Moderate trækker sig fra rød march

by Junikredsen

To moderate politikere har nu trukket sig fra venstrefløjsmarchen i morgen lørdag i Århus. Det drejer sig om det socialdemokratiske byrådsmedlem Ango Winther, samt ikke mindst om Morten Østergaard, folketingsmedlem i Århus for Det Radikale Venstre. Ifølge Jyllandsposten har Det Radikale Venstre tillige trukket sig som anbefaler af Antiracistisk Netværks march.

De tilbageværende tre talere vil komme fra henholdsvis Enhedslisten, “Somali Community” og “Landsforeninge for bøsser og lesbiske”. Måske ikke ligefrem repræsentanter for en “folkelig markering”, som det yderste venstre på forhånd havde pralet af..

Junikredsen kunne allerede den 8. oktober afsløre, at Antifascistisk Aktion (AFA) var på vej til demonstrationen i Århus. Dagen efter blev historien taget op af Jyllandsposten, der konfronterede Peter Hegner Bonfils, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten og Antiracistisk Netværks ansigt i Århus, med spørgsmål om det københavnske tæskeholds deltagelse. “Det er ikke noget problem”, svarede Enhdslistens hovedbestyrelsesmedlem, “vi ønsker ikke ekskludere nogen”.

Både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre lagde med det samme afstand til Bonfils’ rabiate udtalelse. ” Jeg ønsker ikke at være en del af en forsamling, hvor andre ser vold som legale kampmidler”, erklærede Ango Winther, mens Morten Østergaard stemplede Antifascistisk Aktion som “politiske hooligans”. Og i dag trak de sig så begge fra arrangementet.

Århus Politi har meddelt, at man bereder sig på gadekamp i byen. Det samme gør Antiracistisk Netværk. Jyllandsposten kan således berette, at “de militante aktiviteter finder muligvis sted, når der senere på dagen er fest og koncerter i Huset på Vester Allé. Her befinder sig ifølge JP Århus’ oplysninger en del køller, der kan bruges til gadekamp mod f.eks. White Pride.”

Som tidligere afsløret af Junikredsen, så arrangeres den nævnte fest af Antifascistisk Culture Club, et lille firma på Nørrebro, der er stærkt relateret til Antifascistisk Aktion og Ungdomshus-miljøet.

Kilder:
“Voldelige gruppe til kamp mod vold”, JP 08-10-08 (ikke online).
“Talsmand: De er velkomne”, JP 08-10-08 (ikke online).
“Talere tager afstand fra voldsgruppe”, JP 08-10-08 (ikke online).
Indbudt taler er betænkelig og overvejer afbud“, Århus Stiftstidende 10-10-08.
Hovedtalere trækker sig fra demonstration“, JP 10-10-08.
Politikere vil alligevel ikke tale“, Århus Stiftstidende 10-10-08.
Politiet ruster sig til gadekampe“, Århus Stiftstidende 10-10-08.

Opdatering: Efter pres fra LO har Antiracistisk Netværk tilsyneladende fået sit københavnske tæskehold til at blive væk i morgen (kilde: TV2). Man vil i Århus i morgen dog uden tvivl alligevel se de AFA-arrangede busser med gadekrigere fra Hovedstanden.