNF) har man de seneste dage moret sig vældigt over en artikel på en ny blog ved navn ”P77”.

Læser man artiklen, så forbavses man umiddelbart over den lette tone hos DNF, for ”P77” retter faktisk nogle meget alvorlige beskyldninger mod foreningen, og ikke mindst mod DNF’s russiske ”samarbejdspartner” Slavisk Union.

Artiklen på ”P77” er på behørig vis garneret med links, der angiveligt dokumenterer artiklens påstande. Ser man den påståede dokumentation efter i sømmene, så begynder man så småt at forstå, hvorfor DNF fik sig et billigt grin. Men ikke alt omkring ”P77” er lige morsomt…

Bragesnak
”P77” skriver bl.a.:

P77 kan i dag afsløre at Slavic Union arbejder tæt sammen med Danmarks Nationale Front.

Men sandheden er, viser det sig, at den tydeligvis selvlærte skribent ”afslører” et forhold, der har været offentligt kendt i tre måneder. DNF bragte nemlig allerede i april en større historie om deres besøg samme måned hos Slavisk Union. Artiklen blev illustreret med omkring en snes billeder og videooptagelser fra turen og den ligger fremdeles til skue på DNF’s hjemmeside.

”P77” forsøger at bekræfte indtrykket af, at man har afsløret en hemmelighed:

Danmarks Nationale Front nedtoner på deres hjemmeside deres tilknytning til nynazistiske bevægelser som Slavic Union.

Her må man igen sige, at intet kunne være fjernere fra sandheden. Tværtimod nærmest vrimler det på DNF’s hjemmeside med offentligt tilgængelige artikler, billeder og film om foreningens internationale kontakter. I skrivende stund er forsidens hovedhistorie faktisk netop en beretning – DNF World Wide – fra et internationalt træf hos Manfred Roeder, der om nogen er tysk højreradikalismes ’grand old man’.

Forsiden af DNF's hjemmeside, 2. august 2010.

Ideologisk forbud
I sin beskrivelse af Slavisk Union og dets leder, Dmitry Demushkin, får skribenten på ”P77” regulært fråde om munden. Det hedder indledningsvis:

Slavic Union er Ruslands største nynazistiske bevægelse og blev her i foråret 2010 forbudt efter flere mord og overfald på anti-racistiske aktivister, indvandrere og homoseksuelle.

Og videre:

Medlemmerne trænes i kampsport og gruppen er bevæbnet. Dimitry [sic.] Demushkins kommentar til dommen som gjorde Slavic Union forbudt i Rusland, var: “De vil brænde biler af, sprænge politistationer i luften, dræbe embedsmænd og systematisk begå andre forbrydelser. Alt dette som resultat af regeringens dumme forsøg på at gøre lovlig nationalisme ulovlig.”

Til dækning for sine bombastiske udsagn om Slavisk Union henviser skribenten på ”P77” til to artikler, Warnings of retribution as Russia moves to outlaw far-right group, The Scotsman 29/4 2010, og Russian court bans neo-Nazi party, European Forum 29/4 2010.

Skribenten er tilsyneladende ikke opmærksom på, at artiklen fra European Forum er en forkortet, men ellers identisk udgave af artiklen fra The Scotsman. Men i begge artikler står der bl.a. anført:

Yesterday (28 April) the Moscow City Court banned one of Russia’s largest ultra-nationalist groups for the promotion of neo-Nazi ideology… The leader of the banned group, Dmitry Demushkin, said it has tried to promote its far-right agenda legally, and warned that the ban will enrage and embolden Russia’s most radical ultranationalists. “They will burn cars, blow up power stations, kill officials and commit other resonant crimes,” Demushkin told reporters. “All this will be the result of stupid government policies to eliminate legal nationalism.”

I modsætning til hvad man hævder på “P77”, så blev Slavisk Union altså ikke forbudt på grund af vold og terror, men på grund af gruppens ideologi.

Efter forbuddet truede Demushkin heller ikke med gengældelse fra Slavisk Unions medlemmer. Han advarede mod reaktionen fra Ruslands ”mest radikale ultranationalister”. Dem vender vi tilbage til.

En terrororganisation?
Med stigende foragt for indholdet af sine kilder, fortsætter skribenten på ”P77” med at beskylde Slavisk Union for at være en terrororganisation. I artiklen hedder det således:

Russiske Slavic Union lægger ikke skjul på at de går ind for terror og racekrigVold, terror, likvideringer og mord er bare nogen af de værktøjer som er legitime i Slavic Union.

I kommentatorsporet til sin artikel spørger skribenten retorisk om, hvordan DNF

… kan få sig selv til at samarbejde med et terrornetværk… Personligt er jeg ikke sikker på at det samarbejde er lovligt i forhold til dansk terrorlov osv.

Her kunne man beroligende påpege, at Slavisk Union ikke står på hverken EU’s eller andre myndigheders liste over terrorgrupper, ligesom Slavisk Union som nævnt ikke blev forbudt på grund af terrorisme, men på grund af ekstremisme.

I modsætning til hvad man hævder på ”P77”, så er Slavisk Union da heller ikke en erklæret voldelig organisation. I hvert fald ikke ifølge de tre (to) kilder, som ”P77” henviser til. Til Sky News (se nedenfor) afviste gruppens medlemmer at their tactics are violent, og ifølge The Scotsman/European Forum fastholdt Demushkin efter forbuddet, at Slavisk Union has tried to promote its far-right agenda legally.

71 mord?
Skribentens udfald i kommentatorsporet toppes med følgende trumf:

… her kommer der link til en artikel som fortæller at Slavic Union kan spores til 71 mord alene i 2009.

Følger man det pågældende link, så kommer man til artiklen Russian Neo-Nazi Murder Squads Kill 71 In 2009, Sky News 2/2 2010. Ifølge denne artikel skal tyve medlemmer af Slavisk Union, være in jail for racially motivated murder and attacks. En påstand, der i øvrigt ikke dokumenteres og heller ikke synes at kunne bekræftes.

Men Sky News knytter ingen steder, hverken direkte eller indirekte, Slavisk Union sammen med de påståede 71 racemotiverede drab i året 2009. Tværtimod nævner man specifikt another neo-nazi group calling themselves “the warriors of the white revolution”, der i december 2009 tog ansvaret for drabet på en neger.

Ifølge en ekspert fra den helt anden fløj er det da heller ikke Slavisk Union, men små uafhængige grupper i opposition til Slavisk Union, der står bag racemotiveret vold og terror i Rusland. The Scotsman skriver:

Galina Kozhevnikova, Russia’s leading expert on ultra-nationalists from the Sova Centre, said, however, that the Slavic Union was losing the support of ultra-nationalists as they turned to smaller, autonomous cells that conduct independent attacks in a structure she compared to the terrorist group al-Qaeda.

Skal man være nænsom mod skribenten på “P77”, så kan man sige, at vedkommende sikkert ikke er læsevant og derfor sammenblander Slavisk Union med de i kilderne nævnte grupper “Warriors Of the White Revolution”, ”Russian Image” og ”White Wolves”.

Skinhead-krig
Flere af ofrene for disse autonome celler synes i øvrigt selv af have været ekstremt voldelige skinheads. The Scotsman skriver:

Anti-racist groups regularly spearhead attacks on ultra- nationalists, sparking revenge assaults in an intensifying clash of ideologies. In November, the leader of one such group, Ivan Khutorskoy – also known by the nickname Bonebreaker – was shot dead on the outskirts of Moscow.

Ivan Khutorskoy var en berygtet skinhead med tæt tilknytning til gruppen ”Moskva Trojan skinheads”. For Vanya beating up Nazis was as routine as waking up in the morning”, pralede en af Khutorskoys skinhead-venner på internettet kort efter hans død.

Gorillaen Ivan Khutorskoy fra 'Moskva Trojan Skinheads'.

Ivan Khutorskoy begik angiveligt mange af sine overfald sammen med Feodor Vasilevich, stifter og leder af ”Moskva Trojan Skinheads”. Han blev dræbt i 2008.

DNF bag togsabotage?
Ligesom Slavisk Union så anklages også Danmarks Nationale Front på ”P77” for konkrete forbrydelser:

I 2008 stod Danmarks Nationale Front bag sabotage af et S-tog med flygtningevenner og demonstranter på vej til en demonstration ved flygtningelejren Sandholm i Nordsjælland. På trods af at sabotage mod Banedanmarks tog eller drift hører ind under straffelovens paragraf 183 og 184 og kan give op til 12 års fængsel blev Danmarks Nationale Front ikke tvangsopløst.

Som belæg for sine vilde påstande henviser skribenten til en artikel på den autonome hjemmeside ”Modkraft”. Men selv her påstod man ikke, at DNF har begået togsabotage. ”Modkraft” gengav blot indholdet af en artikel fra tv2.dk, hvori det bl.a. anføres:

Lørdag den 25. oktober gennemførte venstreaktivister en demonstration under parolen “Luk Lejren” ved Center Sandholm, men mange deltagere blev stærkt forsinket, fordi togdriften mellem Lyngby og Hillerød gik i stå. Det viste sig, at nogen havde klippet en fiberledning over ved Lyngby Station. Bagefter fortalte den højreradikale hjemmeside fra Danmarks Nationale Front indgående om formålet med aktionen. Siden har politiet sigtet en person med forbindelse til hjemmesiden for medvirken til groft hærværk, oplyser Henning Svendsen. Om vedkommende også skal tiltales og stilles for retten, er dog endnu uvist.”Vi tror, at vi har fat i den rigtige personkreds, men vi har ikke den person, der havde boltsaksen i hånden,” siger han.

Organisationen Danmarks Nationale Front var altså end ikke sigtet i sagen, der så vidt vides stadig er uopklaret.

Tyveri
Udover injurier og bagvaskelse, så nærer man sig på hjemmesiden ”P77” heller ikke for tyveri. Artiklen om Slavisk Union og DNF er ledsaget af et billede, som man i bevidst strid med lov om ophavsret har stjålet fra DNF’s hjemmeside:

DNF's billede som det fremtræder på "P77".

Billedet er stjålet fra en billedserie på DNF's hjemmeside. Læg mærke til vandmærket i nederste venstre hjørne. Dette blev øjensynligt fjernet af "P77", formodentligt i forsøg på at skjule sit tyveri.

Forfatteren
Hjemmesiden ”P77” er registret i England, muligvis i forsøg på at omgå dansk lovgivning.

Men forfatteren til den vilde artikel om Slavisk Union og DNF er identisk med en vis Margrethe S. Hansen, et medlem af Det Radikale Venstre, der, ifølge et læserindlæg på ”P77”, tidligere er blevet smidt ud af DR.dk og avisen.dks netsider for sin helt urimelige opførsel overfor andre debatører.

Margrethe Monika S. Hansen blev kortvarigt landskendt, da hun i oktober 2007 politianmeldte daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) for ”omsorgssvigt” af asylantbørn:

Den 8. juni 2005 blev Rikke Hvilshøjs hjem brandbombet af ukendte gerningsmænd i protest mod Danmarks flygtningepolitik.

I april 2009 udpegede Margrethe S. Hansen højskoleforstander Thue Kjærhus som ”højreradikal proisraelsk demonstrant” ved en demonstration, hvor han ikke var til stede.

Usandheder om blogredaktør
I februar 2010 blev Kim Møller, redaktør af Danmarks mest indflydelsesrige blog Uriasposten, slået ned i Århus af et venstreorienteret tæskehold. Margrethe Hansen påstod efterfølgende på sin blog, at Kim Møller har i flere tilfælde bragt navn og adresse og andre personoplysninger på kendte antiracister i Danmark.

Kim Møller afviste blankt Margrethe Hansens udokumenterede påstand:

Adresser holder jeg mig fra, og de 2-3 gange på 5 år, hvor debattører har omtalt privatadresser på bloggen, har jeg fjernet det omgående.

Kim Møllers afvisning blev støttet fra den venstreorienterede blog Bohemian Rhapsody, drevet af debattøren William Jansen:

Kim Møller sletter sine politiske modstanderes adresser, når de posteres i kommentatorsporet. Jeg er selv en af de venstreorienterede, som har oplevet at min adresse er blevet offentliggjort i Uriaspostens kommentatorspor, formodentligt med henblik på at skræmme mig fra fortsatte skriverier. Han slettede min adresse øjeblikkeligt. Jeg kunne ikke engang nå at bede om det, så var posteringen med adressen væk.

På en hjemmeside med tilknytning til Det Radikale Venstre blev der efterfølgende rejst debat om, hvorvidt Margrethe Hansen var en belastning for partiet. Hendes mest indædte tilhænger beskrev sin baggrund som ingen uddannelse, sømand, skærsliber, pensionist.

Smidt ud af debatpanel
I marts 2010 optrådte Margrethe Hansen så i dagbladet Information som uskyldigt offer for trusler på internettet. På den baggrund inviterede Trykkefrihedsselskabet hende til offentlig debat med bl.a. Kim Møller om problemet med chikane og trusler i den offentlige debat.

Få dage inden arrangementet kunne man på hjemmesiden ”P77” bl.a. læse:

Trykkefrihedsselskabet har i et brev til P77s indflydelsesrige politiske blogger Margrethe S. Hansen aflyst et debatmøde tirsdag den 8. juni om trusler og chikane på Internettet, hvor den politiske blogger Kim Møller og to komikere også skulle deltage.

Men sandheden var en helt anden. Debatmødet blev ikke aflyst. Trykkefrihedsselskabet havde derimod smidt Margrethe Monika S. Hansen ud af debatpanelet. Begrundelsen stod at læse i et offentligt brev til hende:

Efter at du på nettet har offentliggjort redaktør Kim Møllers hemmeligholdte adresse, ser vi os nødsaget til at tilbagekalde vores invitation til dig om at deltage i Trykkefrihedsselskabets møde…

Vi kan ikke finde anden begrundelse for din handlemåde, end at du har villet gøre det nemmere for Kim Møllers fjender i det venstreekstremistiske miljø at få ram på ham og hans familie.

_

Uriasposten har kulegravet dele af Margrethe S. Hansens lange historie på internettet:
Fra Urius Oregon til Margrethe Monika S. Hansen og Carl-Erik Zølck
Urius Oregon på Facebook
Margrethe Monika S. Hansen fabrikerer dokumentation
Netavisen P77 – blogosfærens brugtvognsforhandler