Tørk Haxthausen belyver Junikredsen

by Junikredsen

I årets første historie her på Junikredsen giver vi atter et eksempel på venstrefløjens løgnagtighed, samt et eksempel fra dagens noget bedrøvelige  kulturkamp.

Kulturkamp anno 1947: Skuespilleren Robert Taylor vidner for House Committee on Un-American Activities om kommunistisk aktivitet i filmindustrien.

Den første sag drejer sig om en vis Tørk Haxthausen, der en gang havde en vis position i dansk ”kulturliv” (naturligvis med fast gage fra Danmarks Radio).

Haxthausen er kendt for sine sære ideer om homoseksualitet, som han mener skyldes overdreven læsning af tegneserier.

Tørk Haxthausen kan godt lide internettet, fordi det tillader ham at lufte sine synspunkter gratis. Derimod er han ikke så glad for, at ”den højrefløj, der på det nærmeste har monopoliseret medierne” også bruger hans internet.

På en stærkt venstresnoet hjemmeside er han derfor draget i krig mod ”de højreorienterede websteder”, inklusive Junikredsen.

Om os påstår Haxthausen konkret:

Nogle uger tidligere havde [180grader] udsendt et nyhedsbrev, hvori udgiveren af Uriasposten dokumenterede, at Kirkeasyl hovedsageligt bestod af folk fra ‘Enhedslistens venstrefløj’ – en oplysning, han (med fotos) havde hentet på Junikredsens webside, der igen havde den fra Ekstrabladet.

Ifølge Tørk Haxthausen har 180grader altså bragt en historie fra Uriasposten, som Uriasposten har kopieret – med fotos – fra Junikredsen, der videre har kopieret historien fra Ekstra Bladet.

Men Tørk Haxthausen taler usandt. Det kan enhver forvisse sig om ved at krydslæse Junikredsens Terrorstøtter i Kirkeasyl og 180grader/Uriaspostens artikel Kirkeasyl – Enhedslisten venstrefløj plus det løse, optrykt henholdsvis den 14/9 og 16/9 2009.

Så hvad er sandheden? Den er naturligvis, at Uriasposten i sin fyldige artikel refererer os for en enkelt konkret oplysning, nemlig at en af Ekstra Bladet anonymiseret terror-dømt kvinde fra Kirkeasyl er identisk med Katrine Willumsen fra Enhedslistens lille pengemaskine, Fighters and Lovers.

Sandheden er også, at ikke ét eneste af Uriaspostens mange fotos er løftet fra Junikredsens artikel – der overhovedet ikke indeholder billeder!

Tørk Haxthausen mener som nævnt, at højrefløjen næsten har monopol på medierne. Han mener også, at 180grader ”spejler et aggressivt højredrejet samfund”. Altså selvsamme blog, der for nylig begyndte en hetz mod Trykkefrihedsselskabet formand, Lars Hedegaard, fordi han på en anden blog havde omtalt nogle grimme kendsgerninger ved muslimsk familieliv: Voldtægt, incest og pædofili.

Hedegaards forbrydelse var, at han havde udtrykt sig i generaliserende vendinger om muslimer. Dette er ifølge ortodoks politisk korrekthed (dikteret i 1978 af FN) en dødssynd. Negative egenskaber ved ikke-europæiske racer og kulturer må aldrig skildres som repræsentative for det givne folkeslag – uanset om de er det eller ej.

Generaliserings-forbuddet er et instrument til at kontrollere den offentlige debat om bl.a. muslimsk masseindvandring til Europa. En ægte højreopposition erkender livets realiteter og vil derfor aktivt modsætte sig den politiske korrektheds tyranni over sproget og pennen.

Men hetzen mod Lars Hedegaard blev faktisk ført an af toneangivende højrefolk som Ole Birk Olesen, Niels Krause-Kjær og Christopher Arzrouni, og under hetzen blev han faldet i ryggen af folk som Søren Pind og Katrine Lilleør.

Hvis man vil vinde en kamp, så kræver det et vist mål af aggressivitet. Højrefløjen har i dag fået et vist fodfæste i kulturkampen. Men som Hedegaard-sagen viser, så fører mange højrefolk kampen som om de i virkeligheden ikke ønsker at vinde den.

Man må dog glæde sig over, at der i dag overhovedet bliver ført kulturkamp. Sådan var det ikke i tidligere tider, hvor smagsdommerne – som Anders Fogh Rasmussen senere kaldte dem – i overlegen stil besejrede folkelige oprør i 1965, 1973 og 1984 mod henholdsvis røde kulturpaver, skattetryk og masseindvandring.

Socialister og kulturradikale har i dag ikke på samme måde totalt herredømme over den offentlige debat, som de ellers har haft siden 1960erne. Tabet af forne tiders totalmagt er formentlig grunden til, at dagens Danmark for en Tørk Haxthausen ligner et aggressivt højredrejet samfund. Men dette land eksisterer endnu kun i venstrerabiates fantasi.

_