Good Night White Pride?

by Junikredsen

Lørdag den 6. februar 2010 afholdt voldsberedte venstreorienterede en demonstration i Århus under parolen ”Good Night White Pride”. Demonstrationen blev forsøgt præsenteret som et lokalt initiativ, men som Junikredsen tidligere har påvist, så bliver GNWP-kampagnen tydeligvis styret af udefra kommende kræfter.

Vi har således dokumenteret, at pressemeddelelser m.m. udsendes via en hjemmeside i København, oprettet af tæskeholdet Antifascistisk Aktion, medens GNWP-kampagnens officielle – og altså uvirksomme – hjemmeside er oprettet fra Enhedslistens kontor i Svendborg.

Emil Cronjäger
Svendborg var som bekendt hjemsted for den ekstremt voldelige BZ-boss Jacob Jonas Grandetoft. Efter flere domme for bl.a. hærværk og ulovlig våbenbesiddelse forsvandt han til Holland. Med den uberegnelige Grandetoft ude af byen blev der igen plads til Enhedslistens unge stormtropper i Socialistisk Ungdomsfront.

Blandt det nye kuld af gadekrigere gjorde især den da 19-årige Emil Cronjäger sig bemærket. Sammen med et andet frontmedlem, Poul Erik ”Boffer” Hansen, var han således allerede i november 2005 i slagsmål udenfor Enhedslistens kontor i Møllergade.

Den 19. maj 2009 dirigerede Cronjäger et sortklædt tæskehold udenfor byretten i Århus, der ville hævne en tidligere omgang klø, som man havde pådraget sig efter et mislykket overfald på medlemmer af den fredelige forening Vederfølner.

Emil Cronjäger (rød trøje) førte an foran byretten i Århus, maj 2009.

Svag lokal støtte
Demonstrationen den 6. februar i år tiltrak da også fortrinsvis udefra kommende autonome. Ud af de 200-250 fremmødte var de 150 således blevet fragtet i busser til Århus af det københavnske tæskehold Antifascistisk Aktion. Også forstærkninger fra ”Aalborg Antifas” var blevet tilkaldt.

En støttedemonstration få dage senere uden de udenbys bøller tiltrak, ifølge Antifascistisk Aktion, kun 60 deltagere. Det rette antal var derfor sikkert endnu lavere, men bekræfter under alle omstændigheder, at kun en lille minoritet af lokale voldselementer støtter op om en ny, uprovokeret bandekrig mod White Pride.

Enhedslistens rolle
Som tidligere beskrevet af Junikredsen, så støtter Enhedslisten ikke officielt GNWP-kampagnen. Men noget tyder på, at partiet bag kulisserne presser på for en opblussen af den bandekrig, som partiet for femten år siden indledte mod White Pride.

Efter de autonomes mislykkede overfald på Vederfølners medlemmer i februar 2009 har der på gaden hersket fred og ro mellem de to yderfløje i Århus. Alligevel plantede Enhedslisten i forbindelse med retssagen i maj en historie i pressen, der skulle rippe op i myten om omfattende ”nazi-vold” i byen.

I november 2009 gik Enhedslisten til sit efterhånden uofficielle talerør, Århus Stiftstidende, med endnu en dramatisk historie om ’byens sande tilstand’:

De venstreorienterede føler sig forfulgte og uden tilstrækkelig beskyttelse. Det har fået mange af dem til at opgive at anmelde overfald. I stedet flytter de til København, hvor de kan gå i fred på gaden.

Da Junikredsen omtalte Enhedslistens historie, blev den prompte afvist af en ophidset gadekriger, der vredt skrev ingen flygter fra Århus. Men da Antifascistisk Aktion kort efter, i et konstrueret interview på sin hjemmeside, præsenterede GNWP-kampagnens forklaring på, hvorfor man ville genstarte bandekrigen mod White Pride, var det centrale argument netop påstanden om en række overfald, som offentligheden ikke hører om i det forgangne år.

Med andre ord, så har Enhedslisten med sin propaganda beredt vejen for Antifascistisk Aktions nye voldskampagne. Derimod kan det i øjeblikket ikke afgøres, om de to organisationer fordækt kører parløb, eller om Enhedslisten i Århus bliver ført bag lyset af kredsen omkring Peter Hegner Bonfils.

Afstumpet vold
Under demonstrationen den 6. februar blev mindst tre fotografer fysisk angrebet. Værst gik det ud over den kendte blog-redaktør Kim Møller, der sammen med en bekendt blev slået ned med flasker og sparket i hovedet af Antifascistisk Aktions maskerede bøller.

Voldsomme spark mod hovedet er i årevis blevet hyldet af ekstreme venstrefløjsgrupper, og GNWP opfordrer i sit interne materiale direkte til denne form for afstumpet vold.

... af Antifascistisk Aktion...

I forlængelse af lørdagens uroligheder kastede dele af pressen sig over nogle udtalelser, fremsat af et medlem af White Pride til en radio-journalist (se nedenfor):

 Jeg går ikke ind decideret for at slå nogen ihjel, men koster det en af deres liv … det ville røre mig … altså det ville rage mig en papand.

Udtalelsen blev (naturligvis) udlagt som gruppens fælles holdning, men var formentlig en reaktion på de holdninger til mord på politifolk og White Prides medlemmer, som ledende autonome i Århus tidligere har udtrykt offentligt (uden at pressen gjorde dét til en sensation):

Ifølge Domino ville han ikke sætte sig ned og græde, hvis hans brosten eller en af hans venners molotovcocktail dræbte en politimand. Han ved godt, at det lyder hårdt, men det er sådan, at han har det – også med nazier.

Torsdag den 11. februar blev en ung, gravid kvinde banket ned udenfor sin arbejdsplads i Århus af GNWP’s gadekrigere. I dagene op til overfaldet blev hun udspioneret af en person, der beskrives som mulat. Det drejer sig muligvis om den 28-årige førtidspensionist Caspar Sona Stegger Lodberg, et adoptivbarn fra Indien.

Blandt voldsautonome i Århus har man dog ved flere lejligheder spottet egentlige mulatter:

Mulat spottet i selskab med voldstossen Lasse Poelman.

Denne mulat er set i selskab med Emil Cronjäger.

En mand med tydelige negroide træk - formentligt en kvadron - deltog i GNWP's march i Århus.

Strategisk fejl eller…
Efter demonstrationen vendte Antifascistisk Aktion hastigt hjem til København. White Pride havde dagen igennem ikke vist sig og ud på natten strejfede små bander af autonome selvsikkert rundt i Århus’ gader. Men de hårdkogte ”antifascister” blev hurtigt jaget vildt for AGF’s berygtede hooligans og mindst to GNWP-gadekrigere fik alvorlige prygl.

En kilde med relation til GNWP-kampagnen fortæller til Junikredsen: 

Jeg fik at vide, at AFA havde sagt, at WP’erne var totalt svækket. De sagde ”Skinkerne gør som de plejer. De sætter sig på et eller andet værtshus, hvor de kan sidde og råbe og skrige, mens politiet passer på dem.” Skulle der dukke nogen op på gaden, var de ikke flere end man hurtigt kunne jage dem væk… Det var meningen at lokke dem til at angribe demo’en ved at sige, at man kom mange færre end man kom.

Men det viser sig, at White Pride havde forberedt sig helt anderledes grundigt på venstreekstremisternes provokation. Som noget helt usædvanligt havde gruppen ladet en journalist, oven i købet fra Danmarks Radio, følge dem dagen igennem. Fra sin reportage fortæller han bl.a.:

Klokken er ved at være otte og flere af mændene er ved at blive utålmodige. Der er rygter i lejligheden om, at der nu er venstreorienterede samlede i centrum. Mange vil gerne derind. Men medens flere gerne vil afsted, så bliver der bestemt, at der skal gå lidt endnu. Inde i byen har højrefløjen nogle andre grupper med samme mission. Man har nemlig delt sig op. I et par lejligheder i centrum sidder nogle grupper, og på et par værtshuse sidder der nogle andre. Dem, der vil blive i lejligheden, frygter at løbe direkte ind i politiet og blive anholdt, og det vil man for alt i verden undgå. Planen er klar: der skal slås hårdt til mod de venstreorienterede i byen.

White Prides overordnede plan synes altså klar nok. Man ville undgå en nytteløs konfrontation i forbindelse med dagens demonstration, hvor GNWP’s gadekrigere var beskyttet af politi og presse. I stedet ville man slå til ud på aftenen, når de sortklædte bøller igen samlede sig. En plan, der her efterfølgende synes eksekveret med succes.

Af reportagen fremgår det også, at White Pride havde fordelt sig på mindst fire grupper rundt omkring i Århus. Det vides ikke hvor mange aktivister, White Pride havde samlet, men ifølge pressen blev én gruppe på omkring tyve kortvarigt anholdt i forbindelse med nattens uroligheder. Videre ifølge pressen kom nogle af de anholdte fra andre jyske byer, samt så langt væk fra som Sjælland.

Antifascistisk Aktion fejlvurderede altså markant White Prides styrke, vilje og evne til at reagere på dens uprovokerede krigserklæring. Tidligt skræppede man ganske vist op om, at splittede højreekstremister mobiliserer mod antifascistisk demonstration (hvortil Danmarks Nationale Front tørt replicerede i Redox’ optik er vi jo altid splittede), men White Prides konkrete tiltag havde man tydeligvis ikke den fjerneste viden om.

Der er dog også den mulighed, at det københavnske tæskehold i virkeligheden kastede sine unge proselytter i Århus for White Prides ulve. D.v.s., at man i København faktisk var klar over, at trusselsbilledet var mere alvorligt end man lod Århus vide, men at de århusianske gadekrigere måtte tage deres tæv så københavnernes bandekrig for alvor kan  komme i gang.

_