AFA udlover dusør for mishandling
Skrevet af Junikredsen på 21 august, 2008
AFA-Sverige blev stiftet i begyndelsen af 1990erne. Gruppen havde dog store begyndervanskeligheder og i sensommeren 1994 indkaldte den danske AFA-general Balder Johansen til et skandinavisk AFA-møde i København med svenskernes krise øverst på programmet.
Balder Johansens anstrengelser bar frugt og AFA-Sverige regnes i dag for en af de mest ekstreme venstrefløjsgrupper i Europa. I voldberedthed formentligt kun overgået af ETA i Spanien og Red Action i Storbritanien.
Som også Politiets Efterretningstjeneste har påpeget, så kopierer venstrefløjsgrupperne i forskellige lande ivrigt hinandens metoder. I Skandinavien blev direkte opfordring til mishandling af politiske modstandere første gang brugt af den voldsautonome gruppe Rebel, hvis ledende medlemmer i dag har overtaget styringen af AFA.

Danmark 1998
I 2005 fulgte svenskerne med, men påvirkningen over sundet kan naturligvis gå begge veje. Svinestreger såsom systematiske, anonyme smædekampagner blev brugt i Sverige år før afgåede Demos-aktivister kastede sig over lignende aktiviteter.

Sverige 2005
Dog kan man ikke umiddelbart sammenligne situationen i Danmark og Sverige. Grupper som Enhedslisten, Antiracistisk Netværk, Redox og AFA må tage hensyn til, at de opererer i et helt andet politisk klima end deres svenske fæller. Politisk korrekthed er – alt andet lige – på retur i Danmark og høje skrål om nazisme genkendes i stigende grad som dét de er.
I vores vurdering skal man altså ikke forvente, at venstreorienteret dusørudlovning for mishandling af politiske modstandere er lige om hjørnet i Danmark. Men med besatte mennesker kan man selvfølgelig aldrig vide…
Balder sagde
Se også om AFA brandattentat i Sverige:
Pressemeddelelse: Vi satte ild til nazigården
Følg den løbende diskussion på Uriasposten:
DR om PET Rapporten
En forbipasserende sagde
Måske dette kunne antyde en forklaring på hvorfor de opfører sig som de gør:
http://forum.anarcho.dk/viewtopic.php?id=697
En stor del af dem er tilsynedeladende ikke kun aktive som venstreradikale, pseudovidenskabelige voldstosser men også som patienter i psykiatrien…
Jeg ved ikke om man skal le eller græde.