Miraklet, der ikke var – Historien om Milwaukee-projektet

by Junikredsen

Vor tids dominerende ideologi er hverken liberalisme eller socialisme, men egalitarismen. Altså doktrinen om at vi alle lige og dermed ens.

Egalitarisme strider dog med hverdagens erfaringer, hvor man uden videre kan iagttage, at vi hverken er særligt ens eller lige i talenter, evner og anlæg. Egalitaristerne bliver derfor nødt til at hævde, at disse forskelle er miljøbestemte. Dette gælder især forskelle i mentale evner, der konsekvent forklares med henvisning til ’social arv’: Den velbegavede er velbegavet fordi han er opvokset under gunstige betingelser og den ubegavede er ubegavet fordi han blev forsømt.

Gennem tiden har flere forskere påstået, at de har ført bevis for, at forskelle i mentale evner alene skyldes ’social arv’. Et af de mest berømte eksempler er Milwaukee-projektet, der løb fra 1965 til 1972.

Projektet i Milwaukee forløb som led i ”The War on Poverty”, et ambitiøst amerikansk socialprogram sat i gang for at omdanne USA i retning af en socialdemokratisk velfærdsstat. Som led i ”fattigdoms-krigen” indstiftede man i 1965 det såkaldte ”Head Start”-program, der skulle hjælpe børn fra nedre sociale lag til en bedre start i livet.

Som led i ”Head Start”-programmet blev der givet massiv statsstøtte til forskningsprojekter, der skulle bevise, at indgreb i det sociale miljø ville forbedre børns læreevne. Under ledelse af psykologen F. Rick Heber modtog Milwaukee-projektet gennem årene 14 millioner dollars, hvilket gør det til ét af de hidtil dyreste projekter af sin art.

I 1972 offentliggjorde Rick Heber sine resultater. Og disse var i sandhed mageløse. Gennem intensiv træning og pleje var det lykkedes ham at hæve 20 sorte ghettobørns intelligenskvotient med omkring 30 point!

Måske fordi hans resultater allerede den gang stred imod mange års videnskabelig forskning i intelligens, indrømmede Heber, at børnene i forløbet var blevet ”test wise”, men forsikrede om at ”it is difficult to conceive of their ever being comparable to the lagging control group.”

Politikere, sorte NGOere og massemedier hyldede Rick Heber og hans forskningsresultater som ”The Miracle in Wisconsin”. Men i den videnskabelige verden hæftede man sig ved, at Heber endnu ikke havde redegjort for sit eksperiment i faglige kredse. Ingen kunne derfor kontrollere hvordan han havde opnået sine resultater. Flere forskere henvendte sig tidligt til Rick Heber for at få indsigt i den tekniske udførsel af hans eksperiment. Først efter flere måneders ihærdige forsøg modtog en enkelt forsker en ”progress report”, der ikke måtte udbredes videre.

På baggrund af Rick Hebers sparsomme oplysninger blev der i fagtidsskrifter rejst en sønderlemmende kritik af ’Wisconsin Miraklet’. En ekspert skrev således:

”The Milwaukee Project, then, is here viewed as insufficient on three counts: biased selection of treatment group; contamination of criterion tests; and failure to specify the treatments. Any one of these would largely invalidate a study. Together they destroy it.”

Rick Heber ignorerede stort set kritikken samtidig med, at hans påståede resultater som en løbeild bredte sig pædagoger, skolelærere og andre professionelle behandlere.

I begyndelsen af 1980erne blev der så rejst sigtelse mod Rick Heber og flere af hans medarbejdere for personligt at have tilranet sig en pæn del af de fjorten millioner dollars, som Milwaukee Projektet havde modtaget i offentlig støtte. Gruppen blev efterfølgende dømt for underslæb, skattesnyd og sammensværgelse. Mens andre slap med bødestraf, blev Rick Heber som hovedmand sendt i fængsel.

Egalitaristerne trak på skuldrerne af skandalen. Pressen lagde låg på historien og kritik blev afvist med, at der ikke var nogen sammenhæng mellem en forskers økonomiske og videnskabelige hæderlighed.

Først flere år senere fremlagde Hebers højre hånd, Howard Garber, alle tilgængelige data fra Hebers projekt. Heraf fremgik det, at børnene var blevet specialtrænet i én type test, og at deres imponerende IK-vækst hastigt aftog med alderen. Resultatet vakte ikke den store opsigt i videnskabelige kredse, da det blot bekræftede hvad man i forvejen vidste fra mange års forskning.

Kilder:
K.A, Kavale and M.P. Mostert: The Positive Side of Special Education: Minimizing its Fads, Fancies and Follies. ScareCrow Education 2004.
Nuturing Intelligence, The Times 3. januar 1972.
Ellis B. Page: Miracle in Wisconsin: Raising the IQ. Educational Researcher, Vol. 1, No. 10, okt. 1972, pp. 8-10+15-16.
Herman H. Spitz: The Raising of Intelligence: A Selected History of Attempts to Raise Retarded Intelligence. Lawrence Erlbaum Associates 1986.