Ret og vrang

by Junikredsen

I januar 2007 påpegede historieprofessor Bent Jensen, forfatter til bl.a. Gulag og Glemsel, at såvel den sovjetiske som den danske efterretningstjeneste anså den stærkt venstreorienterede journalist Jørgen Dragsdahl, arkitekten bag socialdemokraternes pro-sovjetiske fodnotepolitik i 1980erne, for at være KGB’s vigtigste mand i Danmark.

I kronikken De kaldte ham nr. 1 anførte Bent Jensen bl.a.:

PETs fortrolige konklusion til eget brug lød således: »Set med KGB-briller har D[ragsdahl]s position […] været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på et tidspunkt i Centret blev benævnt som “nr. 1” i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om.« Dragsdahl var altså ifølge både KGB og PET KGB-agent.

Ingen har så vidt vides bestridt, at Bent Jensen citerede PET’s dokument korrekt.

Udspillet rolle
Jørgen Dragsdahl blev rasende over afsløringen og lagde sag an mod Bent Jensen og Jyllandsposten for ærekrænkelse. En byretsdommer i Svendborg har foreløbigt givet Dragsdahl medhold, men opfordret parterne til forlig inden endelig dom den 2. juni.

Et forlig synes dog ikke at være tilstrækkeligt til at slukke Dragsdahls hævntørst.

I retten har Jørgen Dragsdahl påstået, at Bent Jensen artikler i Jyllandsposten har kostet ham hans arbejde som journalist. Den forklaring tror vi ikke på. Jørgen Dragsdahl byggede under den kolde krig sin journalistiske karriere på at udsprede KGB-fabrikerede historier. Efter Sovjetunionens fald i 1989 og KGB’s opløsning i 1991 udtørrede Dragsdahls forsyningslinje, og det er ikke siden da lykkedes ham at skabe et uafhængigt levebrød.

Aktivistiske dommere
I USA er der stigende opmærksomhed på problemet med såkaldt aktivistiske dommere. Altså dommere, der bruger og misbruger deres embede til at skubbe samfundet i en bestemt politisk retning.

Vi ved ikke, hvad der har bevæget dommer Mette Langborg til at dømme Bent Jensen for at citere, hvad PET skrev om Jørgen Dragsdahl. Vi kan blot konstatere, at hendes kendelse er i tråd med en række injuriedomme de seneste år. Blandt eksemplerne kan nævnes:

2000: Københavns Byret frikender René Karpantschof, en berygtet tidligere voldsautonom, for at kalde Dansk Form for nazister (sagen forliges i Østre Landsret 2001).

2001: Københavns Byret frikender den venstreekstreme skribent Jan Sonnergaard for at have kaldt Pia Kjærsgaard og Mogens Camre fra Dansk Folkeparti for landsforrædere.

2003: Højesteret frikender kommunisten Karen Sunds fra DKP/ml for at have kaldt Pia Kjærsgaard racist.

2006: Fredericia Byret dømmer Jørgen Røjel, tidligere leder af modstandsgruppen Holger Danske, for at have kaldt den tidligere DKPer Frank Aaen for landsforræder (efter Røjels død i 2007 indrømmer Frank Aaen i et interview, at han stadig er kommunist.)

I dagens Danmark tillader domstolene altså f.eks., at medlemmer af Dansk Folkeparti, men ikke medlemmer af Enhedslisten, kaldes landsforrædere. Set i det lys er kendelsen fra Svendborg for så vidt ikke overraskende.

Pressen fri
Retten i Svendborg dømte Bent Jensen, men frifandt Jyllandsposten.

I artiklen Jørgen Dragsdahl – landsforræder, medløber eller nyttig idiot beskrev vi Dragsdahls konkrete rolle som udspreder af den af KGB forfalskede amerikanske feltmanual FM 30-31B.  Vi skrev den gang bl.a.:

Jørgen Dragsdahl hævder, at han aldrig har været KGB-agent. Han og hans tilhængere forsvarer ham med, at han ikke skulle have begået noget ulovligt. På samme vis forsvarer Dragsdahl sin deltagelse i udspredelsen af FM 30-31B med, at han ”håndterede dokumentet professionelt korrekt.”

Desværre har Dragsdahl uden tvivl ret. Reelt set er der overhovedet ingen demokratisk kontrol med pressens valg og fremstilling af kilder. Det er ikke ulovligt at fortie, at ens kilder manisk ser komplotter alle vegne. Det er heller ikke ulovligt at udråbe sine kilder til ”uafhængige eksperter”, selv om de arbejder for en international marxistisk lobbyorganisation.

Om man er enig med dommeren i Svendborg eller ej, så bekræfter hendes foreløbige tilkendegivelse, at pressen kan skalte og valte med sine kilder som det passer den. Information var i sin tid i lige så god ret til at kolportere Dragsdahls KGB-løgne, som Jyllandsposten i dag har ret til at bringe Bent Jensens afsløring af Jørgen Dragsdahl.

Sandhed og løgn har samme ret til at blive udspredt. Det kaldes pressefrihed.

_

Læs også
Gårsdagens intriger gør os ikke klogere på Den Kolde Krig, koldkrigs-eksperten Thomas Wegener Friis om Dragsdahl-sagen.