Jørgen Dragsdahl – landsforræder, medløber eller nyttig idiot?

by Junikredsen

Ifølge DIIS-rapporten om den kolde krig kunne Forsvarets Efterretningstjeneste i januar 1979 iagttage, hvordan anti-amerikanske historier i venstrefløjsorganet Information ”tog udgangspunkt i falske dokumenter.”

Mere præcist drejede det sig om et påstået tillæg til den amerikanske hærs feltmanual, som Forsvarets Efterretningstjeneste allerede i 1976 havde konstateret var et falsum fra den sovjetiske efterretningstjeneste KGB.

De anti-amerikanske historier i Information var fortrinsvis skrevet af journalisten Jørgen Dragsdahl. Han har anlagt en meget omtalt injuriesag mod historieprofessor Bent Jensen fordi denne offentligt har påpeget, at Dragsdahl ”ifølge PET og KGB var KGB-agent”.

Om Dragsdahl vinder sagen eller ej er endnu ikke afgjort. Men Junikredsen kan i dag dokumentere, at Jørgen Dragsdahl under sin behandling af det påståede tillæg til den amerikanske hærs feltmanual, nøje fulgte den taktik som KGB anviste sine daværende kontakter i den vestlige presse.

Men lad os først tage et kig på forløbet omkring KGB’s falsum, inden det via Dragsdahl når Informations spalter.

FM 30-31B
Det falske tillæg til den amerikanske hærs feltmanual er kendt som FM 30-31B, en forkortelse for Field Manual 30-31, Supplement B. Ifølge ’Supplement B’ skulle det amerikanske militær ikke blot infiltrere og manipulere venligsindede regeringer, men skulle i lande, der er bløde overfor kommunisme, i det skjulte iværksætte terrorkampagner og give kommunisterne skylden.

FM 30-31B dukkede første gang op i oktober 1976, hvor en medarbejder ved den filippinske ambassade i Bangkok opsnappede en mystisk kuvert. På dette tidspunkt lå USA og Filippinerne i vanskelige forhandlinger omkring bl.a. Clark Air Base på øen Luzon.

Den mystiske kuvert i Bangkok indeholdt et anonymt brev til den filippinske præsident Ferdinand Marcos, der blev advaret mod “the dangers for the countries concerned of having U.S. troops and advisers stationed on their territories.” Sammen med brevet lå et fotokopi af FM 30-31, samt et faksimile af ’Supplement B’.

Den filippinske ambassade afleverede dokumenterne til den amerikanske ambassade, der efter en undersøgelse kunne fastslå, at der ikke eksisterede et ’Supplement B’ til FM 30-31. Begge ambassader valgte herefter at tie sagen ihjel.

Vestlig medløber-presse
To år senere forsøgte KGB sig med en anden og mere succesrig taktik: Man gik til pressen.

I efteråret 1978 blev en række spanske avisredaktioner kontaktet af en agent fra Castros efterretningstjeneste, DGI. De blev tilbudt en artikel om det påståede tillæg, skrevet af et medlem af det spanske kommunistparti med tæt kontakt til KGB i Madrid. Med til artiklen fulgte et fotokopi af FM 30-31B.

DSI-agenten fik i september 1978 afsat artiklen til den venstreorienterede avis El Pais. Få dage senere fulgte den kommunistisk dominerede avis El Triunfo trop.

Fra Spanien bredte historien sig til Italien, hvor den først blev kolporteret af L’Europeo, en anden venstreorienteret avis. Ifølge CIA endte historien med at blive bragt i – ikke kun venstreorienterede – aviser i mere end tyve lande inden den døde ud.

I begyndelsen af 1990erne forsøgte visse vestlige medier at genoplive historien om FM 30-31B da de antikommunistiske stay behind-modstandgrupper i Europa blev afsløret. Men ”by then few had been persuaded of its authenticity”, som den danske koldkrigshistoriker Peer Henrik Hansen skriver.

KGB og Covert Action Bulletin
Historien om FM 30-31B var på sit højeste i Europa sent på efteråret 1978. Nyhedsmæssigt haltede Information altså noget bagefter, da man i  januar 1979 kolporterede den for et dansk publikum.

Selv om historien hovedsageligt var blevet optrykt i europæiske aviser, så var det ikke Informations europæiske korrespondenter, der bragte den til Danmark. Det gjorde derimod Jørgen Dragsdahl, der mange år senere vedgik at have fået historien ”i USA hos redaktionen af Covert Action Bulletin”.

Philip Agee, KGB's hovedmand bag operationen Covert Action Bulletin.

Philip Agee, KGB's hovedmand bag operationen Covert Action Bulletin.

Dette blad, der var viet til ”the struggle for socialism in the United States itself”, blev officielt drevet af en afgået CIA-medarbejder, Philip Agee, der havde specialiseret sig i at afsløre sine tidligere kolleger. Men i virkeligheden var Covert Action Bulletin en KGB-operation.

Mod betaling havde Philip Agee, der er blevet betegnet som CIA’s første afhopper, siden 1973 arbejdet for DGI, den cubanske efterretningstjeneste. KGB havde i første omgang afvist ham, men da man indså hans værdi fik også russerne hurtigt et samarbejde i stand.

Philip Agee udgav i 1975 bogen Inside the Company, skrevet på baggrund af bl.a. materiale han hemmeligt modtog fra russerne og cubanerne. Samarbejdet fortsatte med Covert Action Bulletin, der på initiativ af KGB blev stiftet i 1978.

Philip Agee og Covert Action Bulletin havde høj prioritet for KGB. Således blev der i Moskva oprettet en specialenhed, der alene havde til opgave at forsyne Agee og hans lille gruppe tilhængere med kompromitterende materiale.

Det vides ikke hvor mange andre historier, Information i disse år modtog via Covert Action Bulletin. Men Dragsdahl har i samme periode beviseligt brugt Philip Agee som kilde til andre anti-amerikanske artikler i bladet.

FM 30-31B blev i januar 1979 optrykt i både Information og Covert Action Bulletin.

Konspirationsmanikeren
Ifølge historikeren Bent Jensen fulgte Jørgen Dragsdahl og Information en simpel, men effektiv, taktik omkring FM 30-31B. De amerikanske myndigheders afvisning af dokumentet blev ganske enkelt druknet i en strøm af påståede eksperter, der sagde at FM 30-31B kunne være ægte. Bent Jensen konkluderer:

Dragsdahl og Information lod altså offentligheden forstå, at der efter alt at dømme var tale om et autentisk, amerikansk dokument, og at USA stod bag marxistiske terrorbanders likvideringer og andre forbrydelser i Europa.

Jørgen Dragsdahl har aldrig bestridt Bent Jensens fremstilling eller konklusion. I stedet har han forsvaret kvaliteten af de kilder, der altså mente at FM 30-31B muligvis var ægte.

De fleste af Informations ”uafhængige militære eksperter” er forblevet anonyme helt frem til i dag. Faktisk ville kun to lægge navn til. Den ene var Philip Agee. Den anden var tidligere oberst i det amerikanske flyvevåben, L. Fletcher Prouty.

Jørgen Dragsdahl har senere forsvaret Prouty med, at han i en årrække indtog ”centrale poster i Pentagon, hvor han bl.a. var kontaktofficer til CIA i forbindelse med hemmelige operationer.”

Leroy Fletcher Prouty

Leroy Fletcher Prouty

Det er hvad Prouty selv hævdede. Ifølge journalisten Edward Jay Epstein havde Prouty “worked in the Pentagon in the Office of Special Operations – which provided planes and other equipment for covert activities…  He was not even a liaison with the Secret Service, the CIA, or the Air Force Military Police.”

L. Fletcher Prouty blev pensioneret fra det amerikanske luftvåben i 1963. Ti år senere udgav han bogen The Secret Team om en lille gruppe navn- og ansigtsløse mænd, der via CIA hemmeligt styrede USA.

Det er ikke for meget sagt, at Prouty derefter så komplotter og konspirationer alle vegne. Markedet for sine sensationelle afsløringer af ’sandheden’ om bl.a. UFOer, Kennedy-mordet og spionfly fandt han blandt læserne af de såkaldte mandeblade Genesis og Gallery.

Proutys bog

Proutys famøse bog

Få måneder før L. Fletcher Prouty i januar 1979 blev præsenteret som ”militær ekspert” i Information hævdede han i Gallery, at præsident Kennedy blev skudt med en raketdreven giftpil, affyret fra en paraply.

I 1980erne tilsluttede Prouty sig kredsen omkring verdens førende holocaustbenægter-forening, The Institute for Historical Review. Kort før sin død i 2001 hævdede han, at præsident Franklin D. Roosevelt blev myrdet af Churchill.

Pacific News Service
Jørgen Dragsdahl var i andre sammenhænge ikke bleg for at bruge Philip Agee og Fletcher Prouty som ’eksperter’, når USA skulle angribes i Information. Men lige netop omkring dokumentet FM 30-31B trådte han et skridt tilbage og overlod scenen til den amerikanske journalist Jeff Stein, der blev udnævnt til ”Informations korrespondent”.

Også Informations brug af Jeff Stein forsvarer Jørgen Dragsdahl stadig og henviser bl.a. til, at Stein ”i dag en af USA’s mest fremtrædende journalister – National Security Editor ved Congressional Quarterly.”

At Fletcher Prouty var ’National Affairs Editor’ på Gallery måtte læserne derimod ikke vide.

Gallery

Gallery med forsidehistorie af 'National Affairs Editor' Prouty.

Da Jeff Stein i forbindelse med historien om FM 30-31B blev udnævnt til korrespondent for Information arbejdede han for et såkaldt alternativt nyhedsbureau, Pacific News Service i Californien.

Pacific News Service blev stiftet i 1970 ”as a vehicle for creating and distributing news and commentary that undermined, criticized and  helped mobilize activism against United States policies during the Vietnam war.”

Stein hævder at have gjort tjeneste i Vietnam som militær efterretningsofficer. En historiker har peget på Steins beretninger som eksempel på de tvivlsomme historier, som Vietnam-veteraner med tilknytning til venstrefløjen gennem tiden har udspredt om krigen.

Jeff Stein er i dag ganske rigtigt ansat på det lille blad Congressional Quaterly. På organets officielle hjemmeside nævner man ikke hans mangeårige virke for Pacific News Service.

Institute for Policy Studies
I forbindelse med Informations optrykning af KGB’s falsum ville Jørgen Dragsdahl som nævnt ikke direkte sættes i forbindelse med Agee og Prouty. I stedet introducerede han en vis Michael Klare som ”uafhængig militær ekspert”, der fandt det ”tænkeligt” at FM 30-31B var ægte.

Mange år senere forsvarede Dragsdahl sin brug af Michael Klare med, at han ”var og er en fremtrædende ekspert i dag, professor og forskningsleder samt forfatter til utallige bøger.”

Michael Klare er i dag professor i ”verdenssikkerhedsstudier”, men da Dragsdahl i 1979 udnævnte ham til uafhængig ekspert var Klare politisk aktivist for tænketanken Institute for Policy Studies (IPS) i Washington.

IPS er i den amerikanske kongres blevet betegnet som ”a consortium of Marxists pressing for revolutionary change in American domestic and foreign policies through a variety of tactics.”

I 1978, året før Dragsdahl præsenterede Michal Klare i Information, fastslog en britisk sikkerhedsekspert mere bramfrit, at “The IPS is the perfect intellectual front for Soviet activities which would be resisted if they were to originate openly from the KGB.”

IPS og mordet på Richard Welch
IPS blev stiftet og ledet af bl.a. en vis Marcus Raskin. Han var i midten af 1970erne tillige fremtrædende medlem af gruppen OC-5, stiftet og drevet af KGB-håndlangeren Philip Agee. OC-5 udgav Counterspy, der var en forløber for KGB-organet Covert Action Bulletin.

I 1975 påstod Counterspy, at den amerikanske klassicist Richard Welch var CIA’s mand i Athen. Kort efter blev Welch myrdet af den kommunistiske terrorgruppe ”17. november”, der i alt begik 23 mord.

Efter mordet i Grækenland på Richard Welch lød det i en fælleserklæring truende fra Philip Agee og Marcus Raskin, at ”the possibility of violent retribution… must now be a fact of life with CIA agents.”

Philip Agee var på dette tidspunkt stukket af til London. Her afslørede han bl.a. identiteten på to polske MI6-agenter, der efterfølgende blev myrdet bag Jerntæppet. I 1976 blev Agee derfor udvist fra England.

IPS og Castros efterretningstjeneste
IPS hjalp Philip Agee videre på hans flugt fra de amerikanske myndigheder. I Amsterdam oprettede organisationens europæiske afdeling en stilling som ”forsker” til ham, så han fra Holland kunne fortsætte med at skade NATO’s efterretningstjenester.

Transnational Institute i Amsterdam blev ledet af chileneren Orlando Letelier. Det var udnævnelsen af ekstremisten Letelier til Chiles forsvarsminister, der i 1973 provokerede det chilenske forsvar til at afsætte Castros allierede i Sydamerika, marxisten Salvardor Allende.

Letelier på højden af sin magt kutiserer diktatoren Castro.

Letelier kurtiserer diktatoren Castro.

Samme måned som IPS hjalp Agee til Holland, blev Orlando Letelier likvideret i Washington af den chilenske efterretningstjeneste. Det blev i den forbindelse afsløret, at han arbejdede for DGI-agenten “Tati”.

“Tati” viste sig at være identisk med Allendes datter, der var gift med den næst øverste chef i Castros efterretningstjeneste.

Philip Agee blev i 1978 deporteret fra Holland. Han døde i 2008 på Cuba.

IPS og Pacific News Service
Michael Klare var ikke den eneste ”uafhængige” ekspert fra IPS, som Jørgen Dragsdahl i disse år brugte som kilde til sine anti-amerikanske historier i Information. Det samme gjaldt f.eks. Richard J. Barnet, som i Information blot blev fremstillet som ”tidligere embedsmand”.

Men Richard J. Barnet var tillige en af de mest fremtrædende skikkelser i IPS. Han havde faktisk stiftet den sammen med førnævnte Marcus Raskin, der sammen med Philip Agee ledte OC-5 og Counterspy.

Også Richard J. Barnet bar flere kasketter. Han beklædte således en ledende plads i det venstreorienterede nyhedsbureau Pacific News Service, hvorfra Information hentede sin ”korrespondent” Jeff Stein.

Pladsen til Barnet sikrede IPS sig ved at betale startomkostningerne til Pacific News Service.

Efter Informations flittige brug af den pengestærke tænketanks spindelvæv af aktivister og kontakter, fik Jørgen Dragsdahl suppleret sin indkomst med en del arbejde for Pacific News Service.

 Jørgen Dragsdahl og KGB’s presse-strategi
I 1980 beskrev CIA for en amerikansk senatskommission KGB’s strategi bag udspredelsen af det falske dokument FM 30-31B:

The Soviets have prompted some of their foreign news contacts… to contact some persons in the United States to get conflicting statements. Former Air Force Colonel Prouty, Agee himself, and a couple of others, were contacted by some foreign journalists. They were told that the ‘U.S. Government has denied that this field manual is an authentic document; what do you think? These people then made statements saying: ´’Well, I don’t know specifically, but according to my experience the U.S. Government does this type of thing’, and so forth.

Grundlæggende gik Sovjets taktik altså ud på at holde folk med konkret viden om amerikanske feltmanualer, dokumentfalskneri og KGB’s metoder ude af den offentlige debat. I stedet skulle KGB’s kontakter i den vestlige presse indhente ’ekspertvurderinger’ om FM 30-31B fra nøje udvalgte personer såsom KGB-håndlangeren Philip Agee og komplotmanikeren Prouty.

Jørgen Dragsdahl var beviseligt en af de ”foreign news contacts” som CIA i 1980 beskrev. Således skriver DIIS:

Også journalisten Jørgen Dragsdahl var i PET’s søgelys i kraft af sine nære kontakter til østblokkens pressefolk i såvel i Danmark som i Sovjetunionen og sin rolle som meningsdanner.

Der er i dag ingen beviser for, at Jørgen Dragsdahl direkte blev kontaktet af KGB for at puste nyt liv i historien om FM 30-31B. Men det kan entydigt konstateres, at Jørgen Dragsdahl og Information ikke blot fulgte den taktik som KGB havde lagt; man brugte endog selvsamme kilder som KGB havde anbefalet.

Jørgen Dragsdahl hævder, at han aldrig har været KGB-agent. Han og hans tilhængere forsvarer ham med, at han ikke skulle have begået noget ulovligt. På samme vis forsvarer Dragsdahl sin deltagelse i udspredelsen af FM 30-31B med, at han ”håndterede dokumentet professionelt korrekt.”

Desværre har Dragsdahl uden tvivl ret. Reelt set er der overhovedet ingen demokratisk kontrol med pressens valg og fremstilling af kilder. Det er ikke ulovligt at fortie, at ens kilder manisk ser komplotter alle vegne. Det er heller ikke ulovligt at udråbe sine kilder til ”uafhængige eksperter”, selv om de arbejder for en international marxistisk lobbyorganisation.

Med andre ord er det selvsamme pressefrihed, der skulle være en af demokratiets grundpiller, som tillod Jørgen Dragsdahl at gå lige så langt i sit anti-amerikanske virke som KGB og Sovjet-diktaturet ønskede det.

_

Kilder:
Centrale historiske dokumenter vedrørende FM 30-31B, herunder CIA’s beskrivelse af KGB’s pressestrategi, er offentliggjort på hjemmesiden cryptome.org. Oplysningerne om Forsvarets Efterretningstjeneste findes i DIIS-rapporten bind 3, samt i Peer Henrik Hansens Falling Flat on the Stay-Behinds, International Journal of Intelligence and Counterintelligence januar 2005.

Bent Jensens afsløring af Dragsdahls meddelagtighed omkring FM 30-31B kan læses i Desinformation, Jyllandsposten 26.01.07. Læs også De kaldte ham nr. 1, Jyllandsposten 14.01.07, hvor Bent Jensen konkret udpeger Dragsdahl som KGB-agent.

Dragsdahls forsvar findes i Professorens pincetforskning, Jyllandsposten 31.01.07, senere optrykt på den autonome hjemmeside Modkraft.

L. Fletcher Proutys tvangstanker udstilles på hans hjemmeside prouty.org. Epsteins artikel fra The Atlantic 1993 er optrykt på Epsteins hjemmeside.

Kritikken af Jeff Steins Vietnam-historier findes i Mark Moyars Phoenix and the Birds of Prey. Philip Agees virksomhed beskrives i Christopher Andrews og Vasili Mitrokhins The Sword and the Shieldi Robert Chandlers Shadow World, samt i Ofira Seliktars Failing the Crystal Ball Test. De to sidstnævnte bøger beskriver tillige indgående IPS.