Terrorstøtter pibler frem

by Junikredsen

Som tidligere omtalt her på siden så har Københavns Byret for nylig frikendt syv aktivister fra den yderste venstrefløj for økonomisk terrorstøtte, selv om de beviseligt har drevet kommerciel propagandavirksomhed gennem firmaet Fighters+Lovers for grupperne PFLP og FARC i henholdsvis Mellemøsten og Sydamerika. Blandt de nu frifundne terrorstøtter er

 

Michael Schølardt: Medlem af VS og faglig sekretær i Enhedslisten.
Albert Jensen: Medlem af VS. Driver bla. en vigtig hjemmeside for den yderste venstrefløj.
Preben Mikkelsen: Medlem af fagforeningen 3F.
Anne Düver: Medlem af SAP. Ligesom Schølardt tidligere medlem af den voldsautonome gruppe Rebel.
Katrine Willumsen: Medlem af den i forvejen terrorsigtede dækorganisation Oprør.
Bobby Schultz har været en del fremme i pressen som sigtet talsmand for Fighters+Lovers, men det vides med sikkerhed, at navnet er falskt, samt at ”Bobby Schultz” i 2002 fungerede som såkaldt fredsvagt på Vestbredden, hvor den arabiske terrorgruppe PFLP netop huserer.

 

Dommen fra Københavns Byret er uden tvivl lodret forkert. PFLP og FARC er ubetvivligt terrororganisationer, hvilket bl.a. Weekendavisens grundige portræt af FARC dokumenterer.

 

Den 11. december, altså få dage før dommen i Københavns Byret, kunne net-avisen 180Grader afsløre, at Den faglige Klub under fagforbundet TIB i København har givet 10,000 kroner i direkte støtte til den sydamerikanske terrorgruppe.

 

Ifølge det lukningstruede Dagbladet Arbejderen, som drives af de danske kommunister, var planen oprindeligt, at Den faglige Klub under TIBs 9. afdeling ville sende 1000,- kroner fra egen kasse til terrorgruppen. Men tilsyneladende fik man altså kolde fødder og iværksatte istedet en indsamling blandt klubbens ca. 100 medlemmer. De 10,000 kroner i direkte terrorstøtte er dermed private midler, hvorfor Den faglige Klub har ryggen juridisk fri.

 

Nu viser dommen fra Københavns Byret, at Den faglige Klub roligt kunne have doneret hele sin kassebeholdning til alverdens terrorgrupper uden frygt for at blive straffet. Men ellers var ’indsamlingen’ et ganske smart træk: På den ene side ville klubben som sådan være juridisk straffri, mens den på den anden side kan tage ’æren’ for den pæne terror-donation.

 

Fagforbundet TIB har senere lagt skarp afstand til Den faglige Klub, som man betegner som ”omkring 100 tømrere, snedkere og sadelmagere, der politisk tilhører den yderste venstrefløj” i København. Denne karakteristisk synes meget præcis. Eksempelvis ser man blandt klubbens mest prominente medlemmer bl.a. den erklærede kommunist Jens Borking, folketingskandidat for Enhedslisten.

 

Jens Borking er samtidig far til Lars Borking, der i 1990erne var et særdeles kendt medlem af det voldsautonome miljø i København. Lars Borking er i dag journalist og i juli i år kunne man i det venstreorienterede dagblad Information se Borking i sit nye virke interviewe ”Bobby Schultz” fra Fighters+Lovers. Også Danmarks Radio har (man havde nær sagt naturligvis) benyttet sig af Lars Borkings talenter.

 

Men ikke kun TIB har problemer med terrorstøtter i sit bagland. I november i år kunne man opleve hvordan Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) under 3F skænkede 10,000 kroner som ”kulturpris” til det terrorsigtede tøjfirma på Nørrebro. Formanden for BJMFs ca. 7000 medlemmer hedder Henrik Lippert. Han er er samtidig bestyrelsesmedlem i den kommunistiske frontorganisation Dansk-Cubansk Venskabsforening. Og så sent som forrige år støttede Lippert direkte en aggressiv international kampagne imod Europarådets antikommunistiske resolution 1481.

 

En anden arg modstander af Europarådets (iøvrigt nænsomme) resolution 1481 var en vis Anton Nielsen. Han er formand for noget, der kalder sig ”Horserød-Stutthof Foreningen”, en forening for kommunister interneret i overensstemmelse med Danmarks tilslutning til Antikomiternpagten. Også Anton Nielsens forening har smidt penge efter terrorgruppen FARC. Dog kun 1000 kroner, men lidt har jo også ret.

 

Den spæde pengestrøm fra Danmark har naturligvis ingen praktisk betydning for FARC, der i forvejen tjener millioner af dollars på narkohandel, afpresning og ikke mindst på sine tusindvis af kidnapninger. Hvis dommen fra Københanvs Byret får lov til at stå ved magt, så spår vi tværtimod herfra, ar venstrefløjen taber enhver interesse i at sende sine alt andet lige få kroner ned i lommerne på pengestærke venner i udlandet. Med dommen har man nemlig indtil videre opnået sit egentlige mål; at få kastet grus i anti-terrormaskineriet.